Fagbevægelsen pressede på for statslig superfond få uger efter regeringsskiftet. Nu er den en realitet

"Det er en ide, jeg har haft i lang tid," siger Simon Kollerup om den nye statslige superfond, selv om fagbevægelsen to uger efter ministerens tiltræden begyndte et lobbyarbejde for netop at sikre, at fonden blev en realitet. Venstre kritserer forløbet, men ministeren afviser kritikken.

FH's næstformand, Ejner K. Holst, talte allerede med erhvervsminister Simon Kollerup om en ny statslig superfond på et møde i august 2019. Det var mere end to år før regeringen præsenterede ideen i sit udspil 'Danmark kan mere I' i september 2021. Fonden er netop blevet vedtaget i Folketinget. Arkivfoto. 
FH's næstformand, Ejner K. Holst, talte allerede med erhvervsminister Simon Kollerup om en ny statslig superfond på et møde i august 2019. Det var mere end to år før regeringen præsenterede ideen i sit udspil 'Danmark kan mere I' i september 2021. Fonden er netop blevet vedtaget i Folketinget. Arkivfoto. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Christoffer Lund-HansenRasmus Raun Westh

Da regeringens statslige superfond i begyndelsen af juni blev stemt igennem Folketinget, var der stor glæde at spore i fagbevægelsen.

For næsten tre år før superfonden blev en realitet, indledte Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) nemlig en charmeoffensiv, der skulle overbevise den dengang nytiltrådte erhvervsminister Simon Kollerup (S) om fordelene ved at fusionere flere af statens investeringsfonde til én stor statslig superfond.

Det viser en række mails og notater, som Altinget har fået aktindsigt i.

0:000:00