Bæredygtighedskonsulent: To barrierer spænder ben for den grønne omstilling

Kræfter, som nægter at anerkende klimaforandringerne som menneskeskabte, og som ikke vil finde sig i, at nye regler og lovgivning skal tvinge dem ud af deres job og påvirke deres muligheder for at leve, transportere sig og spise, som de ønsker.

Eller … det kan man i hvert fald få indtryk af, når man læser dagbladene og på sociale medier. Men er det et retvisende billede?

Vi kan godt, og vi vil gerne

Et studie fra sidste år viser, at danskerne er mere bekymrede for klimaet og mindre polariserede på området end amerikanerne.

En ny undersøgelse viser endvidere, at langt størstedelen af danskerne er interesseret i en grøn omstilling, og de er helt med på, at det bliver dyrere at handle ind, hvis priserne skal matche de reelle omkostninger for planeten.

Det kan være umådeligt svært at finde motivationen til at gøre sit liv dyrere og mere besværligt, når gevinsten ligger mange år ude i fremtiden.

Jesper Dalgaard Pøhler
Selvstændig bæredygtighedskonsulent

Der er ganske vist nogle, der er imod, men det er en lille minoritet. Og så er der dem, der er så meget for, at de går langt for at skabe en mere bæredygtig hverdag for sig selv, selv om det i dag er både dyrt og besværligt at træffe de grønne valg.

Men det brede flertal er altså for en grøn omstilling med de omkostninger, det nu engang fører med sig.

Forskerne er også i høj grad enige om klimaforandringernes årsager og konsekvenser, og de har endda en række bud på løsninger.

Dels forskes der i nye teknologier, der kan hjælpe omstillingen på vej og reducere de personlige omkostninger ved at leve mere bæredygtigt.

Dels er der en række eksisterende løsninger og viden, der kan bringe os meget langt i forhold til eksempelvis nye kostvaner, transportvaner og energiløsninger.

Med andre ord: Danskerne vil gerne. Forskningen fortæller os, hvad det kræver, og at vi godt kan. Så hvad står i vejen for, at vi gennemfører en reel grøn omstilling? Og hvorfor bliver der brugt så megen spalteplads på at tale konflikter og en polarisering op, der tilsyneladende ikke er der?

Et demokratisk problem

Jeg ser især to store barrierer for at sætte turbo på den grønne omstilling.

Den ene er oplevelsen af uretfærdighed. Hvorfor skal jeg begrænse antallet af flyveture – og betale mere for billetten – når de allerrigeste flyver uden tanke for andre mennesker eller naturen?

Hvorfor skal jeg undvære kødet, når naboen griller flere gange om ugen? Hvorfor skal jeg investere i en elbil og holde i kø ved ladestanderen, når ministrene stadig kører rundt i benzin-, hybrid- og dieselbiler?

Det kan være umådeligt svært at finde motivationen til at gøre sit liv dyrere og mere besværligt, når gevinsten ligger mange år ude i fremtiden og samtidig handler om at undgå, at tingene bliver værre – fremfor at kæmpe for, at tingene bliver bedre.

Det bliver endnu sværere, når man føler sig alene om indsatsen eller ligefrem kan se andre modarbejde den.

Den anden store barriere er adgangen til magten. Utallige undersøgelser viser, at kvinder og minoriteter er blevet udelukket fra beslutningsrum i organisationer og politik i årtier.

Men nye undersøgelser viser, at magten også er særdeles ulige fordelt i de formelle beslutningsorganer, nævn og råd, som er nedsat af regeringen.

Særligt svineproducenter med tilknytning til Landbrug & Fødevarer er overrepræsenteret – også uden for miljøområdet – hvilket virker underligt, når man sammenholder med svineproducenternes relativt beskedne betydning for den danske beskæftigelse og økonomi.

Resultatet bliver med største sandsynlighed, at landbruget – og særligt dyrehold – bliver prioriteret over andre hensyn til eksempelvis planteavlere, unge, lavtlønnede eller andre befolkningsgrupper og naturen.

Bedre begrundelser og mere indflydelse

Alle befolkningsgrupper har krav på en stemme i de beslutninger, der påvirker vores land og klima.

Vi er faktisk slet ikke så uenige, når det handler om at arbejde for en mere bæredygtig fremtid. Og det er vigtigt at holde fast.

Jesper Dalgaard Pøhler
Selvstændig bæredygtighedskonsulent

Politikeren Theresa Schavenius har ligefrem gjort det til en mærkesag at kæmpe for større åbenhed og en demokratisering af de politiske beslutningsprocesser, og det forstår jeg godt.

Som minimum har vi som befolkning krav på at vide, hvad grundlaget er for de beslutninger, der bliver truffet.

Lige nu ser det ud til, at grundlaget er en voldsomt stor påvirkning fra Landbrug & Fødevarer samt et hensyn til de rigeste i samfundet. Det grundlag er for tyndt.

Jeg ønsker mig bedre begrundelser og mere indflydelse til den brede befolkning. Og så ønsker jeg et mere retvisende billede af, hvad danskerne mener.

For vi er faktisk slet ikke så uenige, når det handler om at arbejde for en mere bæredygtig fremtid. Og det er vigtigt at holde fast i.

USA’s politiske klima viser, hvor galt det kan gå, hvis vi lader polariseringen dominere de politiske diskussioner.