Biolog: Jubeloptimisten Rasmus Prehn roser en landbrugsaftale, der er en både dyr og dårlig løsning for alle

I en kronik i Politikken af 13. oktober 2021 maler landbrugs- og fødevareminister Rasmus Prehn et rosenrødt billede af, hvordan han forestiller sig, Danmark vil se ud i 2030, når den nyligt vedtagne landbrugsaftale har fået lov at virke.

De embedsmænd, som har bistået ministeren med at formulere kronikken, må have fået skyklapper på, siden det er lykkedes dem helt at se bort fra reaktionerne på aftalen fra regeringens og Folketingets diverse faglige rådgivere i form af økonomiske vismænd, Klimarådet og af mange førende forskere og tænketanke, som alle har udtrykt tydelig skuffelse over landbrugsaftalen.

I kronikken udtrykker Rasmus Prehn, helt ude af trit med alle realiter, at der er tale om en "vildt ambitiøs aftale", som vil resultere i et "grønt dansk landbrugsmirakel", i "win-win-win" og i nærmest paradisiske tilstande i Danmark i år 2030.

Blind tyrkertro på teknologi
At selv den mest konkrete del af aftalen bygger på en gammelkendt – og påviseligt ganske virkningsløs mekanisme – nemlig frivillig involvering af økonomisk fuldt kompenserede landmænd ved udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning mv., kommer ministeren slet ikke ind på.

Og lige sådan udviser han en blind tyrkertro på, at det nok skal lykkes at få indfriet den anden og største del af aftalen, som satser på, at nye fremtidsteknologier vil kunne bremse dansk landbrugs store udledninger af drivhusgasser – vel at mærke uden at sætte hindringer i vejen for dansk landbrugs store og intensive produktion af grise, høns og mejeriprodukter.

At de tekniske løsninger, som der hentydes til i aftalen, har været under udvikling og har modtaget millioner i skattebetalt udviklingsstøtte i årtier, både herhjemme og i udlandet, og ikke har vist sig effektive eller konkurrencedygtige, påvirker heller ikke den begejstrede minister.

Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug har med Rasmus Prehn fået en minister, som nærmest overhaler dem indenom ved at besmykke erhvervet med rosende gloser.

Søren Mark Jensen
Biolog og geograf, selvstændig senior natur- og miljørådgiver, rådgiver, Veganerpartiet

Jubeloptimisten Prehn
Dansk landbrugs politisk magtfulde lobbyorganisationer, Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug, har med Rasmus Prehn fået en minister, som nærmest overhaler dem indenom ved at besmykke erhvervet med rosende gloser, og som topper ved i kronikken at omtale Danmark som et "landbrugsland", selv om erhvervet består af under 8.500 heltidslandbrug og beskæftiger mindre end to procent af den arbejdende del af befolkningen.   

Selv hvis man, som ministeren, var jubeloptimist og forestillede sig, at landmændene pludselig gik positivt ind i den grønne omstilling på frivillig basis, og at der på kort sigt skete teknologiske mirakler, ville Danmark i fremtiden fortsat stå med et landbrug, som fortrinsvis producerede millioner af hårdt pressede husdyr til velstillede borgere i vores nabolande og Kina.

En dyr og dårlig løsning
I realiteten gør landbrugsaftalen således ikke op med det grundlæggende og ikke-bæredygtige udviklingsspor, som dansk landbrug er havnet i, og som gør Danmark, vores natur, landskab og havområder til en fattig og forurenet baggård for masseproduktion af usunde kød og mejeriprodukter.

Skulle aftalen lave om på det, skulle den have sikret, tre ting:

1. At den økonomiske støtte til foderproduktion og opdræt af husdyr på omkring otte milliarder kroner årligt blev omlagt til støtte af produktion af sunde og økologiske plantebaserede fødevarer
2. At der indførtes differentieret moms på kød- og plantebaserede fødevarer
3. At der indførtes en generel CO2-afgift, som også gjaldt for landbruget.

Disse virkemidler mangler i aftalen, som måske nok fremstår som en forhandlingsmæssig succes ved at have fået tilslutning fra næsten alle Folketingets partier, men som ignorer faglighed, ikke får landbruget på rette spor, og som er en både dyr og dårlig løsning for os alle.