15 ngo'er: Klimakrisen handler om tillid. Nu skal den "grønneste regering" stå sin første prøve i Bonn

Mads Busck, Katrine Ehnhuus, m.fl.
Se alle afsendere i faktaboks
Mens verdens lande i disse uger mødes i Bonn til de årlige FN-klimaforhandlinger frem mod klimatopmødet COP31 i Tyrkiet, har Danmark fået en ny regering og budt velkommen til Samira Nawa (R) som ny klimaminister.
Nawa skal nu realisere regeringens løfter om “at være Danmarks grønneste regering”. Forhandlingerne i Bonn er således ministerens første internationale prøve, hvor Danmark har mulighed for igen at tage en aktiv og progressiv klimarolle.
Bonn-forhandlingerne fungerer som et politisk stop på vejen mod COP31. Her begynder landene arbejdet med kompromiser og aftaler, som statsledere og ministre skal forsøge at blive enige om på klimatopmødet.
Derfor giver forhandlingerne også et vigtigt fingerpeg om, hvor der er politisk vilje til fremskridt, og hvor konflikterne om finansiering, -tilpasning og retfærdig omstilling fortsat står i vejen for enighed.
En tillidskrise
Alt for ofte bliver klimaforhandlinger fremstillet som tekniske diskussioner om udledninger og finansiering.
Men for millioner af mennesker handler klimakrisen om noget langt mere konkret: adgang til mad, vand, sundhed, uddannelse, bolig og muligheden for et værdigt liv.
Mads Busck, politisk seniorrådgiver, Oxfam Danmark.
Katrine Ehnhuus, seniorrådgiver, Mellemfolkeligt Samvirke.
Luiza Rabelo, politisk rådgiver, Verdens Skove.
John Nordbo, klimapolitisk seniorrådgiver, Care Danmark.
Gunnar Boye Olesen, politisk koordinator, Miljøorganisationen VedvarendeEnergi.
Helene Gjerding, sektretariatsleder, 92-gruppen.
Marie Sigvardt, direktør, Save the Orangutan.
Sofie Tind, ledende rådgiver, skove, WWF Verdensnaturfonden.
Tove Lexén, klimarådgiver, WaterAid.
Lene Terp Beuchet, ligestillinga- og Klimarådgiver, Sex & Samfund.
Morten Sparvath, Seniorrådgiver, Red Barnet.
Anders Reimers Larsen, rådgiver, Cisu - Civilsamfund i Udvikling.
Luna Pedersen, politisk rådgiver, Globalt Fokus.
Fie Østergaard, klimarådgiver, Mission East.
Stefan Throsell, klimarådgiver, IWGIA
Derfor bør Danmark arbejde for et klimadiplomati, der forbinder klimahandling med fattigdomsbekæmpelse, menneskerettigheder, og bæredygtig udvikling. Det gælder også et fokus på ligestilling og på at beskytte den natur og biodiversitet, som klimakrisen i stigende grad truer.
Men klimakrisen er i stigende grad også blevet en tillidskrise. I mange lande i det globale syd opleves klimaforhandlingerne ikke kun som en kamp mod klimaforandringerne, men også som en kamp for retfærdighed.
Rige lande har i årtier lovet støtte til grøn omstilling, klimatilpasning og håndtering af tab og skader, men alt for ofte er løfterne ikke blevet fulgt af handling og penge. I 2024 vedtog verdens lande en aftale om et nyt mål, der skal opskalere klimafinansieringen.
Alligevel har flere rige lande – stik imod den nye aftale – det senes te år varslet markante nedskæringer i deres udviklings- og klimabistand. Når tilliden forsvinder, bliver det vanskeligere at skabe aftaler, der er nødvendige for at håndtere klimakrisen.
Klimadiplomati i dag ikke kun om højere ambitioner, men også om troværdighed.
Mads Busck, Katrine Ehnhuus, m.fl.
Se alle afsendere i faktaboks
Derfor handler klimadiplomati i dag ikke kun om højere ambitioner, men også om troværdighed.
De kommende ugers forhandlinger i Bonn bliver derfor en vigtig test af, om landene kan genopbygge den tillid og fremdrift, som er nødvendig for at levere ambitiøse resultater på COP31 senere på året.
Byg bro mellem nord og syd
Noget af det vigtigste, Samira Nawa, som ny klimaminister kan gøre for den globale klimaindsats, er at bruge Danmarks stemme til at skabe fremdrift i et internationalt klimasamarbejde præget af voksende mistillid.
Danmark bør igen bidrage aktivt til at bygge bro mellem nord og syd, skabe alliancer på tværs af traditionelle blokke og presse på for, at rige lande lever op til deres løfter om klimafinansiering til blandt andet klimatilpasning og støtte til tab og skader.
Danmark har tidligere vist, at selv små lande kan flytte den internationale dagsorden
Mads Busck, Katrine Ehnhuus, m.fl.
Se alle afsendere i faktaboks
Det kræver også, at Danmark går forrest i arbejdet for en global udfasning af fossile brændsler blandt andet ved at stoppe dansk finansiering af nye olie- og gasprojekter. Danmark må være med til at sikre, at forhandlingerne bliver inklusive, og at der lyttes til civilsamfundet, særlig udsatte grupper, og oprindelige folks vigtige stemmer.
Danmark har tidligere vist, at selv små lande kan flytte den internationale dagsorden.
Da Danmark som det første land i verden annoncerede finansiering til tab og skader, var det med til at skabe momentum for en dagsorden, der senere førte til etableringen af den internationale fond for tab og skader. Den type lederskab er der mere end nogensinde brug for igen.
Det er positivt, at den nye regering har høje ambitioner for klima, energi og grøn omstilling i Danmark og Europa, og at den fastholder målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
Hvis ambitionen er at være den grønneste regering nogensinde, må det også gælde uden for Danmarks grænser.
Lev op til løfter
Dansk klimalederskab kan ikke kun måles på indsatsen herhjemme, men må også måles på vores bidrag til det internationale klimasamarbejde, klimafinansiering og klimaretfærdighed globalt.
Verden står ikke kun over for en klimakrise, men også en voksende krise for det multilaterale samarbejde. Geopolitiske spændinger og stigende mistillid gør det stadig sværere at finde fælles løsninger.
Med en ny regering og forhandlingerne i Bonn som første store internationale prøve, har Danmark mulighed for igen at tage en aktiv rolle ved at bygge bro, skabe alliancer og insistere på, at rige lande lever op til deres løfter.
For uden tillid bliver det langt sværere at skabe de ambitiøse klimaaftaler, som en retfærdig og sikker fremtid kræver.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
















