Fossilfri Fremtid: Juridisk mekanisme gør selskaber i stand til at forhindre klimapolitik. Det skal stoppes

Som en rapport af Civil Society Equity Review slår fast, skal et totalt-stop for indvinding og afbrænding af fossile brændsler finde sted allerede i 2031.

Hvis den globale grønne omstilling skal være retfærdig, må rige lande i det globale nord leve op til deres historiske ansvar og begrænse deres fossile udvinding inden 2031 for at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader.

Det giver mere tid til lande, som er mindst skyld i den globale opvarmning til at udvikle deres energisystemer.

Utilstrækkelig slutdato

Fortsætter Danmark med at tillade udvinding frem til 2050 vil multinationale fossile virksomheder som TotalEnergies og Ineos have haft 30 år til at trække en ubegrænset mængde olie og gas op af Nordsøen.

Fra et globalt klimaretfærdighedsperspektiv er 2050 altså utilstrækkelig.

Mekanismen giver transnationale virksomheder og deres finansielle investorer ret til at sagsøge regeringer for lovændringer.

Esther Kjeldahl, Naja Karoline Heuch & Martin Karlsson Pedersen
Fossilfri Fremtid

Ved at sætte slutdatoen så sent slipper den danske regering for at skulle konfrontere fossile virksomheder og deres rettigheder: Kun én af de licenser, som staten har givet til de fossile selskaber i Nordsøen, løb frem til 2052, skulle genforhandles.

De resterende licenser til olie- og gasproduktion udløber enten i 2042 eller 2050. Men hvis slutdatoen rykkes frem til 2031, vil nye konflikter og problemer opstå.

Den konkrete implementering af retfærdige udfasningspolitikker vil betyde, at den danske stat skulle underminere fossile virksomheders juridisk sikrede private ejendomsret og deres forventede fremtidige indtjening.

Det er her, at ISDS-mekanismen bliver central: Det er en mekanisme, som giver den privatejede kapital en institutionel magt til at gå til modangreb på en ambitiøs statslig grøn forbudspolitik.

For meget magt

Investor-stat-tvistbilæggelsesmekanismen (ISDS) er en juridisk mekanisme, der indgår i en lang række investeringsbeskyttelsesaftaler mellem lande såkaldt "bilateral investment agreement".

Mekanismen giver transnationale virksomheder og deres finansielle investorer ret til at sagsøge regeringer for lovændringer, som de mener, kan reducere deres forventede fremtidige indtjening.

Det gælder selv, hvis investoren har overtrådt enten nationale eller internationale bestemmelser som miljølovgivning eller menneskerettighederne.

Gennem 1990'erne og frem blev mekanismen indskrevet i handelsaftaler og de såkaldte investeringsbeskyttelsesaftaler mellem stater i det globale nord.

Esther Kjeldahl, Naja Karoline Heuch & Martin Karlsson Pedersen
Fossilfri Fremtid

ISDS-mekanismen blev udviklet tilbage i 1950'erne i lyset af afkoloniseringen, hvor investorer fra det globale nord frygtede, at de mange nyligt uafhængige stater ville nationalisere naturressourcer og indføre protektionistiske tiltag, som kunne hindre deres forventede fremtidige indtjening.

Gennem 1990'erne og frem blev mekanismen indskrevet i handelsaftaler og de såkaldte investeringsbeskyttelsesaftaler mellem stater i det globale nord.

Den indgår blandt andet i internationale handelsaftaler såsom North American Free Trade Agreement, som er indgået mellem USA, Canada og Mexico og den multinationale handelsaftale Energy Charter Treaty.

Her tager historien en ironisk drejning: Med klimakrisen og energiomstillingen bliver ISDS nu også i stigende grad brugt af transnationale virksomheder mod staterne i det globale nord selv for at forhindre, at klimapolitikken reelt lever op til Parisaftalen.

Truslen om at blive sagsøgt

For eksempel hev de tyskejede RWE og Uniper i 2021 den hollandske stat i retten, som i de første skridt imod afviklingen af landets kulminer frem mod 2030 ville skære ned på deres produktion af kul med 35 procent.

Den hollandske stat havde forud for afviklingen tilbudt selskaberne kompensation for at forebygge en ISDS-retssag på 512 millioner og 351 millioner euro. Men virksomhederne nægtede at tage imod den.

Chancen, for at en virksomhed vinder i en ISDS-retssag, er så stor og med så høje indtægter, at alene truslen om at blive sagsøgt er nok til at få regeringer til at skrue ned for den grønne omstillings ambitionsniveau.

Virksomheder bruger ikke bare ISDS-krav som en måde at få kompensation for afslutningen af koncessionsaftaler eller nationaliseringer, men som et finansielt afskrækkelsesmiddel.

Esther Kjeldahl, Naja Karoline Heuch & Martin Karlsson Pedersen
Fossilfri Fremtid

Eller sagt på en anden måde: Virksomheder bruger ikke bare ISDS-krav som en måde at få kompensation for afslutningen af koncessionsaftaler eller nationaliseringer, men som et finansielt afskrækkelsesmiddel til at forhindre sådanne politikker.

ISDS kan derfor ses som en af de måder, hvorpå multinationale virksomheder i kraft af deres juridiske rettigheder både direkte og indirekte udøver magt over stat og regeringer.

Som vores egen daværende klimaminister Dan Jørgensen (S) udtalte, da han blev spurgt ind til, hvorfor forbuddet mod fossil udvinding netop endte på 2050: Kompensationen ville være meget dyrere, end nogen regering kan bære.

ISDS i modvind

Den klimapolitiske barriere, som ISDS udgør, har skabt international modstand imod ISDS.

Senest er Danmark sammen med en række europæiske lande trådt ud af Energy Charter Treaty netop på grund af ISDS. Men med en udtrædningsperiode på 20 år, kan Danmark ikke bruge sit exit på at forbedre sin klimapolitik nu og her.

Derfor er det problematisk, at Danmark via EU arbejder for en ny multilateral investeringsdomstol (MIC), som skal bruges i stedet for ISDS.

Uagtet potentielle forbedringer i den retslige producere giver domstolen stadig virksomheder ret til at sagsøge stater. Ligesom ISDS må MIC og privilegeringen af private virksomheders rettigheder bekæmpes.

Kun ved at bryde med ISDS og ændre på styrkeforholdet mellem stat og kapital, kan vi gøre os håb om en globalt retfærdig energiomstilling.

Esther Kjeldahl, Naja Karoline Heuch & Martin Karlsson Pedersen
Fossilfri Fremtid

Det er oplagt, at en ny regering kan bruge sin position i den internationale alliance Boga til at understøtte den voksende internationale modstand mod ISDS og lignende investeringsbeskyttelsesmekanismer, og aktivt bygge alliancer og dele viden og erfaringer med andre lande, som også forsøger at bryde med afhængigheden af den fossile energi.

Kun ved at bryde med ISDS og ændre på styrkeforholdet mellem stat og kapital og angribe sidstnævntes juridiske rettigheder og institutionaliserede magt, kan vi gøre os håb om en globalt retfærdig energiomstilling.

Netværksorganisationen European Trade Justice fremhæver i et åbent brev fem afgørende skridt ud af ISDS.

Brevet er underskrevet af over 300 klima- og humanitære organisationer verden over, herunder Fossilfri Fremtid:

1. Alle traktater, der indeholder ISDS-mekanismen, ophæves eller genforhandles.
2. Et internationalt samarbejde skal understøtte en fælles fratræden fra ISDS.
3. Verdens lande skal forpligte sig til ikke at skrive under på ISDS-aftaler.
4. Indskrive ophævelse af ISDS i en international traktat for udfasning af fossile brændsler.
5. Starte en international proces om at forhandle alle lande kollektivt ud af ISDS.