Klimaministeren siger, at jeg konspirerer. Men det er ham, som spreder fossilindustriens propaganda

Klimaministeren har nu svaret på min kritik. Det er forståeligt, at han føler behov for at tage til genmæle.

Men i stedet for at forholde sig til substansen i mit indlæg, vælger han at fordreje min kritik og betvivle min faglighed.

For det første lægger han ord i munden på mig om, at vi skal udfase gas på én dag og konkluderer på egen regning således:

“Vi kan ikke på én nat gå fra et samfund, der er 100 procent afhængigt af fossil energi, til et der ikke er.”

“Det er let at skrive, at gas bør udfases i morgen, men det er ikke modigt at forsimple komplekse problemer, det er bare uansvarligt og asocialt.”

Men jeg insisterer ikke på, at vi skal stoppe med at bruge gas på en enkelt dag. Snarere har jeg som del af Fossilfri Fremtid fremsat et krav om, at Danmark udfaser den fossile produktion senest i 2031, altså om seks år.

Om skribenten

Esther Kjeldahl er filosof, forfatter, klimaaktivist og var kandidat til kommunalvalget 2025 for Enhedslisten i Holbæk Kommune.

Hun har en kandidat i filosofi og en master i filosofi og offentlig politik. Hun har været med til at stifte Den Grønne Ungdomsbevægelse og Fossilfri Fremtid, hvor hun er koordinator, og er blandt andet medforfatter til Reklamemagt.

Esther Kjeldahl er fast kommentarskribent på Altinget Energi og Forsyning.

Det baserer sig på konklusionen i en rapport af Civil Society Equity Review fra 2023, der konkluderer, at verdens rigeste lande bør udfase fossil produktion senest i 2031, hvis den fossile udfasning skal ske retfærdigt og inden for rammerne af Parisaftalen.

Nej, der er ikke lang tid til 2031. Men det er noget helt andet end at sige, at fossile brændsler skal udfases på én dag.

Klimaministeren vælger dernæst metoden at betvivle min faglighed ved at kalde mig “klimapolitikkens Erasmus Montanus” – Holbergs latterlige figur, der er kendt for at forsvare en række absurde standpunkter.

Men Fossilfri Fremtids krav til fremtiden for Danmarks fossile produktion er baseret på mainstream-videnskab og rapporter, herunder IPCC og Det Internationale Energiagentur.

Lars Aagaard beskylder mig også for at “konspirere”, idet jeg påpeger, at han deltager i “fossil propaganda”.

Men i mit oprindelige indlæg henviser jeg både til den amerikanske klimaforsker og stifter af organisationen End Climate Silence, Genevieve Gunther, der i bogen The Language of Climate Politics: Fossil Fuel Propaganda and How to Fight it afdækker fossilindustriens propaganda-taktikker.

Og jeg henviser til konsulentfirmaet KPMG's rapport, der hjælper fossilindustrien med at fastholde social licens fra befolkningen, selvom sammenhængen mellem fossile brændsler og global opvarmning har været kendt af fossilindustrien siden 1970'erne og de alligevel, højst uansvarligt, har valgt at fortsætte og øge deres skadelige aktiviteter.

Hvis klimaministeren efterspørger endnu mere dokumentation for tilstedeværelsen og betydningen af fossil propaganda, leverer jeg det gerne.

Til klimatopmødet i Brasilien, Lars Aagaard netop har deltaget i, var der intet mindre end 1.600 lobbyister fra fossilindustrien til stede ifølge en opgørelse af Kick Pollutes Out, som også er blevet refereret til i The Guardian.

I årtiers COP-møder har de fossile lobbyister kæmpet benhårdt for at få ‘fossile brændsler’ ud af den endelige aftaletekst, selvom det er umuligt at løse klimakrisen uden at udfase fossile brændsler. Det lykkedes de med igen i år.

Er det konspiratorisk at påpege denne sammenhæng?

Han citerer os for udtalelser, vi ikke har fremført, og udnytter dem til at støtte egne skræmmekampagner, der skal fortrænge klimavidenskabens advarsler.

Esther Kjeldahl

Tænketanken InfluenceMap har også monitoreret mængden af fossil lobbyisme i EU og dokumenteret, hvilke vildledende argumenter fossilindustrien bruger til at overbevise politikere og embedsfolk om, at vi ikke bør regulere den fossile sektor som del af EU's klimapolitik – selvom det præcis er dét, der er nødvendigt for at løse klimakrisen.

Som det forurenende propagandaprik over i'et udtalte Ursula von der Leyen til et G20-møde i Sydafrika for blot tre dage siden, at: “We are not fighting fossil fuels, we are fighting the emissions from fossil fuels”.

Udtalelser som disse understøtter direkte fossilindustriens agenda om at kanalisere offentlige støttekroner ind i udviklingen af de usikre og risikable carbon capture-teknologier.

Den garanterede vej til at slippe af med udledninger er ellers, at stater bruger penge på at udfase fossilindustrien hurtigt og retfærdigt.

Men regeringen fortsætter fossile investeringer i Danmark, for eksempel den petrokemiske virksomhed Ineos, der har indgået et partnerskab med den danske stat og får 197 millioner kroner for at lagre CO2 i udtjente oliefelter.

Er jeg virkelig konspirationsteoretiker, fordi jeg påpeger problemet i, at højtstående politikere direkte gentager talepunkter fra fossile lobbyister?

Og ved at gengive klimaministerens photoshoot, hvor han ses med en af verdens mest magtfulde fossile direktører, der samme dag havde været medunderskriver på et brev til regeringer i EU med opfordring til at droppe metanregulering, og hvis virksomhed (TotalEnergies) senere samme måned fik en dom for greenwashing, fordi de påstår at være del af den grønne omstilling, men fortsat udvider deres fossile produktion, der udgør 97 procent af deres forretning?

Lars, hvem er egentlig den radikale her?

Esther Kjeldahl

Klimaministeren forsøger også at rammesætte min kritik som særligt venstreorienteret med ordene: “I øjeblikket breder sig en mere radikal tilgang til klimapolitik på venstrefløjen. Der er behov for at trække en streg i sandet”.

At diskvalificere klimapolitiske krav, der er et direkte ekko af mainstream-videnskab og respekterede tænketankes arbejde, som “radikalt” og som noget, der særligt tilhører “venstrefløjen”, er en klassisk strategi til at affeje alvoren i klimakrisen.

For venstrefløjen behøver man jo ikke tage alvorligt, vel? Lars, hvem er egentlig den radikale her?

Er det os, der kæmper for, at alle mennesker har tag over hovedet, mad på bordet, rent vand og lever i sikkerhed for klimakatastrofer?

Eller er det de politikere, der argumenterer for, at det er farligere at udfase fossile brændsler end at fortsætte forbruget indtil 2050 med uoverstigelige konsekvenser, herunder potentielt set en kollapset golfstrøm, til følge?

I så fald tror jeg da nok, at vi i Europa kommer til at fryse, og at det går værst ud over de fattigste.

Jeg kunne ønske mig, at klimaministeren ville stoppe sin vane med at opføre enorme stråmænd for at forsøge at kue aktivister. Han citerer os for udtalelser, vi ikke har fremført, og udnytter dem til at støtte egne skræmmekampagner, der skal fortrænge klimavidenskabens advarsler.