Kommentar af 
Connie Hedegaard

Connie Hedegaard: Debatten om naturgas og atomkraft viser, at vi mangler grønne nuancer

De grønne debatter mangler nuancer. Det er spørgsmålet om EU's grønne taksonomi et eksempel på. Lynhurtigt erklæres det: Ja eller nej? For eller imod? Men vi har brug for både idealister og pragmatikere. Derfor en klar opfordring her ved årets begyndelse: Forener Eder! skriver Connie Hedegaard.

I et stort interview i Die Zeit om europæisk klimapolitik bliver der gået til EU-Kommissionens tyske formand Ursula von der Leyen. Tror hun virkelig, at vi kan håndtere klimaudfordringen i tide, vil journalisten vide? Von der Leyens svar er prisværdigt ærligt og anerkender, at der er brug for ganske meget pragmatisme for at komme igennem med løsningerne.
I et stort interview i Die Zeit om europæisk klimapolitik bliver der gået til EU-Kommissionens tyske formand Ursula von der Leyen. Tror hun virkelig, at vi kan håndtere klimaudfordringen i tide, vil journalisten vide? Von der Leyens svar er prisværdigt ærligt og anerkender, at der er brug for ganske meget pragmatisme for at komme igennem med løsningerne.Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Connie Hedegaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er noget paradoksalt ved den politiske debat, som den udspiller sig i offentligheden.

Alt imens alle synes enige om, at samfundet bliver stadig mere komplekst, ja, så forekommer politikernes ytringer at blive mere og mere bastante og skarpt skåret. Sproget bliver hårdere. Efter stadig flere udsagn fornemmes udråbstegnet. 

Ny temadebat: EU's grønne taksonomi

Skal vi ændre EU's målestok for grønne investeringer?

EU's "grønne taksonomi" - målestokken for, hvilke investeringer der må kalde sig grønne – er i denne måned blevet taget op til debat i EU Kommissionen.

Og spørgsmålet deler vandene. Er atomkraft eksempelvis grønt? Hvad med naturgas?

I en ny temadebat spørger Altinget derfor, hvad der skal til for, at en investering må kaldes grøn? Hvad skal med og hvad skal for alt i verden ikke med? Hvorfor er det vigtigt? 

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vil du deltage i debatten om den grønne taksonomi? Indlæg kan sendes til [email protected].

Naturligvis hænger det blandt andet sammen med medieudviklingen. For at komme igennem lydmuren og nå frem til flest muligt af de borgere - vælgere - som i stigende grad befinder sig på egne platforme, ja, så virker det at sige noget tilpas markant, der kan generere mere opmærksomhed.

Det sort/hvide giver tilsyneladende større gennemslag til de mange end det nuancerede synspunkt. Moderation er ofte kedeligt. Og langt! Skråsikkerhed virker bare bedre end usikkerhed og tvivl.

Eller gør det? Fra vores eget liv ved vi dog, at en sag tit har mindst to sider.

I et stort interview i Die Zeit om europæisk klimapolitik bliver der gået til EU-Kommissionens tyske formand Ursula von der Leyen.

Tror hun virkelig, at vi kan håndtere klimaudfordringen i tide, vil journalisten vide?

Von der Leyens svar er prisværdigt ærligt: "Om morgenen er jeg fuld af tro på fremskridtet og løsninger. Men hvis du spørger mig om aftenen, når jeg er udmattet, så får du måske et deprimeret svar. Men næste morgen vil jeg igen fortælle om alle mulighederne og om hvad vi skal gøre."

Interviewet foregår om eftermiddagen, så der er stadig håb. Men også brug for ganske meget pragmatisme for at komme igennem med løsningerne.

Lynhurtigt lyder debatten som en genindspilning af den gamle "A-kraft nej tak"-plade. For eller imod? Ja eller nej? Nuancerne går tabt.

Connie Hedegaard
Kommentarskribent

Spørgsmålet om EUs såkaldte taksonomi er et eksempel. Det skal bruges til at vurdere investeringer. EU-Kommissionen - presset ikke mindst af Frankrig og Tyskland - foreslår nu, at atomkraft og gas under visse vilkår og i en afgrænset periode kan gå for at være "grønne" energiformer. 

Ikke så grønne som vedvarende energi, men altså bedre end eksempelvis olie og kul.

Mange har været hurtige til at ryste på hovedet og tage skarpt afstand fra forslaget. Det gælder også Danmark, som ikke selv har noget i klemme her.

Lynhurtigt lyder debatten som en genindspilning af den gamle "A-kraft nej tak"-plade. For eller imod? Ja eller nej? Nuancerne går tabt.

Eksempelvis er de betingelser, der foreslås stillet for at nye gaskraftværker kan gå for at være "grønne" investeringer, er eksempelvis strengere end de i dag kendte teknologier kan leve op til.

Og eksempelvis at ny gas-kapacitet kun kan opnå et stempel som "grøn" i en overgangsperiode, og kun forudsat at alle byggetilladelser er på plads i 2030, og at gaskraftværket erstatter mere forurenende energikilder som olie og kul.

Så når man får læst sig ned i teksten, bliver tingene pludselig vanskeligere at have en meget sort/hvid holdning til. Også når man ved, at der i Europa er lande, der får mere end almindelig store udfordringer med at leve op til klimamålene. Fremtidens energi skal være 100 procent vedvarende, men vi har brug for nogle broer til fremtiden, forklarer den pragmatiske Kommissionsformand i interviewet. 

Pragmatisme gør det ikke alene. Der er også brug for, at nogle minder om det rene, ideale standpunkt for at forhindre, at kompromiserne bliver for beskedne. Men de der presser på for ambition må forstå, at ligeså vigtigt det er, at de gør deres arbejde, ligeså afgørende er det også at bidrage til at gøre det muligt for dem, der har ansvaret for implementeringen, rent faktisk at kunne lykkes med det, uden at polariseringen øges i samfundet.

Igen er det nuancerne, der er det svære: Hvordan hænger Statsministerens melding sammen med de øvrige sektorers behov? Hvordan afveje og prioritere imellem dem? Hvem skal gøre det? Og hvem skal betale?

Connie Hedegaard
Kommentarskribent

Statsministeren bebudede i sin nytårstale, at dansk indenrigsflyvning skal være "grøn" i 2030.Det er et andet eksempel. For umiddelbart lyder det jo forjættende, at vi på den måde bare kan flyve løs. Men udsagnet rejser godt nok også mange spørgsmål fra det helt grundlæggende om hvorvidt indenrigsflyvning i lille Danmark skal fortsætte som hidtil - eller ligefrem vokse markant - som adskillige af lufthavnene planlægger efter - i en klimaneutral fremtid.

Og skal de (formentlig få) bæredygtige brændstoffer, som vi måtte kunne nå at producere frem mod 2030 bruges på lige præcis (stigende?) indenrigsflyvning?

Det er jo enkelt nok at have synspunktet, at indenrigsflyvning bare skal stoppe. Eller omvendt helt uspecifikt ytre tiltro til, at teknologien nok skal finde løsninger på luftfartens klimaudfordringer, og at man i øvrigt ikke har lyst til at "genere" borgerne.

Igen er det nuancerne, der er det svære: Hvordan hænger Statsministerens melding sammen med de øvrige sektorers behov? HHvordan skal vi afveje og prioritere imellem dem? Hvem skal gøre det? Og hvem skal betale?

Nu hvor det spidser til med at få omsat ord til konkret handling, er det tid for alle til at forlade de sort/hvide standpunkter.

Connie Hedegaard
Kommentarskribent

I Danmark er vi lykkeligvis meget enige om de overordnede mål for klimapolitikken. Men nu hvor det spidser til med at få omsat ord til konkret handling, er det tid for alle til at forlade de sort/hvide standpunkter.

De findes - men de vil ikke levere de holdbare løsninger, der kan sikre, at den brede politiske opbakning afspejles i en fortsat ligeså bred folkelig opbakning. Derfor en klar opfordring her ved årets begyndelse: Idealister og pragmatikere forener Eder. Vi har brug for begge dele, men skal omstillingen lykkes, skal politikerne ikke kun respektere de ambitiøse mål. De ambitiøse er også nødt til at hjælpe til med at øge forståelsen for balancerne og nuancerne. 

Må 2022 blive et år, hvor nuancerne får mere plads.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Connie Hedegaard

Formand, Concito & KR Foundation, OECD’s Round Table for Sustainable Development
cand.mag. i historie og litteraturvidenskab (Københavns Uni. 1991)

0:000:00