DTU-afdelingschef: Hvor er kernekraften i forskningsplanen?

Af Bent Lauritzen
Afdelingschef, Center for Nukleare Teknologier på DTU Nutech

Den forestående klimakrise er med rette skrevet ind i Uddannelses- og Forskningsministeriets oversigt over fremtidens vigtigste forskningsområder, FORSK2025.

Klimakrisen er en af de største udfordringer, verden står over for, og målsætningen om at holde temperaturstigningen under to grader opnår vi kun ved en målrettet indsats i ny teknologi, specielt udvikling og implementering af nye energiteknologier.

Derfor er det uforståeligt, at kernekraft end ikke er nævnt i FORSK2025.

For at holde os på den rigtige side af to grader skal verdens udledning af CO2 reduceres til nær førindustrielt niveau.

På forsyningssiden kræver dette en massiv udbygning af såvel vedvarende energi som kernekraft. På forbrugssiden kræver det udvikling af ny transportteknologi, øget elektrificering og øget energieffektivisering. Uden at tage alle kendte og ukendte teknologier i brug, kan vores klimaambitioner ikke indfries. 

Vi kan bidrage til forskning og udvikling af alle dele af fremtidens energiforsyning, herunder kernekraft, og ikke blot lade os begrænse til dansk og dagens teknologi.

Bent Lauritzen, afdelingschef DTU Nutech

I den europæiske elsektor giver kernekraft i dag det største enkeltbidrag til CO2-reduktion, dobbelt så stort som vindenergi og solenergi tilsammen. Og i modsætning til disse variable og delvist uforudsigelige energikilder vil kernekraft forholdsvis let kunne udbygges.

Energi fra udlandet inkluderer kernekraft
Kernekraft har potentialet til at frigøre elsektoren fra brugen af fossile brændsler, og Det Internationale Energiagentur forudsætter da også i sit ”to-graders-scenarie”, at kernekraft udbygges globalt fra de nuværende cirka 10 procent til at dække 15 procent af verdens elforsyning.

Dette vil kræve en fordobling af kapaciteten inden år 2050, samtidig med at ældre kernekraftværker skal nedlægges.

Danmark kan som land vælge kernekraft fra. Men vores energisystemer bliver stadigt mere integrerede på europæisk plan. Vi er ikke længere selvforsynende med energi. Elsektoren har ikke længere den nødvendige reservekapacitet til en vindstille dag, og vi er i stigende grad afhængig af muligheden for at kunne importere europæisk produceret strøm.

Den inkluderer kernekraft. Vælges kernekraften fra – her eller i udlandet – betyder det øget el-produktion med fossile brændsler.

Uden forskning bliver vi ikke klogere
Kernekraft er ikke uden problemer, og bekymringen går naturligt på sikkerheden ved værkerne og på behandlingen af det radioaktive affald.

Forskning og udvikling inden for kernekraft sigter blandt andet på at mindske risici ved værkerne og ved det radioaktive affald og i det hele taget mod at udvikle en stadigt mere miljøvenlig, bæredygtig og sikker teknologi.

En stor udbygning af kernekraft bør da også gå hånd i hånd med forskning i ny og bedre kernekraftteknologi.

Danmark kan være med i denne udvikling. Vi kan bidrage til forskning og udvikling af alle dele af fremtidens energiforsyning, herunder kernekraft, og ikke blot lade os begrænse til dansk og dagens teknologi.

Om de største landvindinger inden for kernekraft kommer fra en fokuseret indsats på at udvikle små, modulære kraftværker fra fjerde generations kernekraftværker med uranbrændsel, eller måske fra innovative reaktorer baseret på et thorium-brændselskredsløb, vil kun fremtiden vise.

Men hvis vi ikke vil undersøge det, finder vi heller ikke ud af det.