Danmark tager hverken historisk eller moralsk ansvar for klimakrisen i regeringsgrundlaget

Klimaneutralitet i senest 2040 kan også være med til at støtte vores nabolande i den grønne omstilling og begynde at løfte dele af vores moralske ansvar for Danmarks klimapåvirkning. 

Der er en række kendte virkemidler, der ikke er nævnt i regeringsgrundlaget, og som der er behov for, at vi sætter gang i med det samme. blandt andet ved at gøre følgende otte ting. 

For det første skal vi sætte en høj klimaafgift, der prissætter CO2-udledninger markant højere end de 750 kr/tons, rammer andre drivhusgasser og indtænker negative emissioner. Specielt hvis regeringen er seriøs omkring at nå 110 procent i 2050.  

Regeringen bliver nødt til at øge klimaindsatsen med reel handling og mere ambitiøse mål

Sofie Winge-Petersen

Det skal ligeledes gøres nemmere at opsætte vedvarende energi, for eksempel ved at udpege energiarealer på land, simplere medfinansiering, hurtigere behandlingstider og fjerne kommunale barrierer.  

Yderligere bør der opsættes en national biomasseplan, der kan sikre en bæredygtig anvendelse på de klimamæssigt mest optimale områder. I 2019 blev 23 procent af Danmarks energiforbrug dækket af fastbiomasse, regeringen vil investere flyafgiften i udvikling af bæredygtige flybrændsler baseret på blandt andet biomasse, mens landbruget snakkede om blandt andet biokul. Der er behov for stram prioritering, hvis vi vil tage ansvar og stoppe vores netto import af biomasse.  

For det fjerede skal vi opsætte et bindende energieffektiviseringsmål. EU og mange medlemslande har allerede energieffektiviseringsmål, men ikke Danmark. Vi bør sætte et nationalt bindende mål på 20 procent energieffektivisering i 2030 i forhold til 2020.  

Det er også vigtigt, at vi formår at udnytte kulstofoptaget i havet. Lad det danske havterritorie tælle med i vores kulstofopgørelser og udnyt potentialerne, ålegræs er for eksempel langt mere effektiv til at lagre kulstof end skov, og protein dyrket på havet er uden sammenligning den mest CO2-venlige måde at frembringe protein.

Derudover bør vi sætte en stopper for salg af emissionsbiler i senest 2025. Biler lever cirka 15 år i gennemsnit, og binder os altså til emissioner meget længere end vi har kuldstofbudget til.  

Ydermere skal der sættes ambitiøse bindende reduktionsmål for Danmarks forbrugsudledninger. Udledningerne var 63 millioner ton CO2 i 2020, hvilket er knap 50 procent højere end den territoriale udledning.

Skal Danmark, som angivet i klimaloven, tage ansvar, skal dette reduceres markant med ambitiøs lovgivning på området, der blandt andet understøtter omstillingen i andre lande. 

Sidst men ikke mindst skal vi som minimum følge de danske kostråd i alle offentlige kantiner. Fødevarestyrelsen har brugt mange ressourcer på at opdatere de danske kostråd, men det er få kantiner, der følger dem. Med god efteruddannelse kan de offentlige køkkener hurtigt trække forrest.  

Regeringen bliver nødt til at øge klimaindsatsen med reel handling og mere ambitiøse mål, hvis vi skal tage ansvar for Danmarks klimapåvirkning. Ellers er regeringen ikke berettiget til at kalde deres grundlag: "Ansvar for Danmark".