Concito: Finansloven er en gigantisk forpasset grøn mulighed

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Med sit udspil til finanslov 2026 misser regeringen muligheden for at tage et afgørende skridt i retning af at gøre Danmark til et grønt og robust samfund.
I stedet er der lagt op til en finanslov, hvor råderummet er spist op af gaver, der hverken hjælper os over i en sund, grøn levevis eller ruster fremtidige generationer og natur til nye forandrede klimaforhold.
Regeringen har netop præsenteret sit forslag til finanslov 2026. Det er en finanslov, hvor gaverne bliver delt rundhåndet ud til højre og venstre: Billigere daginstitutioner, lavere afgifter på chokolade, kaffe, bøger og elforbrug.
Det er alt sammen tiltag, som uden tvivl vil blive modtaget med glæde i mange hjem.
Og det er legitimt, at en regering i en tid med dybe statsfinansielle lommer ønsker at give familier og andre med presset økonomi større plads i budgettet.
Men som grøn tænketank er vi nødt til at sige det klart: Finansloven er en gigantisk forpasset grøn mulighed.
For lige nu – hvor der faktisk er finansielt råderum – burde regeringen tage fat på de svære opgaver med at indstille vores samfund til den dybe, grønne omstilling, vi har i vente.
Regeringens forkerte signaler
Vi er heldige at have så stærk en økonomi i Danmark. Men vi står i en tid, hvor klimakrisen ikke længere er en fjern trussel for danskerne.
Vi mærker også rekordhøje temperaturer, ekstremt vejr og den accelererende biodiversitetskrise.
I Concito kvitterer vi for de millionbeløb, der i regeringens udspil er sat af til forsat udfasning af gasfyr, indsatser for at klimasikre vores land og grønne investeringspuljer.
Men vi må påpege, at det er signalforvirring at fortælle danskerne, at de nu kan bruge den ekstra plads i budgettet til at købe klimatunge varer som hakket oksekød og mælk.
Det finansielle råderum kunne bruges betydeligt grønnere og klogere.
Jarl Krausing
Vicedirektør, Concito
Det er at sætte skyklapper for øjnene og negligere den klimakrise, der buldrer afsted – for det signalerer, at vi ‘heldigvis’ kan fortsætte som hidtil, fordi vi har råd. Det er uholdbart, for vi skal en helt anden vej.
I stedet for at opfordre til sort forbrug burde regeringen bruge statsfinanserne til at gøre grønt forbrug billigere.
Vi bakker fuldkommen op om det, andre har påpeget: Netop at en fjernelse af momsen på basisvarer som frugt og grønt ville være den rette vej at gå.
Det grønne valg af fødevarer skal være det lette, naturlige og billige valg – både af hensyn til klimaet og vores egen sundhed.
Og vi får aldrig en bedre anledning til at gøre denne komplicerede øvelse end nu, hvor den gode økonomiske situation giver os både midler og tid til at gennemføre den.
Danmarks grønne potentiale
Vi står også overfor massive investeringer i elektrificering. Mange tror måske, at Danmark ligger helt i front på dette område, men det gør vi ikke.
Vi har et kæmpe potentiale for at gøre endnu mere ved at elektrificere vores transport, industri og bygninger.
Det skal vel at mærke ske med grøn strøm, og derfor er det helt afgørende, at udbygningen af vind og sol fortsætter – både til lands og på havet.
Den grønne trepart er ved at blive implementeret flere steder i landet, hvor landbrugsjord skal tages ud af produktion og omdannes til skov og vild natur.
Men allerede nu ser vi, at der mangler økonomi til at få omstillingen til at rulle hurtigt fremad. De ekstra midler skal fordeles målrettet, hvor effekten af omlægningen er størst.
Bundlinjen er, at det finansielle råderum kunne bruges betydeligt grønnere og klogere. Mange kriser fylder i mediebilledet og for politikerne, men klimakrisen kan ikke vente.
Jo længere tid vi undgår at handle, jo sværere og mere alvorlig bliver opgaven.
Vi har brug for modige politikere, der tager denne samtale med danskerne – status quo går ikke.
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Tænketank advarer politikerne før stor klimastatus: "Alt peger mod højere CO2-udledninger"
- Alle sociale tilbud bør arbejde med bæredygtighed. Sådan har vi gjort på Kofoeds Skole
- Forskere og rådgivere: Klimatilpasning kan blive en klimabelastning















