Energikæmper: Danmark bør kæmpe for mere ambitiøst EU-mål for grøn energi

Af Anders Stouge, Knud-Erik Andersen, Claus Møller, Lisa Malmquist Ekstrand og Ulrik Stridbæk
Hhv. vicedirektør Dansk Energi, adm. direktør European Energy, adm. direktør Siemens A/S, Chef for global public affairs hos Vestas Wind Systems A/S og chef for offentlige anliggender hos Ørsted.
Hvis EU skruer op for de grønne ambitioner, kan det betyde op mod 18 milliarder ekstra i danske eksportindtægter. Vi er derfor glade for de positive signaler fra ministeren, som er klar til at hæve målet til 30 procent, når det gælder EU’s mål for udbygning med vedvarende energi. Men Danmark bør gå længere og kæmpe for et højere mål på mindst 35 procent.
Danmark er i top for grøn omstilling
Vi er verdensførende på de løsninger, der bliver efterspurgt, så der er ingen grund til at tøve.
Forleden satte IEA med deres nye udgave af World Energy Outlook en tyk streg under Danmarks rolle som leverandør af de løsninger, der er afgørende for den grønne omstilling i Europa og resten af verden.
Send dit indlæg til debat@altinget.dk
Ambitiøse EU-målsætninger er selvfølgelig nødvendige for en fortsat grøn omstilling af Danmark og EU. Men med de stærkt faldende priser på vedvarende energi kan det politiske mål for vedvarende energi hæves til 35 procent uden risiko for, at de samlede omkostninger stiger tilsvarende.
Vi står i en situation, hvor priserne på vedvarende energi er styrtdykket, og der er ingen grund til at tro, at de har nået deres bundniveau.
For nyligt nåede priserne på landvind i Tyskland et niveau, som er langt lavere end EU-Kommissionens forventninger – altså i 2050. Og tidligere i år vandt Ørsted et udbud på havvind i Tyskland, som blev vundet helt uden statsstøtte.
Danmark er verdensmestre i at levere på de grønne målsætninger til gavn for vækst og danske arbejdspladser. Alene i 2016 eksporterede vi grøn energiteknologi for 43,7 milliarder kroner. 77,3 procent heraf blev afsat til lande i EU. Og det kan kun gå fremad for dansk eksport af grønne løsninger.
Alene i 2016 eksporterede vi grøn energiteknologi for 43,7 milliarder kroner. 77,3 procent heraf blev afsat til lande i EU. Og det kan kun gå fremad for dansk eksport af grønne løsninger.
Anders Stouge, Knud-Erik Andersen, Claus Møller, Lisa Malmquist Ekstrand og Ulrik Stridbæk
Men det kræver, at vi går forrest, presser på og placerer Danmark på den grønne gren i EU – til gavn for vækst, arbejdspladser og grøn omstilling ikke bare i Danmark, men også i hele EU.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted
- Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud
- Kristian Thulesen Dahl: Jo mere fleksibilitet vi kan skabe lokalt, jo bedre fungerer energisystemet















