
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Der er noget særligt på spil for dansk klimapolitik netop nu, for forude venter næste kapitel af Danmarks klimalov.
Loven har løftet klimakampen op og givet et klart mål og en motor for Danmarks klimapolitik, og dermed også en retning til borgere, virksomheder og politikere. Men som på enhver vigtig rejse trænger der sig på et tidspunkt en samtale på, om den videre færd.
Den tid er nu.
Den nuværende klimalov har siden sidste revision i 2020 forvandlet klimamål fra hensigtserklæringer til konkret, håndfast politik. Vi går nu ind i en ny fase.
Vi skal fortsat feje for egen dør og reducere vores udledninger herhjemme, men vi skal også tage ansvar for det støv, vi hvirvler op i andres haver i form af vores klimaaftryk uden for Danmarks grænser.
Det betyder, at den næste klimalov fortsat skal være en ambitiøs dansk fortælling – men samtidig fremme en markant global indsats.
Aftale ved siden af klimaloven
Betyder det så, at vi skal åbne klimaloven op og ændre den markant? Svaret er nej, for klimaloven er allerede en balanceret og god ramme for at tage de næste skridt.
Kernen i en revideret klimalov er, at der skal fastlægges et ambitiøst dansk reduktionsmål for 2035.
Vores klimaaftryk snor sig gennem globale værdikæder, sejler på verdenshavene og ligger indlejret i tøjet, vi køber, og maden, vi spiser.
Christian Ibsen
Direktør, Concito
Det skal placere Danmark som grønt foregangsland i et EU, der lige nu sigter mod 90 procents reduktion i 2040 – i en verden, som også skal løfte sine ambitioner frem mod COP30 til november.
Ikke mindst, hvis Paris-aftalen skal være inden for rækkevidde og de værste klimaforandringer undgås.
Men hvordan skal klimaloven så sikre en stærkere indsats uden for Danmarks grænser?
Klimaloven indeholder allerede i dag en klar aftale og forpligtelse til dette, men den er ukonkret og kan ikke måles og vejes på samme måde, som tilfældet er med de opgørelsesmetoder, vi måler vores nationale udledninger efter.
Det oplagte er, at man politisk laver en aftale “ved siden” af klimaloven, hvor der fastlægges et antal prioriterede områder og igangsættes konkrete initiativer inden for disse.
Som at bygge en bro
Der skal sættes en tydelig og forpligtende retning for, hvor vi skal hen – og hvordan vi kommer derhen. Derfor bør loven allerede nu fastsætte ambitiøse klimamål for både årene 2035, 2040 og 2045, hvor regeringen har sagt, at Danmark skal være klimaneutralt.
Vi skal ikke styre i korte hop, men i lange, stabile og rigtige skridt frem mod klimaneutralitet. Det er som at bygge en bro – vi må kende placeringen af alle pillerne, før vi kan lægge dækket og sikre, at vi lykkes.
Og de femårige mål skal ikke stå alene, men følges op af en dynamisk, opdateret plan: Hvordan skal sektorerne omstille sig? Hvilke investeringer skal ske nu for at levere lavere udledninger senere?
Skal vi lykkes med at tage de rigtige valg i alle sektorer, er det netop vigtigt, at vi har det lange lys på og sikrer, at alle tiltag og virkemidler, vi sætter i gang, flugter med vores mål om klimaneutralitet.
Samtidig skal vi styrke klimalovens rygrad: målopfølgningen. Det skal være tydeligere, hvordan vi vurderer, om vi er på rette kurs – og hvordan vi reagerer, når det viser sig, vi er på afveje, eller der er betydelige risici koblet til de tiltag, vi har besluttet.
Her spiller Klimarådet en vigtig rolle som både en uafhængig vagthund, men også rådgiver af regering og Folketinget. Den rolle skal styrkes og sikres.
Det kræver derfor, at der gives et godt mandat og fast finansiering for Klimarådets vigtige arbejde.
Klimaloven skal se ud over Danmarks grænser
Indtil nu har klimaloven mest beskæftiget sig med det, vi udleder herhjemme. Men Danmark er ikke et kolonihavehus afskåret fra verden.
Vores klimaaftryk snor sig gennem globale værdikæder, sejler på verdenshavene og ligger indlejret i tøjet, vi køber, og maden, vi spiser.
Det er på tide, at klimalovens hensigter udmøntes i konkrete initiativer, der også adresserer dette. Vi foreslår, at det indgår i en politisk aftale, der beskriver, hvilke områder Danmark vil tage ansvar for, og også hvilke virkemidler der skal bringes i spil inden for hvert område.
Lad os sætte os for at være sammen om et grønt Danmark, hvor vi i partnerskab kan omsætte de nationale mål til handling, dér hvor man er.
Christian Ibsen
Direktør, Concito
En sådan aftale vil kunne skabe en samlet ramme for handling, der rækker ud over valgperioder og ministerskift, og som giver mulighed for at drive ny og vigtig klimapolitik fremad.
Det vil give en tydelighed i forhold til, hvordan vi bidrager internationalt – ikke kun, hvordan vi reducerer nationalt.
Områder, som en aftale bør tage ansvar for, inkluderer international transport, udledningerne fra værdikæderne i virksomheder og det offentlige, det samlede forbrugsaftryk fra os danskere og Danmarks bidrag til klimaomstillingen i både EU og globalt.
For hvert område foreslår vi, at man politisk opstiller en klar ambition for indsatsen i form af et mål, pejlemærke eller andet og derefter aftaler at igangsætte et antal konkrete initiativer, der driver indsatsen fremad. Det kan så genbesøges løbende.
Tager man for eksempel klimaaftrykket fra vores forbrug, ligger vi som danskere på godt 13 tons per dansker, hvilket er meget højt globalt set. Men en stor del af udledningerne sker i de lande, hvor varerne produceres.
De udledninger har længe været en blind vinkel i dansk klimapolitik. Vi foreslår, at man politisk stiler efter en halvering af vores globale forbrugsaftryk inden for de næste ti år som et pejlemærke og ambition, der kan drive forskellige indsatser fremad, og som i øvrigt er i tråd med FN’s klimapanels anbefalinger.
Med den ambition på plads kan der sættes initiativer i gang som at stille krav til grønnere offentlige indkøb og klimavenlige kantiner.
Ligesom virksomheder skal støttes i at tage ansvar gennem hele deres værdikæder – fra råvare til restprodukt.
Vi ved, hvad der skal til
Den næste klimalov skal også være en invitation.
En håndsrækning til alle dem, der ønsker at bidrage, og som også dagligt trækker læsset: kommuner, virksomheder, forbrugere, græsrødder. De skal ikke bare høre om målene – de skal i langt højere grad være en del af indsatsen og have redskaberne til at bidrage.
Lad os sætte os for at være sammen om et grønt Danmark, hvor vi i partnerskab kan omsætte de nationale mål til handling, dér hvor man er – i kommuner, regioner, hos virksomheder, investorer og så videre, hvor mange vigtige beslutninger skal tages.
Men også i foreninger, fællesskaber og andre steder, hvor vi som borgere og forbrugere tager aktiv del i hverdagen. Inddragelse af civilsamfundet er en helt afgørende del af at skabe opbakning til den grønne omstilling.
Vi ved, hvad der skal til. Og vi ved, at tiden er knap. Derfor er der behov for en klimalov med ambition, rygrad og udsyn.
En, der ikke kun spørger “hvordan reducerer vi hjemme?”, men også “hvordan bidrager vi ude?”
En, der både lægger planer og skaber handling. Lad os få en klimalov, der skaber klog og ambitiøs handling.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer











