
Lars Aagaard (M) står helt alene til pressemøde i Klimaministeriet. Det er hans eget valg. Regeringens eget valg.
Sidste gang, der var pressemøde om klimaloven, var i 2019, hvor Dan Jørgensen var ledsaget af 12 ordførere på tværs af Folketinget. Nu står Aagaard alene og præsenterer et nyt klimamål så lavt, at det de-facto vil sætte al ny klimapolitik på pause.
Det er ikke bare et brud med paradigmet om brede politiske aftaler i klima- og energipolitikken. Det er et hån mod den danske befolkning, der er afhængige af, at klimakrisen bliver bremset.
Og det er en direkte krigserklæring mod den politiske klimahandling og alle aktører og partier bag den.
Kun kort tid efter Aagaards pressemøde skulle der have været et fælles forhandlingsmøde om den nye klimalov. Men som et lyn fra en klar himmel besluttede regeringen sig for at afblæse forhandlingerne og helt isoleret gå ud og offentliggøre deres sænkede ambitioner.
Regeringen, der i offentligheden havde spillet ud med 82-85 procent ville pludselig ikke rokke sig en tøddel over 82 procent. Sølle to procent mere end det reduktionsniveau, vi når med den allerede vedtagne klimapolitik.
Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne smider alle ambitioner på gulvet. I regeringens aftale med sig selv finder man heller ikke pejlemærker for Danmarks globale klimaaftryk, som det grønne civilsamfund i fællesskab har råbt op om i årevis.
Hver fjerde unge kvinde i Danmark overvejer ikke at få børn grundet klimakrisen. Klimakrisens konsekvenser sidder i det danske samfund, og er begyndt at gøre varig skade.
Caroline Bessermann
Man finder heller ikke de hegnspæle, der skal sikre, at danske banker og andre pengeinstitutter ikke fortsætter med at investere i og finansiere med milliarder i aktiviteterne, der driver klimakrisen, men i stedet aktiviteterne, der løser den.
Man finder heller ikke en fast finansiering til Klimarådet, der står til at miste totredjedele af deres bevilling om et år.
Klimaministeren har lige stået på COP30, stået med EU's formandskab og stået i en verden med Trump og andre klimabenægtende statsledere og beklaget sig over, at landenes klimaambitioner ikke er højere.
Nu står han til et pressemøde i sit eget klimaministerium og påstår, at højere klimamål går ud over folk og Danmarks konkurrencekraft. Og omkring ham driver hykleriet ned ad væggene.
Samtidig er det skræmmende, at regeringen ikke mener, at de kan finde mere end to procents yderligere reduktion på ti år. Hvis det stemmer, hvordan vil de så nå deres mål om klimaneutralitet om blot 20 år? Skal det nye 2035-klimamål ses som regeringens resignation på klimaområdet?
Med sådan en fatal udmelding er det umuligt at se, hvordan de nuværende regeringspartier kan få os i mål med den grønne omstilling.
Jeg tror ikke, at det handler om manglende kompetencer, men om manglende vilje. Lad os se på vejene til 2035. Det er egentlig ikke så kompliceret.
Får vi skruet op for elektrificeringen på tværs af de mest forurenede sektorer, dropper nysalget af fossile køretøjer, reducerer bestanden af vores 200 millioner årlige slagtedyr, giver byggeriet bedre klimaregulering og lader være med at give store udledere som cementgiganter og svinebaroner skatterabatter på deres CO2-afgift, så realiserer vi 90 procent reduktion i 2035.
Med en genfundet XXL hockeystav fyrer regeringen flere milliarder i den allerede overstøttede tech-fix industri.
Caroline Bessermann
Det, der kommer til at gå ud over folk, er ikke at sætte et højt klimamål. Prisen på alt fra kaffe til husforsikringer stiger lige nu drastisk drevet af klimakrisens mere ekstreme vejr. Om man skal frygte for sin energiregning afgøres stadig af den dybe afhængighed af fossile brændsler.
Og hver fjerde unge kvinde i Danmark overvejer ikke at få børn grundet klimakrisen. Klimakrisens konsekvenser sidder i det danske samfund og er begyndt at gøre varig skade.
Men regeringens svar er to procent. To procents-reduktion, som de vil finde gennem at poste yderligere svimlende 60 milliarder i Carbon Capture and Storage (CCS) startende fra 2034 (et år før målopfyldelse!).
Med en genfundet XXL hockeystav fyrer regeringen flere milliarder i den allerede overstøttede tech-fix industri. Penge, der kunne have hjulpet danskerne af med deres gasfyr og fossilbiler, givet dem lov til at beholde bus- og togruter og have sikre adgang til billigere og mere danskproduceret frugt og grønt.
At regeringen påstår, at deres klimapolitik passer på danskerne, vil ringe hult fra nu og frem til Folketingsvalget.
Når man ikke prioriterer sine 60 milliarder på at hjælpe danskerne gennem omstillingen, men stopper den nødvendige indsats i den grønne omstilling og fritager de store forurenere fra deres ansvar, tjener den magtfuldkomne regeringen kun sig selv og deres venner inden for CCS, cement og ‘corporate capital’.
Caroline Bessermann er klima- og energirådgiver hos Enhedslisten.
Ved siden af sit arbejde som rådgiver er hun kandidatstuderende på Københavns Universitet. Hun har været med til at stifte Den Grønne Ungdomsbevægelse og har arbejdet som politisk rådgiver i Klimabevægelsen. Hun har en bachelor i international business and politics fra CBS.
Caroline Bessermann er fast kommentarskribent på Altinget Klima.
Regeringens krigserklæring med klimamålet slår tonen an for 2026. Klimapolitik er igen blevet en åben kampplads. En klimafjendtlig højrefløj har trukket regeringen med ned i sølet. Og det bliver et åbenlyst dilemma, når klima og miljø af danskerne stadig vurderes at være et af de vigtigste politiske emner.
Når både Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke (M) bejler til venstre for midten, men samtidig kaster klimapolitikken til højre.
Hvordan det ender, handler om, hvor tæt de grønne partier, klimaaktører og almindelige borgere rykker sammen i bussen og udstiller regeringens hykleri og fremviser et alternativ til Lars Aagaards nu isolerede og fastfrosne klimapolitik.
Regeringens krigserklæring er modtaget. Vi ses på slagmarken i 2026.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer























