Branchedirektører: Bæredygtig biomasse skal sikre grøn omstilling

Af Flemming Larsen og Troels Ranis
Branchedirektører i hhv. Træ- og Møbelindustrien og DI Energi
Restprodukter fra landbrug, skove, savværker og trævirksomheder udgør en væsentlig del af den biomasse, som har været krumtappen i omstillingen fra fossil til vedvarende energi. Aktuelt dækker fast biomasse lige over halvdelen af den vedvarende energiproduktion i Danmark. Det påpeger Klimarådet i den netop lancerede rapport om biomassens betydning for grøn omstilling.
Klimarådet anerkender, at biomasse anvendt til energiformål har en positiv effekt på klimaet, når biomassen høstes fra dokumenteret klimabæredygtige kilder. Der er altså god ræson i at anvende biomasse på kraftværkerne.
I Danmark har branchen selv været forudseende og allerede for flere år siden taget hånd om bæredygtigheden ved at indgå en frivillig aftale for de større kraftværker. Aftalen skal sikre, at biomassen kommer fra bæredygtigt drevet skov, og at gavntræ, som kan anvendes til for eksempel møbler, ikke anvendes til energiformål.
Skriv til os på debat@altinget.dk.
Det sidste er vigtigt, fordi carbonlagring i produkter har en bedre klimaeffekt end anvendelse til energi, og fordi det sikrer udnyttelse af den bedste del af biomassen til højværdiprodukter, hvilket også har betydning for savværker og virksomheder i træ- og møbelindustrien, som er afhængige af træressourcen fra skovene.
Det er meget positivt, at de store kraftværker er klar til evaluere brancheaftalen, så den endnu bedre kan sikre klimabæredygtig anvendelse af biomasse til energiformål.
Klimarådet anerkender, at biomasse anvendt til energiformål har en positiv effekt på klimaet, når biomassen høstes fra dokumenteret klimabæredygtige kilder.
Af Flemming Larsen og Troels Ranis
Branchedirektører i hhv. Træ- og Møbelindustrien og DI Energi
Udvidelse af biomasseforbruget
Frit brændselsvalg er kommet på dagsordenen i diskussionerne om en ny energiaftale. Det vil give varmeværkerne mulighed for at vælge netop den eller de konkurrencedygtige energiteknologier, der er optimale for dem. For nogle vil det sikkert blive attraktivt at fyre med biomasse, hvilket kan give en forøget efterspørgsel.
Vi ser gerne, at der i den kommende evaluering af brancheaftalen tages hensyn til muligheden for udvidelse af biomasseforbruget, således at bæredygtigheden fortsat vil være sikret.
Endnu bedre vil det dog være, hvis bestræbelserne på at indføre bæredygtighedskriterier for fast biomasse på europæisk plan resulterer i kriterier, der i tilstrækkelig grad sikrer bæredygtigheden og herunder anvendelsen af træ til produkter. En europæisk løsning vil være langt at foretrække, både for at sikre at andre landes biomasseanvendelse også er bæredygtig, og for at sikre danske biomassebrugere adgang til omkostningseffektiv og bæredygtig biomasse.
Anvendelse af biomasse til energi skal foregå med bæredygtighedskriterier, der sikrer, at anvendelsen bidrager til opfyldelsen af vores klimamålsætninger.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Aktivist, landmand og eksiljyde skal sælge Enhedslistens grønne erkendelse
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Danmarks klimaindsats i stor tilbagegang det seneste år, viser ny fremskrivning
- Stop med at spilde tiden på grøn luftfart










