
Folketingsmedlem Rasmus Prehn (S) forlader Folketinget til fordel for jobbet som administrerende direktør i Økologisk Landsforening.
Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse mandag.
"At være administrerede direktør for en af verdens absolut stærkeste økologiske foreninger, er ikke alene et drømmejob, men også lidt af en livsmission for mig. Jeg er kisteglad og meget stolt," udtaler han i pressemeddelelsen.
Rasmus Prehn har siddet i Folketinget for Socialdemokratiet siden 2005. Han tiltræder sit nye job 1. marts.
I et Facebook-opslag sætter han et par ord på sin afsked med Christiansborg.
"Det er vemodigt efter så mange år med store oplevelser og mange resultater. Jeg har elsket mit arbejde hver eneste dag i med- og modgang - og jeg kommer til at savne det hele," skriver han.
Meldingen kommer blot få dage efter, at folketingsmedlem og tidligere minister Astrid Krag (S) meddelte, at hun stopper i politik ved næste folketingsvalg.
Tidligere minister for området
Rasmus Prehn sad først som udviklingsminister i den socialdemokratiske etparti-regering fra 2019-2020. Han overtog herefter posten som minister for fødevarer, landbrug og fiskeri fra partifællen Mogens Jensen, der måtte trække sig i forbindelse med minkskandalen.
"Jeg er stolt af, at Økologisk Landsforening har tiltrukket en så stærk kandidat, som Rasmus er. Han kommer med indgående kendskab til et yderst relevant politisk landskab," udtaler Michael Kjerkegaard, der er forperson for Økologisk Landsforening.
51-årige Rasmus Prehn afløser Helle Borup Friberg, der i oktober valgte at fratræde direktørstillingen efter syv år. Foreningens økonomi- og it-chef, Kirsten Bach-Holck, har fungeret som konstitueret direktør siden da.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Aktivist, landmand og eksiljyde skal sælge Enhedslistens grønne erkendelse
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Danmarks klimaindsats i stor tilbagegang det seneste år, viser ny fremskrivning
- Stop med at spilde tiden på grøn luftfart

















