Energiaktører: Danmark straffer forskere, der hjemtager grønne EU-midler

Vindenergi, energieffektivitet, lagring, CCUS, Power-to-X. Danmark er kendt som en global frontløber, når det gælder innovative energiteknologier.

Vi har en stærk industri, konkurrencedygtige værdikæder – og et videntungt miljø for forskning i klimavenlige energiløsninger.

En stor den af den grønne værdikæde og de virksomheder, den består af, enten understøttes eller ligefrem udspringer af forskningen fra vores videninstitutioner, som vi har støttet kollektivt i årtier i Danmark og Europa.

I Danmark har vi har en såkaldt et-procentmålsætning om, at en procent af vores BNP skal dedikeres til offentligt finansieret forskning. Man kan diskutere tallet, men vi mener, at vi skal blive ved med at prioritere den grønne forskning højt, og i den forbindelse er der noget, vi skal tale om.

Får intet ud af at søge

EU's puljer, herunder Horizon Europe (rammeprogrammet for forskning og innovation), strækker sig fra 2021-2027 med et samlet budget på 95,5 milliarder euro.

Men når en dansk forsker i dag lykkedes med at hjemtage EU-støttemidler til sit forskningsarbejde, så modregnes EU-støttemidlerne direkte i de danske forskningsbudgetter.

Det skal kunne betale sig at hjemtage de europæiske forskningsmidler. Det kan det desværre ikke i dag.

Bo Svoldgaard, Jan Hylleberg, m.fl.
Se faktaboks

Det skyldes, at de europæiske støttemidler skal bidrage til at realisere vores nationale et-procentmålsætning. Nettoeffekten er dermed lig nul og incitamentet til at søge grønne EU-forskningsmidler er desværre ikke-eksisterende.

Der er ellers mange gode grunde til at danske forskere skal bruge tid på at søge samarbejde på tværs af grænser. Forskningen og viden fra universiteter og GTS-institutter er med til at øge hastigheden af den nødvendige grønne omstilling, der skal accelereres yderligere, hvis vi skal nå vores klimamål.

Internationale samarbejder kan hjælpe med at udbrede den globalt førende dansk know-how, men også styrke muligheden for at samarbejde med virksomheder og forskere, som vi kan lære noget af. Det er væsentlige elementer, som er vigtige for, at vi hurtigere kan realisere de danske klimamål. Og vi må på ingen måde lukke os om os selv nu. Det har vi ikke tid til.

Viden er udgangspunktet for grønne virksomheder

I den danske energiklynges innovationsprojekter er forskning vigtig.

I Energy Cluster Denmark faciliterer vi lige nu mere end 70 innovationsprojekter på tværs af energisystemet til en samlet sum på cirka tre milliarder kroner. Der er forskere med i stort set alle innovationsprojekterne, og vi ønsker at sætte endnu flere initiativer i gang i den kommende tid for at øge hastigheden af den grønne omstilling.

Viden fra vores dygtige forskere og universiteter er ofte udgangspunktet for, at små, mellemstore og helt store virksomheder kan skabe nye grønne energiteknologiske løsninger, produkter og services, der kan sælges til gavn for klimaet, vækst og arbejdspladser.

Vi ser også gang på gang nye virksomheder opstå med afsæt i forskningsprojekter og -idéer, der i første omgang er udtænkt i laboratoriet eller testmiljøet på de danske universiteter.

Viden fra vores dygtige forskere og universiteter er ofte udgangspunktet for, at virksomheder kan skabe nye grønne energiteknologiske løsninger.

Bo Svoldgaard, Jan Hylleberg, m.fl.
Se faktaboks

Derfor er vi nødt til at forholde os til, hvordan danske forskere i Danmark kan belønnes for at hjemtage forskningsmidler fra EU. Ikke straffes.

Skæve incitamenter

Ikke alle lande gør som Danmark. Faktisk er det sådan, at lande som Danmark normalt sammenligner sig med, ikke har samme ordning for forskere, der hjemtager midler fra EU-puljer. Tværtom. Nogle lande belønner ligefrem forskernes EU-hjemtag ved at supplere det lave EU-overhead op til en national standardsats.

Incitamentsstrukturen for at hjemtage projektmidler fra EU's store rammeprogrammer kan altså styrkes. Og det bør vi også gøre i herhjemme.

Vi skal sørge for at skabe de bedste vilkår for, at danske forskerne og virksomheder har et stærkt incitament til at deltage i innovationskonsortier, som fremmer grøn teknologiudvikling.

Det skal med andre ord kunne betale sig at hjemtage de europæiske forskningsmidler. Det kan det desværre ikke i dag.