Debat: Bilernes grønne rabatordning bør opdateres

Af Tore Harritshøj, Christian Ege og Christian Ibsen
Administrerende direktør for E.ON, sekretariatsleder for Det Økologiske Råd og direktør for CONCITO

Biler, der forurener mindre, skal have en afgiftsmæssig fordel. Det var budskabet, da VK-regeringen omlagde registreringsafgiften i 2007. Derfor indførte man en rabatordning, der gav et nedslag i registreringsafgiften på 4.000 kr. pr. km/l, for biler, der kører mere end 16 km/l for benzinbiler og 18 km/l for diesel.

Jo længere bilen kører på literen desto større rabat, var logikken.

Man tog udgangspunkt i henholdsvis 16 km/l og 18 km/l for benzin- og dieselbiler, da det var brændselsøkonomien for nyregistrerede biler tilbage i 2007. Reformen af registreringsafgiften virkede til dels efter hensigten, og var en af årsagerne til, at nye biler i Danmark blev blandt de mest energieffektive i EU. 2007-reformen fik dog kun en kortsigtet virkning, da både den teknologiske udvikling og EU-krav siden har overhalet udgangspunktet for de såkaldte knækpunkter på 16 km/l og 18 km/l.

Siden 2007 er knækpunkterne ikke blevet opdateret. Det betyder, at næsten alle biler får rabat og det miljømæssige incitament er væk. Dermed er ordningen forældet.

Utidssvarende og uhensigtsmæssige antagelser
Ifølge Danmarks Statistik kørte nyregistrerede dieselbiler sidste år 26-29,4 km/l, mens benzinbiler kørte 21,8-22,6 km/l. Der er således en væsentlig forskel på 2007-vurderingen af bilparkens brændstoføkonomi og den faktiske brændstoføkonomi i dag. Eftersom 2007-antagelserne stadig ligger til grund for knækpunktet i registreringsafgiften, medfører denne rabatordning et betydeligt årligt provenutab. CONCITO har tidligere anslået, at afgiftsomlægningen i 2007 koster ca. 10 milliarder kroner om året mere end forventet, og et konservativt bud på det årlige provenutab fra den uberettigede del af fradragsordningen, som følge af den manglende opdatering af knækpunkterne, løber op i ca. 6,4 milliarder kroner. (se beregning).

Transportsektoren er klimapolitikkens store problembarn. Det er den eneste sektor, hvor CO2-udslippet blot er steget de seneste 25 år, og transportens andel af Danmarks samlede CO2-udledninger er voksende.

Tore Harritshøj, Christian Ege og Christian Ibsen

Rabathul på 6,4 milliarder kroner bør lukkes
Transportsektoren er klimapolitikkens store problembarn. Det er den eneste sektor, hvor CO2-udslippet blot er steget de seneste 25 år og transportens andel af Danmarks samlede CO2-udledninger er voksende. Faktisk går det så langsomt med den grønne omstilling i transporten, at Energistyrelsen i deres seneste fremskrivning forventer, at andelen af fossile brændsler reduceres fra 95 procent i dag til 92 procent i 2030.

Fortsætter vi i det tempo, bliver vi først fossilfrie i år 2324. Det er 274 år for sent. Af samme årsag konkludede Energistyrelsen også, at Danmark ikke når transportsektorens EU-forpligtelser i 2030, hvis der ikke introduceres nye grønne tiltag.

De igangværende forhandlinger om en reform af registreringsafgiften er en oplagt mulighed for at opdatere den grønne rabatordning og sikre, at transportens rammevilkår også understøtter transportens klimamålsætninger. Ved at lukke hullet i den nuværende ordning, vil man kunne opretholde provenuet og sikre en afgiftsfordel for elbiler, som ellers vil blive sat i en dårligere situation hvis registreringsafgiften sænkes.

Salgstallene fra årets første syv måneder viser med al tydelighed, at det går trægt med omstillingen af persontransporten. Der er blevet solgt 198 elbiler og cirka 138.998 fossilbiler.

Det er ikke hver dag, at der opstår en mulighed for at opdatere bilbeskatningen. Derfor er der rigtig god ræson i at opdatere de 10 år gamle antagelser og sikre, at den danske transportsektor gør sit til, at vi når vores miljø- og klimamålsætninger.

Beregning af provenutab ved uberettiget rabat
Baseret på tal fra Danmarks Statistik og inkluderer udelukkende effektivitetsfradraget grundet forskellen i 2007-satserne og den faktiske brændstoføkonomi.

I 2016 blev der anskaffet 222.500 nye biler. Anslået fordeling er ca. 153.500 benzinbiler og 69.000 dieselbiler.

• Statens omkostning ved rabat for benzinbiler: (22,1-16)*4000*153.500 = 3,745 milliarder kroner.
• Statens omkostning ved rabat for dieselbiler: (27,7-18)*4000*69.000 = 2,677 milliarder kroner.
• Statens samlede omkostning ved rabatordning: 6,423 milliarder kroner.

* Indlægget er tidligere bragt i en forkert version, hvor det fremgik at indlæggets forfattere foreslår en dramatisk sænkning af bilafgifterne. Dette er en fejl, som nu er ændret.