EU’s nye grønne chef endte i indenrigspolitisk mudderkamp: ”Du burde sidde i en retssal”

”Du burde sidde i en retssal”

Mange vil formentlig tilgive Ribera, hvis hun var lidt distraheret.

Opgaven med at holde sig til sit stofområde blev yderligere besværliggjort af den til lejligheden opildnede spanske højrefløj, der var mødt talstærkt og spørgeivrigt op til høringen.

De ville udfritte Ribera for hendes ansvar for oversvømmelserne i Valencia, der kostede hundreder af spaniere livet for to uger siden.

Ribera er blandt de højst rangerende spanske ministre i en regering, som hun træder ud af, hvis hun bliver bekræftet som kommissær. Og derfor var det ikke uden en vis ræson, at hun blev forholdt sit eget politiske ansvar for katastrofen.

”For to uger siden stod du over for dit livs test, og du fejlede,” som det kristendemokratiske EP-medlem Dolors Montserrat sagde. ”Du bør ikke være her.”

”Du burde ikke sidde i Kommissionen, du burde sidde i en retssal,” supplerede blandt andet Jorge Buxadé Villalba, som er spansk EP-medlem for det højrenationalistiske parti Vox.

Men de gentagne forsøg på at ansvarliggøre Ribera for manglende alarmberedskab – som hun i øvrigt ifølge Politico er i sin gode ret til at sende videre til Valencias konservative regionale regering – endte dog med at blive en afsporing fra høringens egentlige formål.

Atomtabu

Ser man et øjeblik bort fra de mange beskyldninger og mængden af taletid, som de spanske parlamentarikere brugte på at diskutere indenrigspolitiske ærinder – herunder ansvarsfordelingen mellem den spanske regering og den selvstyrende valencianske regionale regering under oversvømmelser – var der ganske mange gode spørgsmål i salen.

Én ville høre, hvordan Ribera vil ændre EU’s konkurrencepolitik og give plads til flere europæiske ’champions’ (store, statsstøttede virksomheder, red.) uden at underminere det indre marked.

En anden spurgte om EU bør klimasikre al offentlig infrastruktur og beskytte udsatte borgere og arbejdere i tilfælde af alvorlige klimahændelser.

Jeg prøver virkelig at være høflig. Men det er simpelthen ikke værd at diskutere det her.

Teresa Ribera
Kommende næstformand for EU-Kommissionen og konkurrencekommissær, Spanien

Og en række franske og østeuropæiske parlamentarikere ville gerne vide, hvad Ribera synes om atomkraft, og om hun vil støtte udbygningen af denne energiform i de lande, som ikke har rige vind- og solressourcer.

Men et meget klart mønster tegnede sig ogs.

Jo tættere spørgsmålene gik på den politiske portefølje, jo mindre konkrete blev svarene fra Ribera, der særligt excellerede i at svare udenom på spørgsmål om atomkraft, som hun er en kendt modstander af. Som medlem af den socialdemokratiske spanske regering har hun blandt andet stået bag nedlukningen af de sidste tilbageværende spanske atomkraftværker.

I de senere år har atomkraften dog fået en renæssance. Særligt i de lande, der – som den tjekkiske højrefløjspolitiker Jana Nagyova påpegede – ikke har adgang til de samme solressourcer som Spanien, og de samme vindressourcer som landene omkring Nordsøen.

Om den nye kommission vil støtte atomkraft på samme måde, som sol- og vindindustrien historisk er blevet støttet, ville Ribera dog ikke svare på.

”Det grundlæggende princip for EU’s energipolitik er at lave fælles politik med respekt for landenes eget energimiks,” sagde hun.

”Nogen lande vil have atomkraft, andre har besluttet at bruge mere vedvarende energi (vind og sol, red.), og alle fortjener respekt.”

En ny hverdag

Grundet europaparlamentarikernes udprægede spørgelyst endte Riberas høring med at gå i overtid.

Alligevel blev det ikke tirsdag aften, Ursula von der Leyens grønne konkurrencepolitik tog form som en ny, sammenhængende vision for Europa.

Til gengæld blev høringen skuestykke for en central, politisk uenighed, som Kommissionens grønne folk vil forsøge overbevise Europa-Parlamentet, EU-medlemslandene og deres befolkninger om i de kommende år.

Modstanden mod klimapolitik er større med det nye parlament. Hård kritik af EU’s grønne pagt er del af en ny hverdag i Bruxelles.

Mod slutningen af høringen konfronterede den polske højrefløjspolitiker Marcin Sypniewski sin spanske opponent med det, han betragter som usmart, ideologisk økonomisk politik.

”Det er det, vi ser med den grønne pagt, som fører til højere energipriser og gør, at folk mister deres arbejde,” som han sagde.

Med spørgsmålet illustrerer Sypniewski et centralt spørgsmål, som EU’s magthavere skal finde et overbevisende svar på, hvis de vil undgå, at klimaskeptiske politikere får yderligere medvind i de kommende år.

Er den grønne omstilling roden til Europas skrantende økonomi? Eller er det snarere Europas manglende grønne omstilling, som har fastlåst Europa i et fossilt regime med høje energipriser og industriel undergang til følge?

For politikere som Sypniewski er fossil energi lig med polsk kul, der kan omdanne polsk jernmalm til polsk stål, som kan holde den polske industri i live. En meget konkret, men klimamæssigt problematisk, idé.

For Ribera er fossil energi selve kilden til både klimaets og økonomiens nedgang. ”Hvis vores økonomi er afhængig af fossile brændsler, bliver vi aldrig konkurrencedygtige,” som hun sagde.

”De høje energipriser er knyttet til fossile brændsler.”

I de kommende år bliver Europas grønne omstilling et spørgsmål om, hvem af de to, der ender med at få ret.

Det var på forhånd meldt ud, at ingen af tirsdagens kommissærhøringer ville føre til umiddelbar godkendelse, sådan som det ellers var tilfældet for det store flertal af kommissærkandidater i sidste uge. Hvor længe der går, inden den samlede kommission er godkendt eller afvist, er endnu uvist. Går alt vel, er kommissærerne klar til at tiltræde 1. december.