Efter ny Facebook-kampagne: Frie Grønnes indsamling af vælgererklæringer tager fart

Frie Grønne har overhalet Borgerlisten og er nu det parti, der er tættest på at komme på stemmesedlen ved næste folketingsvalg. En stor del af forklaringen kan findes på Facebook, mener ekspert.

For godt et halvt år siden blev Frie Grønne lanceret på Blågårds Plads på Nørrebro. Siden da har partiet indsamlet omkring en fjerdedel af de vælgererklæringer, som der skal til, for at komme på stemmesedlen.
For godt et halvt år siden blev Frie Grønne lanceret på Blågårds Plads på Nørrebro. Siden da har partiet indsamlet omkring en fjerdedel af de vælgererklæringer, som der skal til, for at komme på stemmesedlen.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Birk Sebastian Kotkas

Frie Grønnes underskriftsindsamling har fået medvind i de seneste tre uger, hvor de har fået godkendt mere end 900 nye vælgererklæringer.
 
De har overhalet Klaus Riskær Pedersens parti, Borgerlisten, og med 5.256 underskrifter er Frie Grønne nu det parti, som er tættest på de magiske 20.182 underskrifter, der kræves for at komme på stemmesedlen ved næste folketingsvalg.
 
Fremgangen falder sammen med, at Frie Grønne har investeret massivt i annoncer på sociale medier, og det er ikke tilfældigt, mener ekspert.
 
”Der er slet ikke nogen tvivl om, at en stor del af forklaringen kan findes i deres seneste Facebook-kampagne. De kunne ikke have nået 1.000 vælgererklæringer på den seneste måned uden annoncekroner,” fortæller Benjamin Rud Elberth, der til daglig arbejder som rådgiver i politisk kommunikation og digital interessevaretagelse.

Fakta om vælgererklæringer
  • Det kræver i øjeblikket 20.082 godkendte vælgererklæringer, at få lov til at stille op ved næste folketingsvalg. Det specifikke antal varierer mellem hver valgperiode, da det skal svare til 1/175 af alle gyldige stemmer ved sidste folketingsvalg.
  • Det kræver derimod 70.635 vælgererklæringer at blive opstillingsberettiget ved næste Europa-Parlamentsvalg. Antallet svarer til 2 procent af alle gyldige stemmer ved sidste folketingsvalg. 
  • Alle stemmeberettigede borgere kan afgive én vælgererklæring ad gangen til folketingsvalg og én til Europa-Parlamentsvalg. Den gælder som udgangspunkt i 18 måneder.
  • Man kan altid trække sin vælgererklæring tilbage, mens partiet stadig er ved at samle underskrifter. Men hvis et parti bliver opstillingsberettiget, vil alle deres vælgererklæringer blive låst i resten af perioden. Derefter vil man igen kunne afgive en ny vælgererklæring.

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet

Ekstra skub på det digitale
Alene fra 8. til 14. marts har partiet brugt mere end 28.000 kroner på annoncer på både Facebook og Instagram. Det er mere end en fjerdedel af deres samlede reklameinvesteringer i de to sociale medier, siden partiet blev stiftet i september 2020.
 
Partiets bestyrelsesformand og medstifter, Niko Grünfeld, glæder sig over, at kampagnen har været med til at understøtte underskriftsindsamlingen, som blev ”kraftigt udfordret”, da samfundet lukkede ned.
 
Han fortæller, at bestyrelsen på grund af de begrænsede muligheder som konsekvens af coronarestriktionerne blev enige om at sætte ekstra skub på deres digitale satsning.
 
”Danmark lukkede ned stort set lige efter, at vi var gået ud til offentligheden med vores parti. Det betød, at vi skulle ændre vores måde at samle vælgererklæringer på, fordi vi - ligesom så mange organisationer - ikke kunne mødes på gaden, lave politiske saloner eller tage på turne,” siger Niko Grünfeld.
 
Hvis det har den effekt, som de ønsker, er det en strategi, som de vil holde fast i, fortæller han.

"De første underskrifter er lidt lettere end de sidste"
Trods fremgang har Frie Grønne en skarp deadline i horisonten. Partiet har nu mindre end et år til at få samlet de sidste knap 15.000 underskrifter, før deres første vælgererklæringer begynder at udløbe.
 
Der er stadigvæk lang vej endnu før partiet kan være sikker på blive opstillingsberettiget, og der er også behov for ”at holde gryden i kog,” vurderer Kasper Møller Hansen, som er valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
 
”Det er jo positivt for Frie Grønne, hvis man umiddelbart kan se en effekt af deres kampagner på Facebook. Hvis du sætter en lige linje fra nu af og et års tid frem, så nærmer de sig da. Men så skal de jo beholde det momentum,” siger han og fortsætter:
 
”Man siger normalt, at de første underskrifter er lidt lettere end de sidste. De kan jo være udtryk for dem, som allerede kender partiet lidt og måske har snust til dem før. Mens de sidste kan være svære at få i hus, da man skal ud at have fat i nye vælgere, som måske ikke interesserer sig så meget for politik.”
 
Kasper Møller Hansen hæfter sig samtidig ved, at der er kamp om stemmerne på den ”grønne venstrefløj”.
 
”Lige nu er der er en del bejlere til den gruppe vælgere, og man kan spørge sig selv, hvor mange stemmer der egentlig er at hente her,” siger han.

Væsentlig billigere, men også væsentlig sværere
Ifølge Benjamin Rud Elberth er det efter indførelsen af digitale vælgererklæringer blevet en ”fremragende strategi” at annoncere på Facebook. Hvis man har pengene, tilføjer han.
 
Selvom mulighederne for at målrette annoncer på Facebook er blevet begrænset efter skandalen med Cambridge Analytica i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg i 2016, er der stadig gode muligheder for at ramme folk med bestemte interesser, fortæller han.
 
”Det er blevet væsentlig billigere, men det er også blevet væsentlig sværere. Politikerne tror, at de bare kan trykke på boost-knappen, og så ryger det udover det hele. Det gør det ikke. Der er efterhånden så mange forskellige målgrupper, man skal have det målrettet til, hvor man tidligere kunne ramme det med pressen,” forklarer Benjamin Rud Elberth.
 
Hvor mange penge skulle du bruge for at hjælpe et parti på stemmesedlen?
 
”Hvis jeg har en halv million, kommer jeg et rigtig godt stykke vej. Men det kommer selvfølgelig an på, om man har et parti, der er fuldstændig debilt, eller om man rent faktisk har en vindersag," svarer han og fortsætter:

"Hvis partiet er nogenlunde godt som for eksempel Frie Grønne, vil jeg tro, at de med 250.000 annoncekroner på Facebook har en rigtig god chance for at få alle de underskrifter, de skal."

Har ikke råd til de store dagblade
Niko Grünfeld fra Frie Grønne fremhæver netop de målrettede annoncer som en fordel, når reklamepengene bliver brugt på sociale medier. Men det er egentlig ikke væsentligt anderledes end andre prioriteringer, vurderer han.
 
”Der ikke nogen tvivl om, at vi går efter klimainteresserede målgrupper og folk, der ønsker at bekæmpe racisme. Så det er klart, at der er nogle segmenteringer, men det er der jo også, når vi skal prioritere hvilke arrangementer, vi skal til, hvordan vi skal præsentere vores politik, hvor vi gør det henne og så videre,” siger Niko Grünfeld.
 
Kan I se dilemmaet i, at smide penge i en stor virksomhed som Facebook, som man måske ikke deler alle værdier med?
 
”Ja, vi kan sagtens se dilemmaet og er også kritiske over for det. Men vi er også der, hvor vores publikum er. Og så har vi ikke midler til at annoncere i de store dagblade,” svarer han.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benjamin Rud Elberth

Digital direktør, Operate
cand.mag. i nordisk sprog og litteratur (Aarhus Uni. 2004), master i tværmedial kommunikation (Københavns Uni. 2008)

Kasper Møller Hansen

Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, ansvarlig for Altingets Risbjerg-snit
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)

Niko Grünfeld

Direktør, Blossom
HD i organisation og ledelse (Handelshøjskolen i Aarhus 2004)

0:000:00