
I Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) står vi midt i den største omlægning af det danske landskab i mere end 200 år. Vi skal levere konkrete resultater, så dyrevelfærd, natur, skov og arealer udvikles i tæt samspil med borgere, kommuner, andre ministerier og øvrige interessenter. Vi søger en vicedirektør, der vil være med til at sætte dagsordenen i en tid, hvor natur og dyrevelfærd fylder både fagligt og politisk.
Vi er en styrelse, der er en del af det nyoprettede Ministerium for Natur og Dyrevelfærd. For det første skal vi realisere den grønne trepartsaftale, som indebærer en omlægning af de danske arealer fra landbrug til natur og skov, beskyttelse af vandmiljøet og indførelse af verdens første klimaafgift på landbrug. For det andet står vi over for store opgaver på dyrevelfærdsområdet med blandt andet en grisefirepart og en fortsat omstilling mod mere bæredygtig produktion. Du får en afgørende rolle i at sætte retningen for arbejdet med nogle af tidens mest komplekse og aktuelle dagsordener.
Vi tilbyder en vicedirektørstilling med ansvar for et område, hvor du skal navigere sikkert mellem interessenternes forventninger og de rammer, som lovgivningen og den politiske virkelighed sætter. Sammen med ca. 1.700 dygtige kolleger skal du sætte retning for, skabe sammenhæng på tværs af og omsætte strategiske beslutninger til en drift i en kompleks og mangfoldig organisation. Alt sammen for at levere høj kvalitet og fremdrift.
Ét fællesskab på tværs af hele Danmark
Du træder ind i et fællesskab båret af dybt fagligt engagerede medarbejdere med base i Odense. Vi søger en vicedirektør, der med et fagligt afsæt ser muligheder og løsninger på de politiske problemstillinger. Selvom vi er fordelt ud over hele landet, er det afgørende for os, at vi opleves som én styrelse med en fælles kultur. Vi er et fællesskab, hvor vi hjælper og bakker op om hinanden, så vi holder takten og udvikler os sammen.
Styrelsen hører under Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd, og dit ansvarsområde omfatter tre kontorer, herunder kontoret for Arter og Natur, kontoret for Miljøvurdering og Plan samt kontoret for Skov – med aktiviteter fordelt i hele landet og primær lokation i Odense. Som vicedirektør bliver du en del af styrelsens øverste ledelseskreds og får det samlede ledelsesansvar for de fem kontorchefer, der refererer direkte til dig.
Om dig - det forventes, at du:
Er en erfaren og samlende leder af ledere – med relevant ledelseserfaring, gerne fra staten.
Har en stærk politisk tæft og finder løsninger i krydsfeltet mellem jura og faglighed.
Gerne må have kendskab til ressortområdet, men vigtigst er, at du har lysten og evnen til hurtigt at sætte dig ind i de faglige problemstillinger og skabe overblik over de vigtigste linjer og dagsordener.
Er parat til at indgå i en enhedsdirektion, hvor du tager del i den fælles ledelse og udvikling af den samlede organisation.
Skaber fremdrift og får tingene til at ske gennem din organisatoriske forståelse, politiske tæft og evne til at rammesætte, skabe struktur og skære til.
Har solid erfaring med forandringsledelse, hvor du kombinerer overblik, involvering og høje ambitioner.
Er energisk, proaktiv, modig og kan hæve dig op i det strategiske og tværorganisatoriske perspektiv.
Kan samle forskellige fagligheder og matrikler i én fælles retning, delegere med tillid og skabe følgeskab.
Er dygtig til ekstern interessenthåndtering.
Det med småt
Du kan læse mere om stillingerne i det uddybende notat her. Du er velkommen til at ringe til direktør og partner Jakob Westh, Mercuri Urval, på tlf. 6089 6436 for at få en fortrolig dialog. Du kan også kontakte styrelsesdirektør Lars Gregersen på tlf. 2361 5157.
Ansøgningsfristen er den 30. august 2026 kl. 23.59. Vi forventer at holde førstesamtaler den 7. og 9. september 2026 i hhv. Odense og København og anden samtalerunde den 18. september 2026, forventeligt i København. Mellem samtalerne vil der være testforløb og der indhentes referencer.
Om Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er en styrelse under Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd, som har én hovedopgave, nemlig at gøre Aftalen om et grønt Danmark til virkelighed.
Vi har kontorer i hele landet, men de største lokationer er i København, Odense, Augustenborg og Tønder. Du får 1500 nye kollegaer og bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi taler om alt fra kvælstof og natur til Karnov og digitalisering. Hvis du tør så dit frø hos os, så lover vi, at det får de bedste vækstbetingelser.
Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.
Du kan læse om Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på www.sgav.dk.










