DTU: Langsigtede mål har gjort os til verdensmestre i bæredygtig energi

Af Katrine Krogh Andersen
Forskningsdekan, Danmarks Tekniske Universitet

I denne uge mødes verdens ledere til klimatopmøde nummer 22. Og aftalen fra sidste års topmøde i Paris, som skal holde den globale opvarmning vel under to grader, trådte i kraft 4. november.

Det er godt nyt for det globale klima, men også for dansk industri, eksport og beskæftigelse. For der bliver efterspørgsel på vores viden og produkter inden for bæredygtige energiteknologier.

Danmark tog i år førstepladsen på verdensranglisten for bæredygtig energiforsyning, som hvert år udarbejdes af den anerkendte globale energiorganisation World Energy Council.

Den position er selvfølgelig ikke kommet af sig selv, men er tværtimod skabt gennem 40 års målrettet arbejde for at omstille den danske energiforsyning fra kul og olie til en høj grad af vedvarende energi.

Sideløbende er dansk energiforskning nået helt i front. DTU blev i sommer ranket som nummer to i verden og nummer et blandt de europæiske universiteter inden for kategorien 'Energy Science and Engineering'.

Danmark er et lille, velreguleret land med en meget høj grad af vedvarende energi – et mønstersamfund, som har ry for at vise vejen til en fossilfri fremtid. Men mange står på spring for at overtage førerrollen, nu hvor Paris-målene skal indfries.

Katrine Krogh Andersen, forskningsdekan på DTU

Dækkede 140 procent af energibehovet
Grunden til den succes blev lagt med Energiplan 81, som kom oven på 70’ernes energikrise. Den skitserede blandt andet en udvikling, hvor 60.000 mindre vindmøller - suppleret af 5.000 biogasanlæg - skulle bidrage med knap 10 procent af Danmarks samlede årlige elforbrug.

Og målet blev fulgt op af økonomiske tilskud til at modne og kommercialisere vindmølleteknologien.

Missionen lykkedes i en grad, så Danmark i 2015 kunne slå både sin egen og hele verdens rekord i vindmøllestrøm, da vindmøllerne ifølge Energinet.dk leverede, hvad der svarer til 42,1 procent af det samlede danske elforbrug.

Et enkelt døgn i juli måned i år lykkedes det endda at dække hele 140 procent af Danmarks energibehov med vindmøllestrøm.

Det vakte opsigt i medier verden over og viser potentialet i vindenergi. Det er faktisk ikke utopi, at vi kan dække verdens energibehov med bæredygtige energikilder. Vi har teknologien til at hente energien ud af vind og sol – oven i købet til en stadig lavere pris.

Men det betyder ikke, at vi bare kan læne os tilbage og høste frugterne af tidligere tiders målrettede indsats. Hvis vi skal beholde vores førerposition – og deraf følgende eksport og arbejdspladser – er vi nødt til at fortsætte det intensive forsknings- og udviklingsarbejde inden for vindenergi og andre bæredygtige energiteknologier.

Alene vindsektoren beskæftiger flere end 31.000 i Danmark, og de arbejdspladser kan vi tabe, hvis virksomhederne vælger at flytte deres aktiviteter til lande, som investerer mere og har højere ambitioner.

Andre står på spring til førerrollen
Samtidig ligger der flere store forskningsopgaver og venter, hvis et energisystem baseret udelukkende på vedvarende energi skal gøres robust og pålideligt.

Vi skal blive bedre til at omdanne og lagre energien og til at distribuere den fornuftigt, og derfor skal der fortsat investeres i forskning og udvikling af f.eks. brændselsceller, elektrolyse og batterier, ligesom der skal arbejdes hen imod en elektrificering af energisektoren og en bedre styring af energiforbruget.

Danmark er et lille, velreguleret land med en meget høj grad af vedvarende energi – et mønstersamfund, som har ry for at vise vejen til en fossilfri fremtid. Men mange står på spring for at overtage førerrollen, nu hvor Paris-målene skal indfries.

Danmark kan spille med på næsten alle områder inden for bæredygtig energiforsyning, men det forudsætter klare energi- og klimapolitiske mål, markante forskningsinvesteringer og fortsat satsning på udviklings- og demonstrationsprojekter.

Den treenighed er simpelthen opskriften på succes.