Dansk Byggeri: Lav klimakrav til renoveringsprojekter

Af Michael H. Nielsen
Direktør i Dansk Byggeri

Regeringen er ved at forberede sit udspil til en klimaplan, der frem mod 2030 skal levere CO₂-reduktioner på 39 procent sammenholdt med udledningen i 2005 i de såkaldte ikke kvotebelagte sektorer – populært omtalt som biler, bønder og boliger.

Før sommerferien var der politisk ståhej om en energiaftale, der frem mod 2030 skulle sikre den grønne omstilling, hvor Danmark i 2050 skal være fri af fossile energikilder.

Efter en "beauty contest" mellem de politiske fløje om, hvem der var mest grønne og ambitiøse, endte Folketingets partier med en aftale, alle partier stod bag. Det var godt, for det sikrede opbakning til de langsigtede mål. 

Byggeriet klar til at bidrage til reduktion 
Nu spilles der så op til "grøn dans" igen. I efteråret skal vedtages en klimaplan, der anviser løsninger på, hvordan Danmark leverer sit bidrag på 39 rocent til den EU-aftalte CO₂-reduktion.

Regeringen arbejder på sit udspil med en række forslag til indsatser – ikke mindst i forhold til transport- og landbrugssektorerne, der i dag står for den største del af CO₂-udledningen i den ikke kvotebelagte sektor, nemlig 42 procent i transport og 36 procent i landbrug. Til sammenligning udleder bygninger og erhverv tilsammen 20 procent CO_2.

I byggeriet er vi klar til at bidrage med løsninger, der kan reducere energiforbruget uden for den kollektive energiforsyning. 

Michael H. Nielsen
Direktør i Dansk Byggeri

I byggeriet er vi klar til at bidrage med løsninger, der kan reducere energiforbruget uden for den kollektive energiforsyning – altså bygninger med individuel opvarmning og den fjernvarme, der ikke er omfattet af kvoter.

Motiver til energiforbedringer ved renovation
Klimarådet har i deres seneste rapport peget på individuelt opvarmede bygninger som det sted, hvor der samfundsøkonomisk kan opnås den billigste reduktion af CO₂. Det bør politikerne have in mente, når de sammensætter deres udspil til den kommende klimaaftale.

Vi foreslår, at politikerne indarbejder incitamenter og mål for energiforbedring af bygninger, når de alligevel skal renoveres. Der er flere muligheder, f.eks. økonomiske incitamenter i form af tilskud, krav i bygningsreglementet, mål for energibesparelser og handlingsplaner. Desuden kan kommuner med mange bygninger uden for kollektiv energiforsyning stå for informationsaktiviteter, der inspirerer ejere af bygninger til at energiforbedre deres bygninger. 

I byggeriet er vi klar til at leverer vores bidrag til reduktionen af CO₂, og vi deler gerne ud af vores konkrete forslag til initiativer.