Debat

Bygherrer: Skub offentlige investeringer i grønt byggeri i gang

DEBAT: Når kommunerne får lov til at bruge flere penge på byggeri som følge af lempelse af anlægsloftet, bør vi optimere rammerne for at bruge pengene fornuftigt, skriver Bygherreforeningens direktør.

Lempelsen af anlægsloftet bør fortsætte til 2022 for projekter, som konkret bidrager til den grønne omstilling, skriver Bygherreforeningens direktør, Henrik Bang.
Lempelsen af anlægsloftet bør fortsætte til 2022 for projekter, som konkret bidrager til den grønne omstilling, skriver Bygherreforeningens direktør, Henrik Bang.Foto: Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henrik Bang
Direktør, Bygherreforeningen

Kommunerne og regionerne skal på den korte bane effektivisere deres arbejdsgange, så de hurtigt og smertefrit kan fremrykke mange af de allerede planlagte renoverings- og byggeriprojekter og få dem ud i markedet. Og helst projekter, som prioriterer og understøtter en grøn omstilling og bæredygtige investeringer.

Som opfølgning foreslår vi, at det hurtigst muligt gøres lettere for kommunerne og regionerne at komme smidigt igennem udbudsprocessen ved at hæve beløbsgrænserne i tilbudsloven.

Konkret bør grænsen for direkte tildeling være på for eksempel tre millioner kroner og en forhøjelse af grænsen for afholdelse af licitation til for eksempel ti millioner kroner, kombineret med en forhøjelse af grænsen for delarbejder til for eksempel to millioner kroner.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

I dag er disse grænser væsentligt lavere. Men ved at hæve beløbet kan mange tidskrævende udbudsprocesser undgås, og opgaverne kan hurtigere komme ud til en kriseramt byggebranche.

Bedre rammer for grønne investeringer
På den lidt længere bane bør vi fjerne de administrative regler, som begrænser kommunerne og regionerne i at udvikle den offentlige ejendomsportefølje i en mere bæredygtig retning.

Med eller uden bogføring siger det sig selv, at de offentlige ejendomsværdier ikke bør udhules af stive og forældede finansierings- og regnskabsmekanismer.

Henrik Bang
Direktør, Bygherreforeningen

Løsningerne, som vi igangsætter nu, bør være grønne, og de skal understøtte vores velfærd på bedste vis. Det kan betyde, at der må gennemføres flere analyser, så udviklingen bygger på en bedre forståelse af de faktiske behov.

Ved at tage kloge beslutninger vedrørende vores bygningsmasse kan vi sikre, at de ekstra penge, som vi bruger nu, bidrager væsentligt til løsningen af de udfordringer, som vi står overfor, når Danmark igen er blevet normaliseret, efter at den sidste covid-19-patient er blevet udskrevet.

Forlæng lempelse til 2022
Gode byggeprojekter kræver forberedelse. Vi foreslår derfor, at lempelsen af anlægsloftet skal fortsætte til 2022 for projekter, som konkret bidrager til den grønne omstilling.

Derved opnås umiddelbar effekt af de investeringer, som alligevel skal gennemføres, i takt med at kommunerne og regionerne skal bidrage til reduktionen af drivhusgasser frem mod 2030. 

Bygningsmassen udgør i sig selv en stor udleder af CO2, og en målrettet indsats kan derudover bidrage til, at vi kommer omkostningseffektivt i mål med landets klimaambitioner.

En lempelse af anlægsloftet bør derfor samtidig følges op af krav og incitamenter til at investere i grønne løsninger og bedre velfærd ud fra beregninger af CO2-aftryk, livscyklusanalyser og totaløkonomiske vurderinger.

Læs også

Vanskeligt med anlægs- og driftsøkonomi
Siden 2013 har de offentlige bygherrer skullet anlægge totaløkonomiske betragtninger ved byggerier over fem millioner kroner.

Det skal ske for at sikre en samlet økonomisk helhedsvurdering og modvirke høje driftsomkostninger som følge af optimering alene ud fra anlægsomkostninger.

I praksis har det imidlertid vist sig vanskeligt at kombinere afvejningen af flerårige driftsbudgetter med øjeblikkelige anlægsudgifter, blandt andet fordi sidstnævnte er underlagt budgetlov og anlægsloft.

Vi bør i den vanskelige situation, som Danmark står i, gøre en fornyet indsats for at skabe de rigtige rammer for, at kommuner og regioner kan udvikle og optimere den enorme værdi, som de kommunale og regionale ejendomme repræsenterer, og dermed indrettet de økonomiske rammebetingelser herefter.

Det vil stille os langt stærkere på den lange bane.

Synliggør værdien af ejendomme
Egentlig er der bare tale om sund fornuft. Problemet er bare, at i dag figurerer værdien af kommunernes og regionernes ejendomme ikke altid i regnskaberne – som den gør for eksempel i private virksomheders regnskaber.

Værdien burde synliggøres, idet de kommunalt og regionalt ejede bygninger udgør omkring 70 procent af den offentlige ejendomsmasse og dermed repræsenterer en meget stor del af vores samlede nationalformue på 5.200 milliarder kroner.

Men med eller uden bogføring siger det sig selv, at de offentlige ejendomsværdier ikke bør udhules af stive og forældede finansierings- og regnskabsmekanismer.

Derimod er der al mulig grund til at fremrykke kloge og grønne offentlige investeringer i vores fælles fremtid – og samtidig holde hånden under erhvervslivet og beskæftigelsen, der påvirkes markant af coronakrisen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik L. Bang

Direktør, Bygherreforeningen
ph.d. (Copenhagen Business School), civilingeniør (Danmarks Tekniske Un.)

0:000:00