Udenrigsministeriet har valgt PKA's administrerende direktør Peter Damgaard Jensen som Danmarks repræsentant i Global Commission on Adaptation. Dermed bliver Danmark medarrangør af den nye klimakommission, der lanceres 16. oktober i Haag.
Det skriver PKA i en pressemeddelelse.
Initiativet, der er hollandsk, skal sætte fokus på global klimatilpasning og præsenterer konkrete løsninger blandt andet for, hvordan man bedst muligt inddrager den private sektor. En opgave som Damgaard Jensen anser som vigtig for en bæredygtig fremtid.
"Et stærkt samarbejde og udveksling af viden, kapital og teknologi mellem den offentlige og private sektor er afgørende for, at vi som samfund kan få skabt en mere bæredygtig fremtid og få bremset konsekvenserne af klimaforandringerne. Det håber jeg, at den nye kommissions arbejde vil bidrage til," siger Peter Damgaard Jensen.
I kommissionen bliver han del af et erfaren hold med tidligere FN-generalsekretær Ban Ki-moon i spidsen. Også Bill Gates og administrerende direktør fra Verdensbanken Kristalina Georgieva er med i kommissionen.
Sammen skal de blandt andet udarbejde en rapport til FN's klimatopmøde i september 2019 og støtte implementeringen af de forpligtelser, som indgås på topmødet.
Foruden direktørposten i PKA og den nye kommissionsrolle er Peter Damgaard Jensen også formand for The Institutional Investors Group on Climate Change (IIGCC), en europæisk sammenslutning af investorer, der arbejder med klimadagsordenen.
Ifølge Udenrigsministeriet planlægger Danmark at støtte Global Commission on Adaptation med over 37 millioner kroner over to år.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet












