Alternativet: Giv akut førstehjælp til danske farvande

Af Susanne Zimmer (ALT)
Natur- og miljøordfører

Mange af os kender efterhånden til udtrykket den grønne lunge forstået som regnskove og skovområder, der opsuger CO2 og producerer ilt. Men faktisk er den blå lunge mindst lige så vigtig.

Verdenshavene optager nemlig enorme mængder CO2, og derfor er en sund havbund og et sundt dyre- og planteliv i havene essentielt i klimakampen.

Så det er ikke opmuntrende læsning i den nyeste rapport fra FN's klimapanel IPCC, hvor konklusionen er, at det går meget, meget stærkt med opvarmningen af verdenshavene.

Vi er langt fra et sundt havmiljø, der kan hjælpe os med at opsuge vores enorme CO2-udledninger – og hvis vi fortsætter på samme måde, forværrer vi endda klimakrisen, og så kan vi ende med nærmest at skulle tage den blå lunge ud af regnskabet.

Bundtrawl er den store synder
Vores have er mange steder presset til det yderste.

Vi har langtfra et sundt havmiljø, der kan hjælpe os med at opsuge vores enorme CO2-udledninger.

Susanne Zimmer (ALT)
Natur- og miljøordfører

Det sker både når temperaturen stiger, iltniveauet forringes, havvandet bliver mere surt, og når vandstanden stiger.

Det udfordrer alt sammen økosystemerne, og det er ikke kun billeder af blege, døde koraller i Australiens Great Barrier Reef, der beskriver den situation.

Også herhjemme trænger vores danske farvande faktisk til hjælp – hvis ikke ligefrem akut førstehjælp.

Over 80 procent af de danske havområder er i decideret dårlig økologisk stand. Iltsvind, forurening og erhvervsfiskeri med bundtrawl sætter nemlig vores havmiljø på en alvorlig prøve.

Vi ser havbrug, der udleder store mængder kvælstof, fosfor, foderrester, medicin og hjælpestoffer, der falder til bunds og påvirker havbundens planter og dyr.

Havbunden er i permanent forstyrret tilstand på grund af bundtrawl, og det har betydet mindre og ændrede fiskebestande af for eksempel torsk og forskellige haj- og rokkearter.

Så nu er det på tide, at vi for alvor begynder at passe på det hav, som stort set hele vores land er omgivet af.

Havområder skal beskyttes
Allerførst mener vi i Alternativet, at vi må til at se en helt generelt bedre beskyttelse af vores havområder.

I dag er 19 procent af vores farvande beskyttet, men det tal er faktisk ikke retvisende. For eksempel bliver der stadig tilladt bundtrawl i store dele af vores Natura 2000-områder.

Det er ellers områder, der er udpeget, fordi de skal beskytte og bevare naturtyper, dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Derfor skal vi sørge for at få begrænset brugen af bundtrawl, og vi skal helt op på 30 procents havnatur, der reelt er beskyttet mod skadelige aktiviteter.

Herunder har vi spillet ud med otte konkrete områder, blandt andet Limfjorden, Samsø Bælt og Bornholms Klippekyst, der skal etableres som specifikke beskyttede marineområder, hvor havet og naturen kan få frit spil til at genetablere og genoprette sig selv, uden vi mennesker blander os.