16. juni 2020
Salen: Lov om luftfart (2. beh.)
2. behandling af forslag til lov om ændring af lov om luftfart (L 121).

Formålet med lovforslaget er at tilpasse de danske regler om droner til vedtagne EU-forordninger, der finder anvendelse fra 1. juli 2020.

Forslaget indeholder en ophævelse af de nuværende færdselsregler for droneflyvninger, da de fremadrettet vil blive reguleret på EU-plan. EU-reglerne giver Danmark mulighed for at fastsætte geografiske zoner for øget eller reduceret droneflyvning. Forslaget indeholder derfor bestemmelser om national fastsættelse af den geografiske afgrænsning for brugen af droner.

En række områder er ikke omfattet af EU-lovgivningen, herunder regler om beskyttelse af privatlivets fred, krav om ansvarsforsikring, forhold knyttet til den offentlige sikkerhed (politi, forsvar og beredskab) samt natur- og miljøbeskyttelse. Reglerne tilpasses disse områder, så den nationale selvbestemmelsesret fortsat er præciseret og dermed kan udnyttes.

Endelig foreslås en række bestemmelser om markedskontrol af droner som følge af de nye EU-regler. Transportministeren kan blandt andet bemyndige en anden offentlig myndighed til at varetage opgaven med markedsovervågning.

Loven træder i kraft 1. juli 2020.

Forslaget er fremsat af transportminister Benny Engelbrecht (S).

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benny Engelbrecht

MF (S)
folkeskole (Kildevældsskolen 1986)

0:000:00