Bliv abonnent
Annonce
Om  
Helle Lis Søholt

Arkitekt skal tegne fremtiden for bæredygtig byudvikling i BloxHub

Den nyvalgte bestyrelsesformand Helle Søholt ses sammen med direktør i Bloxhub Torben Klitgaard.  
Den nyvalgte bestyrelsesformand Helle Søholt ses sammen med direktør i Bloxhub Torben Klitgaard.  Foto: Bloxhub
5. maj 2022 kl. 09.45

På Bloxhubs generalforsamling tirsdag blev arkitekt og direktør for Gehl arkitekter Helle Søholt valgt som ny bestyrelsesformand. 

Det skriver Bloxhub i en pressemeddelelse. 

Helle Søholt træder ind i Bloxhubs ledelse på et tidspunkt, hvor innovationshubben står over for at skulle ekspandere internationalt. Den nye bestyrelsesformand ser frem til den opgave.  

”Bloxhub og dets medlemmer har meget at bidrage med i forbindelse med den globale bæredygtige omstilling, og ligeledes har vi meget at lære og udvikle globalt. At hjælpe med at udvikle nye forbindelser vil være afgørende, hvis vi skal levere på vores fælles bæredygtige urbaniseringsmål,” siger Helle Søholt. 

Torben Klitgaard, der er direktør i Bloxhub, glæder sig til samarbejdet med den nye bestyrelsesformand. Han fremhæver særligt Helle Søholts lederevner:

”Helle er en dygtig og visionær leder, der har et stærkt engagement i et holistisk syn på bæredygtig byudvikling samt et globalt perspektiv på, hvordan man løser de stigende dilemmaer, den urbane tranformation medfører,” siger han i pressemeddelelsen.

”Derfor er hun også et naturligt valg for BLOXHUB, der i den kommende tid fokuserer på at vækste internationalt gennem tværfaglige partnerskaber,” tilføjer han. 

Helle Søholt er direktør og stiftende partner af Gehl arkitekter. Hun er uddannet arkitekt fra Det Kongelige Akademi i København og University of Washington i Seattle. Derudover har hun en kandidat i Management Development fra Copenhagen Business School.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026