Køb abonnement
Annonce
Visionær institutleder til et stort humanistisk institut ved Københavns Universitet

Vil du stå i spidsen for et internationalt anerkendt institut og være med til at sætte retningen for dets forskning, uddannelse og innovation? Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS) søger lige nu en visionær og samlende institutleder, der kan drive og videreudvikle et stort og fagligt bredt institut med stærke og engagerede forskningsmiljøer.


Hos NorS får du mulighed for at:

  • lede et af Danmarks førende humanistiske institutter

  • arbejde sammen med engagerede og højt specialiserede forskningsmiljøer

  • sætte retningen for instituttets strategiske udvikling i en tid med betydelige muligheder og forandringer

  • indgå i et stærkt ledelsesfællesskab både på instituttet, på Det Humanistiske Fakultet og på tværs af KU

Ledelse af et institut med stærke fagligheder og stor samfundsmæssig betydning

NorS er et fagligt bredt institut, hvor der forskes i de nordiske landes sproglige og kulturelle kulturarv, sprogvidenskab og sprogteknologi, litteratur, medier, kommunikation og køn. Som institutleder er du overordnet ansvarlig for instituttets strategiske og faglige ledelse, personaleledelse og for instituttets økonomi. Du balancerer hensyn til forskning, uddannelse, innovation, myndighedsbetjening og administration samt, helt særligt for NorS, bevaring og anvendelse af instituttets kulturarvssamlinger i forskning og uddannelse. I stillingen refererer du til dekanen for Det Humanistiske Fakultet og indgår på fakultetet i et velfungerende ledelsesteam med et tæt samarbejde på tværs af institutlederne og dekanatet.

Når du sammen med medarbejdere og studerende sætter retning for NorS, sker det inden for rammerne af KU’s Strategi 2030 Til gavn for flere med fokus på at styrke nysgerrighedsdrevet forskning og forskningsbaseret uddannelse, et stærkere samspil med omverdenen gennem innovation og samfundsimpact og livslang læring.

Du leder NorS med faglig ambition og er med til både at præge og udadtil synliggøre, hvordan NorS bidrager til samfundet gennem forskning, innovation, formidling og uddannelser. Som institutleder understøtter du forskningsmiljøernes fagligheder og sikrer rammerne for, at kreativitet og produktivitet fortsat kan udfolde sig. Samtidig samler du instituttet om en fælles retning. Dit udsyn og din ledelse mærkes også i den relativt nyetablerede sektionsledergruppe, hvor I sammen sikrer inddragelse, klar kommunikation og et højt niveau af tillid og sparring.

I komplekse situationer bevarer du overblikket og skaber tryghed ved at udvise ro, god dømmekraft og opbakning til instituttets dedikerede ledere og medarbejdere.

Instituttet har de seneste år gennemgået en række forandringer, og de kommende år byder fortsat på strategisk vigtige udviklingsopgaver. Det inkluderer bl.a. implementeringen af kandidatreformen, anvendelsen af kunstig intelligens i forskning og uddannelse samt samlingen af instituttet på en fælles lokation. Du får således en særlig mulighed for, sammen med dine medarbejdere, at præge NorS’ udvikling på flere fronter. Vi forestiller os, at du både i dit arbejde med forandringer og i den daglige drift har fokus på trivsel og sammenhængskraft på tværs af instituttet.

Vi søger en leder, der skaber resultater gennem ambition og inddragelse

Du er en anerkendt forsker på mindst lektorniveau inden for et af instituttets fagområder eller et andet humanistisk fag. Herudover forestiller vi os, at du har erfaring med forsknings- og uddannelsesledelse, gerne i et tværdisciplinært miljø, og kan navigere i samspillet mellem videnskabeligt personale, administrativt personale, studerende, fakultet og omverden. Det er samtidig væsentligt, at du har erfaring med personaleledelse, økonomistyring og administration.

Som leder motiveres du af at være omgivet af medarbejdere, der excellerer inden for deres fagområder, idet du er med til at skabe rammerne for medarbejdernes professionelle udfoldelse og udvikling.

Som person er du tillidsskabende, åben og nysgerrig. Du kan skabe retning gennem dialog og inddragelse, men har samtidig gennemslagskraft og evne til at træffe beslutninger og føre dem ud i livet, også når hensyn skal vejes op mod hinanden. Du trives med at lede gennem andre og stå i spidsen for fagligt engagerede miljøer. Som leder har du fokus på at understøtte et godt arbejds- og studiemiljø med tydelighed, medinddragelse og faglig ambition.

Du behersker et skandinavisk sprog (dansk, norsk eller svensk) eller har andre forudsætninger for hurtigt at tilegne dig dansk, så du kan indgå sikkert i instituttets faglige, organisatoriske og samfundsmæssige kontekst.

Et fagligt bredt institut med høj forsknings- og uddannelseskvalitet

NorS er en del af Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet og udgør rammen om uddannelse af ca. 1600 studerende på BA-, KA- og ph.d.-niveau og omkring 165 medarbejdere. Instituttet er internationalt anerkendt og blandt de førende inden for sine forskningsområder, der inkluderer nordiske landes sproglige og kulturelle kulturarv, sprogvidenskab og sprogteknologi, litteratur, medier, kommunikation og køn. Instituttet har desuden en særlig profil gennem sine omfattende fysiske og digitale samlinger af tekst og tale, arbejdet med digital humaniora og udviklingen af sprogteknologiske værktøjer. Forskningen er organiseret i et antal forskningsgrupper, og NorS er hjemsted for et højt antal eksternt finansierede forskningsprojekter og -centre, herunder et grundforskningscenter.

Instituttets uddannelsesportefølje er kendetegnet ved høj faglig kvalitet og omfatter bachelor- og kandidatuddannelser samt efter- og videreuddannelsestilbud inden for audiologopædi, dansk, lingvistik, sprogpsykologi samt it & cognition.

Læs mere om NorS her: https://nors.ku.dk/
Læs mere om KU’s Strategi 2030 her: https://om.ku.dk/strategi-2030/

Målplaner for NorS og Det Humanistiske Fakultet kan rekvireres efter ønske.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen som institutleder besættes som tidsbegrænset åremål på fem år med mulighed for forlængelse på op til tre år.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten mellem Skatteministeriet og AC, samt protokollat til overenskomst for akademikere i staten om institutledere og dekaner.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er 5. oktober 2026 kl. 23:59. Ansøgningen skal indsendes elektronisk via KU’s jobportal ved at klikke på ”Søg dette job”.

Ansøgningen skal indeholde:

  • CV

  • En motiveret ansøgning, som indeholder dine visioner for stillingen og tilgang til ledelse (maks. 3 sider).

Rekrutteringsprocessen omfatter to samtalerunder, en profilanalyse (NEO-PI-3) og en caseopgave. Første samtalerunde ligger henholdsvis den 21. og 27. oktober, og anden samtalerunde er planlagt til den 17. november. Profilanalyse og caseopgave afvikles i forbindelse med anden samtalerunde.

Stillingen forventes besat 1. marts 2027, eller snarest derefter.

Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Jan Thomsen fra Muusmann på tlf. +45 4040 7719 og dekan Kirsten Busch Nielsen på tlf. +45 6039 0461.

Københavns Universitet giver sine knap 11.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Brug dit talent i professionelle rammer

Københavns Universitet giver dig mulighed for at udvikle dit talent på højeste niveau. Som et af Europas førende universiteter stræber vi efter højeste faglige niveau i forskning, uddannelse og innovation samt i de funktioner, der understøtter universitetets kerneaktiviteter. Uanset om du søger en videnskabelig, teknisk eller administrativ rolle, møder du høje forventninger. Vi rekrutterer talentfulde medarbejdere og giver dem mulighed for at realisere og udvikle deres fulde potentiale.

Icon

Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job

Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026