Bliv abonnent
Annonce
Debat

Energirådgivere: Glem det glamourøse nybyggeri. Klimaomstillingen skal starte i driften

Driften er ikke lige så glamourøs som et prestigefyldt nybyggeri. Der er ingen rød snor at klippe og ingen PR-venlige plancher at vise frem. Til gengæld er driftens hårde arbejde afgørende, hvis vi vil have en rentabel grøn omstilling, skriver Thomas Brændgaard Nielsen og Jakob Nørby.
Driften er ikke lige så glamourøs som et prestigefyldt nybyggeri. Der er ingen rød snor at klippe og ingen PR-venlige plancher at vise frem. Til gengæld er driftens hårde arbejde afgørende, hvis vi vil have en rentabel grøn omstilling, skriver Thomas Brændgaard Nielsen og Jakob Nørby.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
23. april 2025 kl. 02.00

T

Hhv. salgschef, Sustain, og projektleder samt energirådgiver, 4B Consulting

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I det seneste årti har vi i byggebranchen set en massiv vækst i fokus på bæredygtighed. Det er da også tiltrængt, når nybyggeriet alene, ifølge Social- og Boligstyrelsen, årligt udleder omkring 3,2 millioner tons CO2.

Men trods al snakken om grøn omstilling er der en skævhed i debatten: Alt for få diskuterer, hvordan vi reducerer energiforbruget i de bygninger, der står for cirka 40 procent af Danmarks samlede CO2-udledning, vi allerede har.

Byggebranchen fylder meget i klimadebatten – og ofte med rette. Vi har set flotte kampagner, der viser, hvordan man kan nedbringe den indlejrede CO2 i nye byggerier via bæredygtige materialer og cirkulære løsninger.

Det er gode kampagner, der er velorkestreret af dygtige arkitekter, eksempelvis Reduction Roadmap, og NGO'er som Rådet for Bæredygtigt Byggeri.

Og det har da også ført til, at klimakrav til byggeri er skrevet ind i Bygningsreglementet. 

Læs også

Nøglen til at fjerne energispild

Der er en markant ubalance i diskussionen, fordi vi i alt for ringe grad taler om, hvordan vi samtidig reducerer energiforbruget i driften og fjerner energispild i vores eksisterende bygningsmasse.

Det er da paradoksalt, at vi bruger utallige (og dyre) konsulenttimer på at dokumentere det "CO2-neutrale" byggeri, men glemmer CO2-udledningen fra driften. Det er ikke for at pege fingre – men når kølemaskinerne kører om kap med varmeanlægget, fordi ingen har styr på styringen, så er der noget galt. 

Men sandheden er, at uden driftens vedvarende, kompetente indsats bliver selv det mest "bæredygtige" byggeri potentielt et CO2-svinende kolos.

Thomas Brændgaard Nielsen og Jakob Nørby
Hhv. salgschef, Sustain, og projektleder samt energirådgiver, 4B Consulting

Og det sker desværre alt for ofte.

Driften er ikke lige så glamourøs som et prestigefyldt nybyggeri. Der er ingen rød snor at klippe og ingen PR-venlige plancher at vise frem. Til gengæld er driftens hårde arbejde afgørende, hvis vi vil have en rentabel grøn omstilling.

Det er almindeligt kendt, at der er et energispild på 5-10 procent på driften af eksisterende bygningsmasse – et energispild, der kan fjernes ved bedre styring og organisering, og dermed opnå tilsvarende CO2-reduktioner.

Nøglen til at fjerne energispildet handler først og fremmest om at sikre et ledelsesmæssigt fokus og dernæst udvikling af kompetencer og opbygning af viden i organisationen.

Viden kunne for eksempel komme fra løbende dataopsamling, analyse af forbrugsprofiler og energistyringsværktøjer, så man præcist kan identificere, hvor energien bliver brugt eller spildt.

Det kræver driftspersonale og samarbejdspartnere, der både forstår teknikken og evner at omsætte tal til handling. Det gælder ikke kun store ejendomsbesiddere eller ejere af industrielle anlæg, men også for mindre bygningsejere.

Selv enkle tiltag – som at tjekke driften af ventilation, køleanlæg og varmesystemer jævnligt – kan gøre en stor forskel.

Skal vi bygge nyt, så skal det bygges af driftsorganisationen

I juni 2024 blev en ny bekendtgørelse om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn vedtaget.

Det er et skridt i den rigtige retning – bare ikke et særligt glamourøst ét.

Ingen jubler over at være compliant med lovgivningen. Men vil vi virkelig reducere CO2-udledningerne, er vi nødt til at anerkende, at det vedvarende fokus på at nedbringe energiforbruget fra driften er mindst lige så vigtigt som valg af CO2-venlige byggematerialer. 

Læs også

Hvor mange gange har du overværet en "rød snor"-ceremoni for et nyindført energiledelsessystem? Nej, vel? 

Men sandheden er, at uden driftens vedvarende, kompetente indsats bliver selv det mest "bæredygtige" byggeri potentielt et CO2-svinende kolos.

Skal fremtidens byggeri være reelt CO2-neutralt, må vi sikre, at bygningerne ikke kun opføres til driftsorganisationen, men faktisk af driftsorganisationen.

Vejen frem er flere klapsalver og færre flotte plancher

Der er intet galt i at fokusere på nybyggeri og materialernes klimabelastning – det er også en vigtig indsats.

Vi skal turde give flere klapsalver til de dygtige driftsfolk i kulissen, som holder energiforbruget nede.

Thomas Brændgaard Nielsen og Jakob Nørby
Hhv. salgschef, Sustain, og projektleder samt energirådgiver, 4B Consulting

Men vi må bare ikke glemme, at den største CO2-udledning findes i vores eksisterende bygningsmasse.

Skal vi for alvor nedbringe CO2-udledningerne, er det helt afgørende, at driften kommer med på banen.

Kort sagt: Det er fint med grøn glamour i arkitektkredse, men hvis vi ikke samtidig sætter ind mod det permanente energispild i dagligdagen, risikerer vi at stå med flotte, "bæredygtige" bygninger, der i praksis slet ikke er så grønne.

Lad os derfor sætte lige så meget fokus på en effektiv drift, som vi gør på et bæredygtigt nybyggeri.

Vi skal turde give flere klapsalver til de dygtige driftsfolk i kulissen, som holder energiforbruget nede.

For kun når vi fejrer og motiverer de mennesker, der har ansvar for driften, får vi drevet klimaomstillingen helt i mål. 

Læs også

Artiklen var skrevet af

T

Thomas Brændgaard Nielsen og Jakob Nørby

Hhv. salgschef, Sustain, og projektleder samt energirådgiver, 4B Consulting

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026