KandidattestenKOMMUNALVALG 2021

Jesper Kiel

forEnhedslisten – De Rød-Grønne
Kommune: Svendborg Kommune
Beskæftigelse: Privat ansat/selvstændig
  • Kommunalvalg 2005
  • Kommunalvalg 2009
  • Kommunalvalg 2013
  • Kommunalvalg 2017
  • Kommunalvalg 2021

58 år

Erhvervsuddannelse

VALGRESULTAT

Jesper Kiel fik fjerdeflest stemmer i Svendborg

Enhedslistens spidskandidat Jesper Kiel blev med 945 personlige stemmer kommunalvalgets fjerdestørste stemmesluger i Svendborg Kommune. Jesper Kiel blev dermed valgt som et af Enhedslistens tre mandater i Svendborg.


Ved 11 af kommunens 19 afstemningssteder opnåede Jesper Kiel flere personlige stemmer end Enhedslistens øvrige kandidater. Kun i Drejø modtog han ingen personlige stemmer.


39 % af partiets personlige stemmer
Enhedslisten fik 10,6 % af stemmerne i Svendborg, 0,5 procentpoint mindre end ved 2017-valget og 3,3 procentpoint mere end på landsplan. 68 % af partiets stemmer i kommunen blev afgivet personligt på de 15 opstillede kandidater, heraf gik 39 % til Jesper Kiel.

Derfor stiller jeg op til kommunalvalget

Svendborg Kommune skal være grøn - ikke bare i ord, men også i handling! Svendborg Kommunen skal være solidarisk og tage hånd om alle og sikre gode forhold i skoler og dagtilbud. Svendborg Kommune skal dyrke mangfoldigheden. På havnen, så der er plads til både det maritime og kulturen. Vi skal dyrke det spraglede kulturliv og tage imod fremmede kulturer med nysgerrighed.

Politiske mærkesager

Handling for klimaet nu!

Det haster mere end nogensinde med at sætte handling bag kommunens mål om, at nå ned på nuludledning af CO2. Det kræver både en omfattende elektrificering af alt fra varme til transport, og så kræver det, at der en nok vedvarende energi. Enhedslisten ønsker at kommunen og borgerne skal have andel i både sol- og vindenergi. Det skal ikke kun være nogle få investorer, som skal tjene på sol og vind.

Et løft af folkeskolen

Der er behov for at løfte folkeskolen efter mange års nedskæringer. Der skal flere ressourcer til, hvis man reelt skal rumme alle elever og give rum for kreativitet og nye løsninger. Der skal også gives bedre mulighed for at lave kortere skoledage. Det kræver at idrætsskolekonceptet blødes op, så bevægelse kan indgå på flere måder end skemalagte idrætstimer.

En levende havn

Vi skal holde fast i haven, som et levende sted, med de maritime erhverv på Frederiksøen. Boligerne skal holdes væk fra kajkantet. Jo tættere boligerne rykker ned på havnen, jo mere stiger risikoen for at klager over støj og støv. En levende havn går fint i spænd med at lukke kulturen ind på en del af Frederiksøen og uddannelse ind på Nordre Kaj. Østre kaj (DLG) skal fastholdes til erhverv.

Personlige spørgsmål

Hvad er din vision for din kommune?

Jeg ønsker mig en kommune, som er god at bo, arbejde, studere og vokse op i for alle. Det kræver en stærk velfærd. Vi skal i fællesskab påtage os ansvaret for klima, natur og drikkevand. Det kræver en målrettet grøn omstilling. Det skal være en kommune, giver plads til den mangfoldigheden.. Det skal være vores fælles ønsker og behov, som skal styre udviklingen og ikke investorernes ønsker.

Hvem ønsker du som borgmester i din kommune?

Hvis jeg frit kunne ønske, så ville jeg have en rød, grøn og kvindelig borgmester. Det ville Stina Sølvberg Thomsen være et godt bud på. Men da Socialdemokratiet højst sandsynligt bliver største parti, så ville det være naturligt at Bo Hansen fortsætter. Vi satser på et rent rødt flertal og skal naturligvis have væsentlige poster for at pege på Bo Hansen.

I hvilke udvalg i kommunen ønsker du at repræsentere dit parti?

Økonomi
Miljø/Klima
Teknik

Altinget spørger

Hvem er dit politiske forbillede?

Jesper Kiel

Det går jeg måske ikke så meget op i. Men Preben Wilhjelm, som sad i folketinget for Venstresocialisterne kunne være en af dem . Jeg synes han var god til at gøre politik både ideologisk, samtidigt med at han var meget saglig. En andet forbillede kunne være Nelson Mandela.

Hvad er din favoritfilm

Jesper Kiel

Ringenes Herre - Det er i hvert fald den film, vi har set flest gange i vores familie.

Hvem er din favoritforfatter

Jesper Kiel

Hans Scherfig - Jeg er ikke god til at genlæse bøger. Men hvis det skulle være, ville jeg nok finde en af Hans Scherfigs

Hvad er dit favorit TV-program

Jesper Kiel

Frank og Kastaniegården

Hvad er din favorit radioprogram/podcast

Jesper Kiel

Orientering

Hvad er din favoritsport

Jesper Kiel

Roning - dyrker jeg selv i Svendborg Roklub

Hvad er din favorit rejsedestination

Jesper Kiel

Baskerlandet: Bilbao og San Sebastian

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

0:000:00