Bliv abonnent
Annonce

Clean-tech opfindelser modtager bevillinger

28. oktober 2011 kl. 11.30

Lektor Matthew Johnson og professor Klaus Bechgaard fra Kemisk Institut på Københavns Universitet modtager henholdsvis 500.000 kroner og 250.000 kroner fra Copenhagen Cleantech Cluster til at udvikle deres opfindelser til produkter med kommerciel anvendelse. Matthew Johnson har opfundet et luftbehandlingsanlæg, der både har et meget lavt energiforbrug og er i stand til at fjerne generende stoffer som andre ventilationsanlæg nøjes med at røre rundt i. Professor Klaus Bechgaard undersøger en teknologi til effektiv lagring af CO2, der kan mindske udslippet til atmosfæren. Hans opfindelse kan især vise sig at være værdifuld for skibsindustrien. Københavns Universitet har bevilget penge til de to projekter gennem Copenhagen Cleantech Clusters (CCC) gapfunding pulje. Universitetet deltager i CCC for at kunne hjælpe opfindelser på vej, der bidrager med nye innovative løsninger på nogle af de store klimamæssige udfordringer. Alle forskere fra Københavns Universitet, der har gjort en teknologisk opfindelse med kommercielle perspektiver inden for cleantech, kan søge fra den 4,3 millioner kroner store pulje. Midlerne skal bruges til at modne perspektivrige ideer og forskningsresultater.

Artiklen var skrevet af

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026