Ole Frie lagde hele sit professionelle virke i hænderne på rederiet DFDS.
Her blev han ansat som kun 16-årig i 1960, og efter nogle år som sergent i Livgarden 1963-65 blev Ole Frie udstationeret i London for DFDS 1967-68. Så fulgte år som fuldmægtig, senere kontorchef og direktør for DFDS Transport Division.
I 1999 blev Ole Frie medlem af direktionen i DFDS, og karrieren fuldendtes i rederiet som adm. direktør for DFDS Tor Line og foresiddende direktør i DFDS 2000-07, hvor Niels Smedegaard afløste ham.
Ole Frie var også med til at udvikle brancheavisen Søfart som arbejdende formand og direktør for Seapress, som tidligere var det forlag, der udgav Søfart. I et portræt i anledning af 75 års-dagen omtales Ole Frie for sin "noget ramsaltede - for ikke at sige åbenlyst bryske - facon."
DFDS’ satsning på specialiserede logistikløsninger som dør-til-dør transporter med fokus på både skibe og egne lastbiler var en strategi, som Ole Frie gik stærkt ind for..
DFDS’ ejer, Lauritzen Holding/Lauritzen Fonden, var op gennem 1990’erne i økonomisk uføre og ønskede at frasælge aktiviteter for at dække massive tab. I 2000 besluttede Lauritzen Holding så at frasælge netop dét forretningsben, som på mange måder blev betragtet som Ole Fries livsværk, nemlig DFDS Dan Transport, som levererede dør-til-dør transport på DFDS’ nordeuropæiske kernemarkeder.
Som nybagt foresiddende direktør i DFDS kunne Ole Frie i følge Søfart "med stor ærgrelse følge med i, hvordan danske logistikselskaber som f.eks. DSV i de følgende år med stor succes opbyggede deres aktiviteter og blev særdeles succesfulde virksomheder. Alle, der kender Ole Frie, ved, hvor meget han fortsat ærgrer sig over, at frasalget af DFDS Dan Transport betød, at DFDS mistede momentum.".
Ole Frie var medlem af bestyrelsen for en lang række virksomheder indenfor søfart og logistik, bl.a. svenske Stena Line og i Blue Water Fonden bag Blue Water Shipping. Han var dekoreret med Ridderkorset af Dannebrogordenen.
Han sov stille ind efter kort tids sygdom og skal bisættes fra Højese Kirke i Lille Skensved ved Køge onsdag 2. oktober 2024 kl. 11.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Aktivist, landmand og eksiljyde skal sælge Enhedslistens grønne erkendelse
- Under svinevalget gik Alternativet tilbage. Nu ønsker Rosenkilde sig et "tydeligere, modigere og mere insisterende" parti
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Danmarks klimaindsats i stor tilbagegang det seneste år, viser ny fremskrivning











