Med ét slag har Danmark nået sit klimamål for 2025: "Næste gang kan det gå den anden vej"

En ny opgørelse over antallet af lavbundsjorder får med ét slag Danmark til at leve op til sit klimamål for 2025. Det er skrivebordsøvelser i stedet for rigtige klimaløsninger, lyder det fra partier. Flere nye beregninger fra forskerne er på vej.

På det grønne Marienborgmøde i april sidste år spillede regeringen ud med at nå klimamålet for 2025 ved at hælde flere såkaldte grønne brændstoffer i diesel og benzin. Siden har man ikke fået landet en aftale. Nu viser en ny beregning at klimamålet er nået "uden at løfte en finger". 
På det grønne Marienborgmøde i april sidste år spillede regeringen ud med at nå klimamålet for 2025 ved at hælde flere såkaldte grønne brændstoffer i diesel og benzin. Siden har man ikke fået landet en aftale. Nu viser en ny beregning at klimamålet er nået "uden at løfte en finger". Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

En opdateret beregning bringer Danmark i mål med 2025-klimamålet.

Det oplyste klimaminister Lars Aagaard (M) onsdag aften til et doorstep, hvor han flankeret af fødevareminister Jacob Jensen (V) afslørede, at ny viden om antallet af klimaskadelige lavbundsjorder rundt i landet får Danmark til at leve op til ambitionerne om at udlede 50-54 procent mindre CO2 i 2025 end i 1990.

Jeg frygter det her bliver en sovepude i stedet for at træffe de politiske beslutninger, som rent faktisk reducerer udledningen.

Samira Nawa (R)
Klimaordfører

Med de nye beregninger har Danmark taget et hop og når cirka 52 procent næste år.

”Det er godt, at vi har fået stærkere viden, og det er godt for klimaet, at udledningerne fra lavbundsjorder er lavere end vi troede," siger klimaminister Lars Aagaard i en pressemeddelelse.

Stadig forhandlinger 

Den nye beregning af klimaeffekten bygger på en kortlægning af danske lavbundsjorder fra Aarhus Universitet, som viser, at tusindvis hektar klimaskadelige lavbundsjorder siden 2010 er gasset af og derfor ikke længere behøver at blive talt med i klimaregnskabet.

Den nye viden får regeringen til at nedjustere de danske drivhusgasser betydeligt – med omkring to millioner ton CO2 i 2025.

Hvad er lavbundsjorder?

Lavbundsjorder er eller var vådområder, som enge og moser med mange planterester, som har optaget en masse drivhusgasser. 

Når lavbundsjorder er i fred, så bliver gasserne i jorden, men når våde lavbundsjorder bliver drænet og opdyrket landbrugsjord, så bliver kulstoffet frigivet til atmosfæren.

Man vil gerne undgå kulstoffet ender i atmosfæren og dermed gør klimaskade, men nu viser det sig, at jorderne med tiden selv altså ”gasser af.”

De kulstofrige lavbundsjorder har gennem de seneste år haft meget stor, politisk bevågenhed, fordi man ved at gøre arealerne våde igen på en billig måde – og med støtte fra både landbrug og grønne organisationer – kan reducere landbrugets klimaudledning markant.

Fra Folketingets side er der derfor også afsat knap 10 milliarder kroner til formålet og sat et mål om at udtage 100.000 hektar lavbundsjorder inden 2030. Det har været forventningen, at det kan bidrage væsentligt til landbrugets indsats for at nå klimamålet.

I efteråret viste det sig, at der indtil nu kun var taget 187 hektar permanent ud af drift.

Med den nye opgørelse fra Aarhus Universitet er antallet af klimaskadelige lavbundsjorder faldet fra 171.000 til 118.000 siden 2010. 

Indtil nu har der ellers været stigende frustrationer over forhandlingerne om at nå klimamålet for 2025. Regeringen præsenterede et udspil i april sidste år i forbindelse med et såkaldt Grønt Marienborgmøde, men det blev hårdt kritiseret af eksperter og partier, og siden er tiden gået, uden en aftale er kommet på plads.

Selvom der er kommet nye klimatal, er det dog stadig regeringens ønske at følge op på de forhandlinger.

Det vil ske i Finansministeriet hos Nicolai Wammen (S) i forbindelse med forhandlingerne om Grøn fond. Et forslag om at hæve dieselafgiften og give tilskud til metanreducerende foder til kvæg er på forhandlingsbordet der.

Ikke første gang tal justeres

Det er ikke første gang, at forskerne og regeringen justerer på tallene for lavbundsjorder, som de senere år har været et omdiskuteret klimavirkemiddel.

Læs også

Frem til 2019 troede regeringen, at der var 108.000 hektar lavbundsjorder, men der fik man ny viden om, at der i virkeligheden var 171.000 hektar.

Samtidig fortalte forskerne, at det ikke kun var antallet, den var galt med. Man havde heller ikke tilstrækkeligt styr på, hvor meget jordene reelt udleder, det som i fagsprog kaldes emissionsfaktoren.

Derfor blev det bestemt, at forskere skulle dykke dybt ned i lavbundsjorderne. Nu begynder forskningsresultaterne så at komme.

Først om antallet af lavbundsjorderne, der nu er blevet nedjusteret til 118.000 hektar, og senere i år ventes ny viden om, hvor store udledningerne fra jordene så reelt er.

Partier kræver reel klimahandling 

På Christiansborg er der ikke meget ros til regeringens klimapolitik, selvom den nu siger at være i mål med 2025-ambitionerne. Flere partier kræver stadig mere klimahandling fra regeringen.

”Det er mildest talt en doven måde at føre klimapolitik på. Det er skrivebordsøvelser i stedet for rigtige klimaløsninger,” siger Signe Munk, der er klimaordfører for SF.

Læs også

Radikale peger på, at der snart kan komme nye beregninger, som igen kan ændre billedet.

”Det er ikke regeringens handling, der bringer os i mål. Og jeg frygter det her bliver en sovepude i stedet for at træffe de politiske beslutninger, som rent faktisk reducerer udledningen,” siger klimaordfører Samira Nawa (R).

”For i dag får vi reduktioner uden at løfte en finger. Næste gang kan det gå den anden vej,” tilføjer hun.

Og der er allerede andre beregninger på vej, som kan trække i den modsatte retning.

Nye beregninger på vej

Det fortæller Jørgen E. Olesen, sektionsleder på Aarhus Universitet og for forskerne bag de nye beregninger, til Ritzau ifølge Avisen Danmark.

”Opgørelserne af de her udledninger fra lavbundsarealer afhænger ikke kun af arealerne, men også af hvor store udledningerne er. Og vi er på vej med nogle data, der viser, at udledningerne fra en stor del af arealerne er større end det, vi troede,” siger Jørgen E. Olesen til Ritzau.

Læs også

Ved ministrenes doorstep onsdag aften spurgte TV2 klimaminister Lars Aagaard om, der kunne komme nye beregninger så vi om et år slet ikke når målet alligevel?

”Jeg kan ikke og vil ikke garantere, at vi ikke bliver klogere. Så kommer der nye videnskabeligt funderede oplysninger, som ændrer i vores klimaregnskab, så lægger vi dem frem, og så fører vi vores politik på det grundlag.”

”Så jeg tillader mig at blive klogere som tiden går,” svarede Lars Aagaard.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Aagaard Møller

Klima-, energi- og forsyningsminister (M)
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1994)

Samira Nawa

MF (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 2014)

Signe Munk

MF (SF)
Sygeplejerske (Via UC, 2023), ba.scient.pol. (Aarhus Uni. 2013)









0:000:00