Arkitekter og Concito: Klimasikring er en opgave for hele Slotsholmen

Klimatilpasning er ikke desto mindre et fælles ansvar, fordi udfordringerne ikke kun rammer vores infrastruktur – som afløbssystemer, jernbanestrækninger og veje – men også vores andre samfundsværdier.

Finansieringen af klimatilpasning kan derfor ikke udelukkende baseres på et snævert nyttebegreb, da fordelene ikke alene tilfalder de berørte grundejere, men også samfundet som helhed.

Markedsomsatte værdier som ejendomspriser og forsikringsomkostninger kan direkte måles i økonomiske termer, mens værdier som kulturarv, naturbeskyttelse og social sammenhængskraft også har væsentlig betydning, selvom de ikke kan prissættes på et marked.

Vandet bestemmer vores fremtid

Klimasikring betaler sig – især hvis vi handler nu frem for at vente. Men det er afgørende, at det sker på en måde, der ikke blot beskytter vores boliger og infrastruktur, men også skaber yderligere samfundsmæssige værdier og samtidigt bevarer vores smukke kyster og landskaber.

Ellers risikerer vi, at vandet vælger for os, og mulighedsrummet svinder ind.

Vand bør integreres som en central del af den plads til naturen, som den grønne trepart skal være garant for.

Landskabsarkitekterne Schønherr, Concito og Bloxhub
Hhv. Landskabsarkitekterne Schønherr, Concito og Bloxhub

En national strategi for klimatilpasning skal både sikre gennemførsel af de nødvendige kortsigtede must-win battles for konkrete klimatilpasningsprojekter og tegne en langsigtet vision for, hvordan vores kystbyer og landskaber skal se ud i fremtiden.

Sammen med en række faglige eksperter har vi udviklet anbefalinger til den kommende Klimatilpasningsplan 2.

Vi har taget udgangspunkt i, at de bedste løsninger opstår, når vi skaber sammenhæng på tværs af ministeriernes individuelle ressortområder.

Her er fem konkrete anbefalinger:

1. En klimarobust rammelovgivning og national strategi for blå-grøn planlægning skal være fundamentet for fremtidens bosætning. Staten skal definere klare retningslinjer for, hvor vi henholdsvis skal bygge, beskytte og – om nødvendigt – planlægge fraflytning.

Det kræver svære prioriteringer at beslutte, hvilke dele af landet, der skal og ikke skal klimatilpasses. Men hvis der ikke sker en prioritering, vil nutidens og fremtidens beboere opleve store værditab, stavnsbinding til usælgelige boliger og den sociale sammenhængskraft vil være i fare.

På et oplyst grundlag skal der udpeges områder, hvor eksempelvis bosætning på sigt ikke kan være en langsigtet mulighed enten på grund af naturhensyn eller oversvømmelsesrisiko.

Lovgivningen skal samtidigt have et klimatjek, så planloven, naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven understøtter bæredygtig bosætning og klimatilpasning med respekt for naturværdier og naturens kræfter.

2. Vigtige vandhåndteringskorridorer og -zoner bør prioriteres på niveau med kritisk infrastruktur. Vand er en afgørende ressource og udfordring i et klima under forandring.

Blå korridorer og zoner til at opsamle, bortlede og forsinke det vand, som vi ved, der kommer, bør prioriteres på niveau med kritisk infrastruktur som trafikale knudepunkter, hospitaler og energiforsyning.

Danmarks landskab står over for en historisk gentænkning.

Landskabsarkitekterne Schønherr, Concito og Bloxhub
Hhv. Landskabsarkitekterne Schønherr, Concito og Bloxhub

Kystbeskyttelsesanlæg og vandhåndteringskorridorer er ikke blot et lokalt ansvar, men en national nødvendighed for at beskytte vores byer, kyster og natur mod oversvømmelser og klimarelaterede risici.

De er vores fælles frontlinje mod klimaudfordringerne og en uundgåelig del af fremtidens beskyttelse og tilpasning.

Mange af de nødvendige værktøjer findes allerede i den eksisterende lovgivning, men politikerne i de berørte kommuner bør ikke stå alene med de svære og upopulære beslutninger, der sikrer de langsigtede løsninger.

3. Implementeringen af den grønne trepart bør inkludere klimatilpasning og skabe et blå-grønt fundament for arealanvendelse i Danmark. Vand bør integreres som en central del af den plads til naturen, som den grønne trepart skal være garant for.

Klimaforandringerne har en stor betydning for den fremtidige anvendelse af arealerne – ligesom arealanvendelsen har stor betydning for vandets afstrømningsmuligheder.

Danmarks landskab står over for en historisk gentænkning, både set i lyset af det øgede behov for energianlæg, fødevareproduktion, boliger med mere og målsætningerne i den grønne trepart for omlægning af kulstofrige lavbundsjorder, skovrejsning, bedre vandmiljø og mere og sammenhængende natur.

Planlægning og prioritering af Danmarks arealer skal tage højde for vandets kredsløb og samtidigt understøtte de gode løsninger for, at klimatilpasning kan ske i vandoplande.

Det kræver helhedstænkning og samarbejde på tværs af ressortområder, hvor hensynet til klima og sikkerhed for fremtidige investeringer går hånd i hånd med social og økonomisk bæredygtighed.

4. Lokale omdannelseszoner i oversvømmelsestruede områder skal være en vej til nyt liv i lokalområder. I områder, hvor det på lang sigt bliver vanskeligt fortsat at bo på grund af vandmasserne, bør der udvikles zonerede planer for omdannelse, som giver værdi for både mennesker og natur.

De mennesker, der bor i og bruger byerne og de udsatte områder, skal være i centrum for udviklingen af planerne. Det sikrer både tryghed og ejerskab.

Jo længere vi venter med klimatilpasning, jo mindre mulighedsrum har vi for de gode løsninger, som skaber samfundsmæssig værdi.

Landskabsarkitekterne Schønherr, Concito og Bloxhub
Hhv. Landskabsarkitekterne Schønherr, Concito og Bloxhub

Derfor skal omdannelsen ske løbende og planlagt over tid, så det sikres at eksisterende grundejere ikke mister al deres værdi fra den ene dag til den anden.  

Denne form for planlægning giver mulighed for en mere forudsigelig udvikling af vores lokalområder i samspil med en langt vådere natur i et transformeret landskab af vådområder, enge og søer.

I byerne vil vandet tilsvarende komme til at spille en mere synlig rolle, men det kræver, at vi giver vandet plads. 

De lokale planer for så store forandringer bør baseres på lokalsamfundets politiske, sociale, kulturelle, miljømæssige og naturmæssige værdier – og med øje for fremtidige generationers behov.

5. Mærkningsordning for oversvømmelsesrisiko skal skabe overblik og sikkerhed for fremtidens investeringer. Ved at indføre en vandmærkningsordning kan vi skabe større gennemsigtighed om oversvømmelsesrisici og klimatiltag.

Et oplyst vidensgrundlag og beregninger af muligheder for mere langsigtet værdiskabelse er både forudsætning for klog byplanlægning og et incitament til fornuftige investeringer på boligmarkedet.

I dag skal man have en energimærkning tilknyttet sit hus ved salg, og der skal laves en tilstandsrapport.

En "vandmærkningsordning" kunne være én af vejene til at gøre det muligt at kende sin oversvømmelsesrisiko og de tiltag, der allerede er gjort for at beskytte områderne, kollektivt eller individuelt.

Danmark har stadig muligheder

Jo længere vi venter med klimatilpasning, jo mindre mulighedsrum har vi for de gode løsninger, som skaber samfundsmæssig værdi.

For i modsætning til andre oversvømmelsestruede lande, som eksempelvis Holland og Indonesien, har vi i Danmark stadig et mulighedsrum, inden vandet bliver en eksistentiel trussel.

Det er ikke realistisk at inddæmme alle Danmarks kyststrækninger eller ådale.

Landskabsarkitekterne Schønherr, Concito og Bloxhub
Hhv. Landskabsarkitekterne Schønherr, Concito og Bloxhub

Vi skal være på forkant med udviklingen og ikke kun handle, når der står vand op over bogreolen i vores huse.

Det er ikke realistisk at inddæmme alle Danmarks kyststrækninger eller ådale. I stedet skal der gennem langsigtet planlægning gives meget mere plads til naturen og vandets veje, både i byerne og på landet.

Når vandet stiger, indsnævres mulighedsrummet i samme takt, ligesom det bliver dyrere at sikre os jo længere vi venter.

Der er derfor brug for handling – både gennem tilskud, bedre økonomiske rammer for kommunerne og en mere ensrettet lovgivning, der samler klimatilpasning, natur og nye bosætningsformer i en helhedsorienteret løsning.