Connie Hedegaard: Det er en synd at trække grønne beslutninger i langdrag

Det er godt nok alvorlige tider at have ansvar i.

Om det så er politisk ansvar eller ansvar som topleder i erhvervslivet. Den ene krise følger den anden, og evnen til at træffe kloge og holdbare beslutninger under voldsomt pres.

Evnen til at manøvrere mellem dårlige scenarier og helt vildt dårlige scenarier er sjældent blevet så stærkt udfordret som de seneste par år, som først har budt på en pandemi og nu en krig i Europa.

Evnen til at manøvrere mellem dårlige scenarier og helt vildt dårlige scenarier er sjældent blevet så stærkt udfordret som de seneste par år

Connie Hedegaard

Skal man lukke fabrikken i Rusland? Hvad betyder det for de ansatte? Hvem køber for en slik det, man selv har investeret store summer i?

Selv om noget er det rigtige at gøre, er det som så meget andet, langt lettere sagt end gjort.

Tænk at være i Mette Frederiksen eller en anden toppolitikers sko. I selv samme måned som corona-restriktionerne herhjemme glædeligt kunne ophæves, stod der nu krig på dagsordenen. I Danmark, i EU, i verden.

Krig fra morgen til aften, og når der er krig, står valget sjældent mellem de gode og de dårlige løsninger. Nej, man skal vælge mellem onder, og ens valg har alvorlige konsekvenser.

Konsekvenser, hvis rækkevidde man som regel ikke har mulighed for fuldt ud at overskue på det tidspunkt, hvor man er nødt til at træffe tunge beslutninger.

Fra dag ét gjorde Statsministeren det klart, at vi ville komme til at mærke krigen. Ikke desto mindre fortsætter hverdagen for langt de fleste jo fortsat temmelig uanfægtet

Connie Hedegaard

Fra dag ét gjorde Statsministeren det klart, at vi ville komme til at mærke krigen. Ikke desto mindre fortsætter hverdagen for langt de fleste jo fortsat temmelig uanfægtet, nu hvor vi går ind i krigens ottende uge.

Foreløbig ingen begrænsninger, ingen rationeringer, ingen ændret adfærd. Lidt varmehjælp er det blevet til, men ellers er det som om, vi stadig krydser fingre og håber det bedste frem for at forberede os på det værste.

Og ja, jeg ved godt, at bag kulisserne er regeringen i gang med at forberede et større energiudspil, samt at embedsmænd har fået inddraget påskeferien. Bedre sent end aldrig; men tænk hvis det havde taget et par måneder at komme op i gear, da pandemien meldte sig!

Dengang i marts 2020 nedsatte man næsten øjeblikkeligt en national task force - NOST’en - så alle myndigheder og erhvervsliv arbejdede sammen i en dagligt koordineret indsats.

Hvorfor er det ikke sket for længst, når det gælder krigen og risikoen for, at vi - og Europa - lige om lidt bliver endog særdeles hårdt udfordret, når det gælder energi?

De der intet gør, de der forhaler, de der holder på den forkerte hest, ja de stilles sjældent til ansvar

Connie Hedegaard

Men som altid er det let nok at kritisere dem, der har og tager ansvar. Dem kan man komme efter og stille til regnskab. Mens de der intet gør, de der forhaler, de der holder på den forkerte hest, ja de stilles sjældent til ansvar. 

Tag nu klimaindsatsen som eksempel. Vi kunne godt være nået længere, når det eksempelvis gælder vedvarende energi. Vi kunne også godt have fastholdt et stærkt fokus på energieffektivitet.

I mange år fra oliekriserne i 1973 og frem var dét at bruge energien med stor effektivitet og omtanke en dansk spidskompetence, men for en 10-12 år siden røg det i baggrunden.

Blandt andet da interesseorganisationen Dansk Energi turnerede rundt, ikke mindst hos partierne på Christiansborg, med det letsindige budskab om, at når al energien var grøn, var der jo ingen grund til at spare på den. Måske - måske - rigtigt. Problemet er bare, at det tidspunkt ligger årtier ude i fremtiden.

Det er også mindre end 10 år siden, at Dansk Industri underskrev breve til daværende EU-Kommissionsformand José Manuel Barroso om, at EU ikke burde lave bindende nationale mål for energieffektivitet og vedvarende energi.

Tænk hvis vi havde fået det dengang. Så havde de 27 EU-lande da sendt noget færre penge til Putin og formentlig haft noget lettere ved at håndtere den aktuelle situation. Der er faktisk mange, der har et medansvar for, at vi ikke er så godt rustet, som vi kunne være, når det gælder energi- og klimaomstillingen.

Der er faktisk mange, der har et medansvar for, at vi ikke er så godt rustet, som vi kunne være, når det gælder energi- og klimaomstillingen

Connie Hedegaard

De som trak ting i langdrag. De der spurgte til æbletræerne og mente at klimakrisen ikke kunne være så alvorlig, når æbletræerne i haven havde det fint. De der mente, det var for dyrt.

De der advarede mod, at vi kom for langt foran de andre. De der omgjorde beslutningen om at udfase oliefyr. De der i mange år var åh så velvillige til at gå med - når altså vi bare lige først havde fået en global pris på CO2.

Og de der mente, at løsningen var at købe sig til reduktioner i andre lande frem for selv at komme i gang med omstillingen. Et synspunkt som direktør i CEPOS, Martin Ågerup, i øvrigt gentog så sent som for et par uger siden.

Fortsæt selv. Listen er lang. Alenlang. Gid nogle måtte lære af den. For undladelsessynder er også en synd.