
Vil du være med til at sikre, at det juridiske fundament er i orden i Odsherred Kommune? Har du lyst til at fungere som faglig sparringpartner og personaleleder for Odsherred Kommunes fagligt dygtige jurateam?
Odsherred Kommune søger en dygtig jurist med lyst til faglige udfordringer og personaleledelse til stillingen som teamleder for Jurateamet i Byrådssekretariatet.
Vil du være med til at sikre, at det juridiske fundament er i orden i Odsherred Kommune? Har du lyst til at fungere som faglig sparringpartner og personaleleder for Odsherred Kommunes fagligt dygtige jurateam, så er det måske dig, vi søger som teamleder for Jurateamet.
Opgaverne er mange og varierede, da Jurateamet bistår Odsherred Kommunes i alt syv fag- og stabscentre, når der opstår svære juridiske problemstillinger, eller når store reformer skal oversættes. Herudover bistår teamet med juridiske opgaver, som opstår i regi af Direktionen, ofte i forbindelse med betjeningen af byråd, fagudvalg og borgmester. Lige i øjeblikket fylder håndteringen af sagen vedr. Odsherred Forsyning en del, hvorfor du i starten også vil skulle hjælpe med den sag.
Vi søger derfor en engageret og fagligt stærk jurist, som på den ene side holder af at dykke ned i komplekse juridiske problemstillinger og på den anden side får energi af både ledelse og faglig sparring.
Du får hjemme i Byrådssekretariatet, som er en afdeling i Center for Organisation. Byrådssekretariatet består ud over Jurateamet af Sekretariatet, Kommunikationsteamet og Posten.
Ønskerne til vores nye teamleder af Jurateamet
Odsherred Kommune er en kommune, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling, hvor næsten alle kender næsten alle, og hvor vi trives bedst med tillid, sparring og gode relationer.
Vi ønsker os en teamleder, som har mod på at påtage sig central rolle i kommunens arbejde med at sikre, at det juridiske fundament er i orden. Det gælder bl.a. at have det godt med at:
lede, coache og sparre med et rutineret og selvstændigt team
rådgive ledere og medarbejdere, også i de tilfælde hvor løsningen/svaret ikke er ligetil eller som forventet
kaste sig ud i nye fagområder og problemstillinger, du ikke har det store kendskab til endnu
formidle selv svære juridiske problemstillinger og sammenhænge over for kolleger og politikere med anden faglig baggrund
stå for at udarbejde undervisningsmateriale til og kunne undervise kolleger i alle centre
prioritere blandt de mange opgaver, der kommer fra mange forskellige opdragsgivere
indgå i ledelsen af afdelingen
Vi forestiller os, at du:
har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for jura
har erfaring med arbejdet i en offentlig myndighed, gerne i en kommune
kender til den kommunalretlige kontekst og måske er stærk inden for et kommunalt fagområde, herunder styrelsesloven
kan omsætte lovgivning og krav til kommunal hverdag og virkelighed, også ved brug af ny teknologi
arbejder struktureret og kan drive opgaver både selvstændigt og sammen med andre
har stærke samarbejds- og formidlingsevner
kan kombinere faglig rådgivning med en forståelse for processer
har erfaring med personaleledelse, om end det er ikke et krav
Vi tilbyder
Stillingen som teamleder for Jurateamet er en central del af den administrative ledelse af kommune. Det giver mulighed for at få et stort ansvar, arbejde med stor selvstændighed og komme i berøring med politikere, medarbejdere, ledere, aktører og samarbejdsparter.
Kommunen tilbyder videreuddannelse, kompetenceudvikling og netværksdeltagelse som en naturlig del af stillingen.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår følger af gældende overenskomst og af erfaring. Forventningen er en indplacering som chefkonsulent + tillæg.
Stillingen er fast stilling på fuld tid. Den er omfattet af Lokalaftale for fleksibel arbejdstid (4-dages arbejdsuge). Det betyder, at arbejdstiden i gennemsnit er 37 timer om ugen for fuldtidsansatte, og heraf udgør arbejdstiden mandag til torsdag 32 timer i gennemsnit. De 5 resterende timer op til 37 timer kan du som ansat lægge valgfrit uden for den planlagte arbejdstid. I praksis betyder det, at du de fleste fredage vil have mulighed for at holde fri. Som teamleder vil du dog skulle kunne kontaktes uden for almindelig arbejdstid, da betjeningen af det politiske niveau og af den øverste ledelse nogle gange foregår om aftenen og i weekender.
I øvrigt er der flekstid og fleksible vilkår til gavn for både dig og din familie og for kommunen som arbejdsplads. Og der er personaleforening, feriefond, kunstforening, motionsklub og varm kaffe og wiener melange i tre styrker i automaterne.
Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler
Ansøgningsfristen er den 11. oktober 2026. Du kan kun søge stillingen gennem kommunens hjemmeside.
Ansættelsesudvalget forventes at bestå af:
Chefkonsulent Torben Nybo Middelhede
Chefkonsulent Bettina Reinhold Larsen
Chefkonsulent Christina Themsen
Centerchef Thure Jørgensen
Sidstnævnte er formand for ansættelsesudvalget.
Ansættelsesudvalget mødes den 13. oktober og udvælger kandidater til første samtalerunde. Hvis du bliver udvalgt, så hører du fra os umiddelbart derefter.
Vi gennemfører som udgangspunkt to samtalerunder, første samtalerunde er den 19. oktober om eftermiddagen, og anden samtalerunde er den 21. oktober om eftermiddagen. Begge samtaler vil finde sted i Odsherred.
Vi stiler efter ansættelse fra 1. december 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Thure Jørgensen på thuj@odsherred.dk eller 2347 9413; send dog gerne en sms eller en e-mail først og bed om at blive ringet op.
Byrådssekretariatets opgaver
Opgaverne i Byrådssekretariatet er mange: borgmesterbetjening, direktørbetjening; dagsordener og referater til direktions- og direktørmøder, chefgruppemøder, Økonomiudvalget og Byrådet; visse tværgående projekter; tværgående aktindsigter, borgmesterhenvendelser; vielser; grundlovsceremoni, bistand til erhvervschefen; valg og folkeafstemninger; sekretær for Bevillingsnævnet, sekretær for Hegnssynet; deltagelse i arbejde med kommunens overordnede beredskab og den centrale krisestab; juridisk rådgivning af hele organisationen både på tværs og i de enkelte centre; informationssikkerhed; postfordeling; administration af skimmelsvampsager; arkivering; pressehåndtering, grafiske opgaver, intern og ekstern kommunikation. Og så har vi nok glemt noget.
Center for Organisation
Byrådssekretariatet ligger i Center for Organisation, som er en af to stabscentre i kommunen. Det andet stabscenter er Center for Økonomi. Ud over Byrådssekretariatet består Center for Organisation af afdelingerne Digitalisering og IT; HR, Løn og Personalejura; og Ejendomme. I alt er vi ca. 210 ansatte.
Du kan læse mere om kommunen som arbejdsplads på odsherred.dk, fx odsherred.dk/da/se-mere-om-kommunen/karriere-i-odsherred-kommune/
Du kan læse mere om kommunen som område på facebook.com/odsherredkommune, instagram.com/odsherredkommune, linkedin.com/company/odsherredkommune, borgernet.odsherred.dk, visitodsherred.dk og geoparkodsherred.dk.
Nyhedsoverblik

De deltog i Messerschmidts store fest: "Hvis min farmor vidste, at jeg var her, ville hun få et hjertestop"

Da Messerschmidt var færdig, var det som en Volbeat-koncert, hvor bandet havde nægtet at spille 'For evigt'

"What?" udbrød Holstein – men hvor godt kender du DF-vælgerne?

Helle Ib: Lige nu er DF nøglen til blåt flertal. Men partiets succes kan føre til hårde opgør

Hummelgaard deler nu analysen, der vil forme hans tid i Finansministeriet: "Det er de forventninger, der er til Socialdemokratiet"

Portræt: På hans første voksenjob blev det hurtigt en joke, at de havde ansat en kommende statsminister







