Debat

Arla: Dansk særskat på landbrugets CO2 vil modarbejde grønt momentum

En høj dansk særskat på landbrugets CO2e-udledning vil ramme landbruget og dansk fødevareindustri hårdt. For at anspore klimavenlige valg i hverdagen bør politikere hjælpe og ikke straffe industrien, skriver Peder Tuborgh.

Industrien skal motiveres og ikke straffes, skriver Peder Tuborgh.
Industrien skal motiveres og ikke straffes, skriver Peder Tuborgh.Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Peder Tuborgh
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er fuld fart på den grønne omstilling hos mange danske virksomheder, heriblandt Arla. Vi har sat os som mål, at den totale udledning af drivhusgasser per produceret liter mælk skal reduceres med 30 procent inden 2030 sammenlignet med 2015 og være helt klimaneutral inden 2050.

Det gælder hele værdikæden fra mælkeproduktionen på gårdene og ud til tiltag, som hjælper forbrugerne med at leve bæredygtigt. Arlas landmænd har allerede reduceret udledningen med 22 procent siden 1990, og dansk udledning per kilo mælk er blandt det laveste i verden.

Temadebat

Klimavenlige valg i hverdagen

I en ny temadebat spørger Altinget Energi & Klima: Hvilke initiativer er vigtigst, hvis regeringen vil anspore den almindelige forbruger til at tage flere klimavenlige valg i hverdagen?

Om temadebatter:
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten? Skriv til [email protected]

I Arla bakker vi samtidig fuldt og helt op om de bærende principper for den grønne omstilling. Vi vil yde et stort bidrag til klimalovens mål, og at Danmark skal være grønt foregangsland. Med andre ord skal vi være blandt de meste klimaambitiøse, også i vores skatte- og afgiftssystem, og samtidig skabe maksimal grøn vækst og sikre danske jobs.

Arla og de cirka 9.000 landmænd (heraf 2.300 danske), der ejer virksomheden, har et stort ansvar for, at den mission lykkes. Jeg er optimistisk på vegne af os og hele den danske fødevareindustri, som står på skuldrene af landbruget. Vi kan og vil sikre bæredygtige fødevarer til forbrugerne. Både i Danmark og i resten af verden.

Senest har vi i Arla afsat 30 milliarder kroner i vores nye Future 26-strategi, hvoraf en betydelig del bliver brugt på blandt andet forskning, innovation for hele koncernen og ikke mindst omfattende tiltag ude på Arla-gårdene, som yderligere accelererer vores grønne omstilling.

Lovgivning skal sikre grøn sammenhængskraft

Derfor er det vigtigt for os, at en regulering understøtter virksomhedernes indsats og ikke spænder ben for optimale løsninger, der sikrer reduktion både på kort og på lang sigt.

Der skal med andre ord være et samspil mellem virksomhedernes initiativer og lovgivningen, så vi sikrer grøn sammenhængskraft i hele Danmark. Lovgivningen skal være med til at accelerere det grønne momentum. Ikke spænde ben for det.

Ingen andre lande har en lignende afgift, og heller ingen har planer om det.

Peder Tuborgh
Administrerende direktør, Arla Foods

En høj dansk særskat på landbrugets CO2e-udledning, som nogle argumenterer for, vil ramme landbruget og dansk fødevareindustri hårdt. Vi risikerer at miste tusinder af arbejdspladser. Arbejdspladser, som i høj grad ligger i landdistrikterne. For CO2-regningen kommer til at ende hos landmændene.

Hverken forbrugere eller detailhandel vil betale for det. Samtidig er det i praksis umuligt at beregne en CO2-afgift i forbindelse med biologiske processer. Ved at trække penge ud af værdikæden, vil der samtidig ikke være overskud til den helt nødvendige innovation for at foretage den grønne omstilling. Industrien skal motiveres og ikke straffes. Ellers går det hele i stå.

Ingen andre lande har en lignende afgift, og heller ingen har planer om det. Som fødevareproducenter konkurrerer vi på et helt frit marked. Derfor vil en betydelig lækageeffekt være uundgåelig. Sagt med andre ord vil grønne, danske fødevarer bliver erstattet af mindre grønne udenlandske.

Vi ved, at den globale efterspørgsel på mejerivarer vil stige, og hvis vores dygtige danske landmænd ikke producerer fødevarerne, flytter vi den opgave ud af landet, hvor den vil blive løst mindre klimaeffektivt.

Udfordring for dansk eksport 

Samtidig vil det udfordre vores eksport, der i dag udgør omkring 80 procent af produktionen. I dag står landbrugskomplekset samlet for eksportindtægter på 80 milliarder kroner. Det er derfor en stor industri i Danmark, som kun er overgået af medicinalindustrien.

Det afgørende er, at det politiske svar giver yderligere rygstød til klimaindsatsen i landbruget og fødevareindustrien.

Peder Tuborgh
Administrerende direktør, Arla Foods

Der er altså rigtig meget på spil. Det skal ekspertgruppen, der sidst på året kommer med sin anbefaling til en grøn afgiftsmodel for landbruget, tage højde for i sit arbejde. Og i sidste ende er det politikerne, der skal finde balancepunktet, som er forudsætningen for grøn sammenhængskraft. Jeg har tillid til, at det lykkes.

Det afgørende er, at det politiske svar giver yderligere rygstød til klimaindsatsen i landbruget og fødevareindustrien, som er i fuld gang. Arla og vores ejere kan og vil levere på vores 2030-mål og ambitionen i den politiske aftale om grøn omstilling af landbruget. Det kan vi, hvis rammevilkår gør ambitiøs klimahandling lettere og ikke sværere.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peder Tuborgh

Adm. direktør, Arla Foods
cand.merc. (Odense Uni. 1987)

0:000:00