Erhvervsorganisationer: Gør vejrdata åbne

Af Lars Aagaard, Niels Peter Nørring og Troels Rannis
Henholdsvis administrerende direktør i Dansk Energi, områdedirektør i Landbrug & Fødevarer og branchedirektør i DI Energi
Der er ikke noget som vejret, der kan optage os. Vi følger levende med i de daglige vejrmeldinger, og alle kan få besked om vejrudsigten for den kommende uge.
Men faktisk koster viden om vejr virksomhederne penge, hvis de ønsker at anvende præcise vejrdata fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Det er helt hen i vejret, fordi det hæmmer udnyttelsen af de erhvervs- og effektiviseringsmuligheder, der er forbundet med fri dataadgang.
Tabt værdiskabelse
Deloitte har fornylig udarbejdet en bemærkelsesværdig analyse for DMI, der viser, at fri adgang til vejrdata alene for energisektoren og landbruget vil skabe værdi for 50-135 millioner kroner om året. Det er kroner, vi mister i værdiskabelse hvert år, hvis vi fortsætter som i dag. Når det økonomiske potentiale ikke for længst er høstet, skyldes det omkostningerne til køb af disse vejrdata.
Virksomhederne kan bruge vejrdata til meget. For eksempel har producenter af vindmøllestrøm brug for at kunne rapportere om den forventede produktion 1-2 døgn frem. Kraftvarmeværker har brug for data om vejr, vind og solindstråling til at bestemme varmebehovet hos forbrugerne de kommende dage. Tilsvarende er landbruget afhængige af information om vejret. For landmanden er det et spørgsmål om, hvordan der skal vandes, sprøjtes, gødes og høstes. Jo mere præcis information, jo mere optimal tilrettelæggelse af produktion af el, varme og afgrøder. Det giver mindre spild og bedre økonomi for virksomhederne og dermed også samfundet i den sidste ende.
Lige til højrebenet
I maj afleverede Digitalt Vækstpanel i alt 33 anbefalinger til regeringen for at gøre Danmark til en digital frontløber frem mod 2025. Blandt de mange gode forslag indgår, at regeringen bør gøre flere offentlige data med kommerciel værdi tilgængelige – for eksempel vejr- og klimadata.
Det er kroner, vi mister i værdiskabelse hvert år, hvis vi fortsætter som i dag.
Lars Aagaard, Niels Peter Nørring og Troels Rannis
Henholdsvis administrerende direktør i Dansk Energi, områdedirektør i Landbrug & Fødevarer og branchedirektør i DI Energi
Vi håber, at regeringen griber denne bold og følger op.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Aktivist, landmand og eksiljyde skal sælge Enhedslistens grønne erkendelse
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Danmarks klimaindsats i stor tilbagegang det seneste år, viser ny fremskrivning
- Stop med at spilde tiden på grøn luftfart
- Klimaaktivist: Hvis Socialdemokratiets ledelse tænkte som disse S-forfattere, ville verden være et bedre sted














