DI: Den grønne skattereform skal sikre lysten til langsigtede investeringer

Af Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef i DI

Der venter et intenst politisk efterår med klimaforhandlinger inden for transport og landbrug, grøn forskning og grønne offentlige indkøb.

Og der venter forhandlinger om en grøn skattereform, hvor de danske skatter og afgifter skal tunes til at spille sammen med reguleringen i EU -  alt sammen i klimaets tjeneste.

Målet er, at vi begrænser vores klimaaftryk  på en måde, der passer til borgeres og virksomheders virkelighed, så vi undgår at flytte CO2-udledning til udlandet og bevarer eksport og beskæftigelse

Det er ikke en let opgave. Mange har ellers forsøgt at få det til at se sådan ud. Organisationer, tænketanke og politiske partier har foreslået en generel høj CO2-afgift kombineret med et bundfradrag for at sikre virksomheders konkurrenceevne.

Men der er brug for et grundigt forarbejde, inden man tager dens slags værktøj i brug. Og der er brug for at se på, om der er en anden og enklere vej at gå.

Alternativet vil være, at produktionen flytter, at vi taber både indtægter og arbejdspladser, og at vi går glip af teknologiudvikling, som efterfølgende ovenikøbet kan eksporteres. Så er vi lige vidt

Anne Højer Simonsen
Klimapolitisk chef i DI

Delikat afgiftssystem 
Først og fremmest skal det være klart, at beskatning af CO2 allerede i dag spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling.

Igennem flere årtier har vi benyttet energiafgifter, og der er i dag en dansk skat på CO2.

EU har skabt et CO2-kvotesystem, der reelt lægger en afgift på udledningerne fra energisektoren, industrien og luftfarten. Og i EU har vi et fælles energibeskatningsdirektiv, der sætter en minimumsramme for beskatningen af de brændsler, vi benytter i vores energiproduktion.

Det nuværende system understøtter EU’s indre marked, sigter efter social balance og giver virksomhederne mulighed for at tilpasse sig udviklingen - altså tid til omstilling.

Det er delikate balancer, som vi skal bevare i arbejdet med en grøn skattereform. Virksomhederne stræber efter at udvikle sig og investere i bedre produktionsudstyr, skabe en mere effektiv drift og dygtiggøre medarbejdere.

Det kræver beslutninger hver dag, mere langsigtede strategier og først og sidst mulighed for at finansiere nye investeringer. Usikkerhed om fremtidens vilkår er ikke godt for den grønne planlægning. 

Forskellige udgangspunkter
Arbejdet i regeringens klimapartnerskaber viser, at virksomhederne står med meget forskellige udgangspunkter for grøn omstilling. Nogle virksomheder har energiintensive produktionsprocesser, der kræver meget høje temperaturer.

Disse virksomheder har behov for nye teknologier og grøn infrastruktur og energi – for eksempel biogas. Andre virksomheder har bedre muligheder for at begrænse udledningerne og har brug for værktøjer til at afdække CO2-profilen og målrette deres indsatser.

Med andre ord er der forskellige veje, alt efter hvilken virksomhed det handler om, når målet er at fremme klimatiltag.

Fasthold virksomheder
En grøn skattereform kan ikke andet end at tage afsæt i erhvervslivets faktuelle behov og virkelighed. Den skal være balanceret i forhold til EU, og hvad der sker i vores nabolande. Ellers risikerer vi at tabe både velstand og eksemplets magt på klimadagsordenen.

I Danmark har vi i dag indbygget et skattehensyn til konkurrencevilkårene for dele af vores erhvervsliv. De energiintensive virksomheder bliver beskattet mindre, og det præcis samme ser vi i landene omkring Danmark.

Det er et forsøg på at fastholde konkurrenceevnen og produktionen i vores og andre lande. Alternativet vil være, at produktionen flytter, at vi taber både indtægter og arbejdspladser, og at vi går glip af teknologiudvikling, som efterfølgende ovenikøbet kan eksporteres. Så er vi lige vidt.

Djævlen i detaljen
En grøn skattereform skal sikre langsigtet investeringslyst – det sker blandt andet ved at koble reformen til EU’s fælles indsatser.

Det vi vælger at gøre i Danmark skal nemlig kunne eksistere i EU’s statsstøtteregimer, og her er djævlen i detaljen i forhold til, hvad der kan lade sig gøre.

Vi satser på, at det politiske Danmark vil bygge på de faktiske forhold, som virksomhederne står med, og skabe sammenhæng til EU og vores nabolande.

Det lyder måske let. Men det kræver et grundigt forarbejde og velovervejede valg i efterårets drøftelser af en grøn skattereform.