
Cowi udnævner Claus Kramhøft som teknisk direktør for globale havvindprojekter.
Det skriver Cowi i en pressemeddelelse.
Direktørstillingen er nyoprettet og har til hensigt at styrke virksomhedens udnyttelse af digitale løsninger og automatisering i opgaveløsningen for kunderne.
"I takt med, at vores kunder i stigende grad etablerer sig internationalt, er det naturligt, at vi også samler vores tekniske ekspertise i en global rolle," udtaler divisionsdirektør for vedvarende energi i Cowi, Klaus Winther Ringgaard, ifølge meddelelsen.
Claus Kramhøft kommer fra en stilling i Cowi som projektdirektør. Han har været ansat i virksomheden i ti år.
Derudover har han 20 års erfaring med design af havvindmølleparker over hele verden.
"Nu samler vi de bedste erfaringer og arbejdsgange fra projekter over hele verden og sikrer en struktur, der gør vores team i stand til at levere mere værdi for kunderne," siger den nye tekniske direktør.
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Tænketank advarer politikerne før stor klimastatus: "Alt peger mod højere CO2-udledninger"
- Alle sociale tilbud bør arbejde med bæredygtighed. Sådan har vi gjort på Kofoeds Skole
- Forskere og rådgivere: Klimatilpasning kan blive en klimabelastning














