Debat

Concito: Danmark skal spille hovedrollen i transformationen af EU til en klimaunion

Danmark har meget at tilbyde i det europæiske fællesskab, når det kommer til grøn omstilling og en klimavenlig fremtid. I de kommende år skal EU, der startede som et kul- og stålfællesskab, fuldende sin transformation til en klimaunion, skriver Jens Mattias Clausen.

Danmark har eksempelvis tidligere haft succes med at være primus motor bag det koordinerede pres på EU-Kommissionen, der i sidste ende var stærkt medvirkende til, at man fik hævet EU’s 2030-reduktionsmål fra 40 procent til 55 procent, skriver Jens Mattias Clausen.
Danmark har eksempelvis tidligere haft succes med at være primus motor bag det koordinerede pres på EU-Kommissionen, der i sidste ende var stærkt medvirkende til, at man fik hævet EU’s 2030-reduktionsmål fra 40 procent til 55 procent, skriver Jens Mattias Clausen.Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Jens Mattias Clausen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I januar 1973, for præcis 50 år siden, trådte Danmark ind i EF. Over årene er medlemsskaren vokset, EF er blevet til EU, Europa-Parlamentet har fået reel magt, og flere og flere politikområder bliver håndteret i det europæiske samarbejde.

Den form for samarbejde er særligt vigtigt, når det kommer til indsatsen mod grænseoverskridende problemer, hvor handling i nationale siloer simpelthen ikke slår til. Her er vor tids største udfordring, klimaforandringerne, et åbenlyst eksempel.

Det var også statsminister Mette Frederiksens budskab i sin nytårstale for et års tid siden, og netop den grønne dagsorden er oplagt at forfølge for Danmark, hvis man ønsker at være i hjertet af kontinentet.

Der er ingen tvivl om, at Danmark har meget at tilbyde, både når det kommer til tekniske og politiske løsninger. Men selv mastodonterne i EU må prioritere den politiske kapital for at maksimere indflydelsen. Det gælder i endnu højere grad for små lande som Danmark, hvor også ressourcetrækket i centraladministrationen er et ekstra benspænd.

Derfor er det vigtigt at gøre sig klart, hvordan vi vil bidrage til EU’s grønne transformation, og hvilken bedre lejlighed end 50-året for vores medlemskab.

Danmark som alliancemager og brobygger

Selvfølgelig skal vi altid holde den grønne fane højt, men det er afgørende med gennemtænkte til- og fravalg, hvis vi vil gøre en forskel.

Et grønt flertal forudsætter aktiv alliancebygning

Jens Mattias Clausen
EU programchef, Concito

Den danske strategi skal derfor baseres på en klar forståelse af den rolle, vi med fordel kan spille i EU. Vi kan ikke bare svinge vores kampvægt rundt i rådslokalerne, som eksempelvis tyskerne kan. Et grønt flertal forudsætter aktiv alliancebygning. Både blandt medlemslandene, men også med civilsamfund og progressive virksomheder.

Det har Danmark tidligere gjort med stor succes, blandt andet da man var primus motor bag det koordinerede pres på EU-Kommissionen, der i sidste ende var stærkt medvirkende til, at man fik hævet EU’s 2030-reduktionsmål fra 40 procent til 55 procent. Den rolle bør man også påtage sig fremadrettet.

Det er velkendt, at særligt nogle af de østeuropæiske lande er fodslæbende på det grønne område, og det forplanter sig desværre også til EU. Med Danmarks grønne meritter in mente er spørgsmålet, om vi i højere grad også skal påtage os en rolle som brobygger. Ikke kun i forhandlingslokalet, men også når omstillingen skal foldes ud i praksis.

Ved at sende grønne ”forandringsagenter” ind til at hjælpe med eksempelvis energiplanlægning, kan vi både understøtte direkte CO2-reduktioner og samtidig være med til at gøde jorden for en højere grøn fællesnævner i EU.

Det gør Danmark i forvejen globalt, og i august 2021 annoncerede man et nyt myndighedssamarbejde med Polen – i første omgang i forhold til fjernvarme. Det kan med fordel udvides både tematisk og geografisk, men med sans for de strategiske synergieffekter i EU-regi.

Hvor er Danmarks added value? 

Den grønne lyskegle i EU er pt. rettet mod de afgørende forhandlinger af de sidste, tilbageværende elementer af den enorme Fit for 55-pakke, der skal omsætte 2030-målet fra teori til praksis. Samtidig skal man beslutte, hvordan man vil implementere REPowerEU, som EU-Kommissionen lagde på bordet sidste år med henblik på at udfase brugen af russiske fossile brændsler.

Man skal passe på med at smøre de begrænsede ressourcer for tyndt ud

Jens Mattias Clausen
EU programchef, Concito

Skal Danmark have indflydelse her, og i de kommende diskussioner om EU’s næste klimamål, skal man passe på med at smøre de begrænsede ressourcer for tyndt ud.

Danmark har eksempelvis en klar styrkeposition, når det kommer til vedvarende energi og energieffektivitet. Flere vindmøller og bedre isolering er ikke bare afgørende for klimaet, men reducerer samtidig gas- og olieforbruget.

Med Ruslands invasion af Ukraine er der en åbenlys geo- og endda sikkerhedspolitisk anledning til hurtigst muligt at igangsætte en historisk udbygning af vedvarende energi koblet med energieffektivitetstiltag, så vi kan få udfaset vores fossile import.

I slutspillet af forhandlingerne om de reviderede direktiver for vedvarende energi og energieffektivitet er det derfor vigtigt, at Danmark sammen med ligesindede medlemsstater insisterer på højt ambitionsniveau og stærke virkemidler. 

I omstillingen skal Danmark også spille en afgørende rolle ved at stille vores enorme vindressourcer til rådighed for Europa. Det vil samtidig gavne både eksport og velfærd herhjemme.

Politisk kapital skal spenderes med måde

Effektiviteten af den danske tilgang afhænger imidlertid af, hvor vi bruger vores politiske kapital. I de seneste år har det danske ”medlemskab” af den såkaldte Sparebande betydet, at vi har brugt kapitalen defensivt ved at fokusere på at undgå yderligere bidrag til den europæiske fælleskasse.

I praksis betyder spareretorikken, at vi må afsige os indflydelse på andre områder. Det bør derfor overvejes, hvordan et fornuftigt trade-off mellem øget økonomisk solidaritet og klimaambitioner kan se ud, så vi i stedet kan spille en offensiv rolle i klimaets tjeneste.

Som både reel og selverklæret grøn lederskikkelse i EU skal Danmark påtage sig et ansvar for de fælleseuropæiske ambitioner, med blik for en skarp, strategisk prioritering, og en intelligent mobilisering af potentielle allierede. Hvilket bedre tidspunkt end 50-året for indtræden i det europæiske fællesskab til at tage de endegyldige skridt mod en klimaunion med Danmark i hjertet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Mattias Clausen

EU-chef, Concito
cand.scient.pol.

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00