Finanssektorens klimapartnerskab: Her er fire indsatsområder for en grøn genstart

Af Torben Möger Pedersen, Lasse Nyby, Allan Polack og Christian Frigast
Hhv. formand for Klimapartnerskabet for finanssektoren og adm. direktør i PensionDanmark, adm. direktør i Spar Nord, koncerndirektør i PFA og formand for Aktive Ejere

Coronakrisen har været det hårdeste stød til dansk økonomi siden Anden Verdenskrig. Derfor er det afgørende, at vi holder begge hænder på rattet og har det lange lys tændt, så dansk økonomi kommer godt og sikkert ud på den anden side. Vi skal sikre fremtidens virksomheder og arbejdspladser og samtidig holde hånden under boligejerne. Men det skal være en grøn genstart, og her er finanssektoren en central spiller.

Klimapartnerskabernes anbefalinger fra marts om, hvordan Danmark i årene fremover kan reducere sin CO2-udledning, blive mere energieffektive og tage en førerposition i den globale kamp for bedre klima, er kun blevet mere relevant under coronakrisen.

Det er netop temaet, når en række af regeringens ministre 27. oktober mødes med formændene for de 13 klimapartnerskaber. Siden marts har finanssektoren allerede taget hul på flere af anbefalingerne, og vi er klar med finansiering og forslag til regeringen for at sætte skub i de grønne investeringer og dermed dansk økonomi. Coronakrisen har gjort et stort indhug i råderummet på de offentlige finanser, så derfor er den finansielle sektor helt central i den grønne genstart.

Fire opfordringer
Først og fremmest opfordrer vi regeringen til at gå videre med planerne om en energi-ø i Nordsøen. I maj annoncerede PensionDanmark, PFA og SEAS-NVE, at de er klar til at finansiere, udvikle, bygge og drifte en energi-ø 100 km ude i Nordsøen. Et visionært projekt, som med tiden kan blive base for op til 10 gigawatt havvind. Projektet vil få stor økonomisk betydning for en by som Esbjerg på et tidspunkt, hvor udvindingen af den sorte energi i Nordsøen klinger overraskende hurtigt af.

Dernæst bør regeringen fremskynde energieffektiviseringer i boliger og erhverv blandt andet ved at ændre BoligJobordningen, så man kan ’pulje’ håndværkerfradrag over flere år til større og mere omfattende renoveringer. Energimærket for boliger skal udbredes og hyppigere opdateres. En ændret BoligJobordning kan også udløse fradrag til at udarbejde energimærker.

Staten skal bruge sin ”indkøbsmuskel” ved, at Staten og Kommunernes Indkøbsservice fastlægger en indkøbspolitik, som bedre understøtter grøn omstilling gennem klimavenlige indkøb.

For det tredje bør regeringen udbygge infrastruktur, der understøtter elektrificering, dvs. transmissions- og distributionsnet samt ladestandere til biler. Her er det oplagt at tænke i OPP-løsninger, hvor den private sektor kan investere i el-net, mens ejerskabet af den kritiske infrastruktur forbliver offentlig.

Til sidst bør regeringen ændre loven for Vækstfonden, så fonden kan bidrage med finansiering af mindre tiltag til bæredygtig omstilling af landbruget uden et egentligt vækstelement. Danmarks Grønne Investeringsfond skal samarbejde med virksomheder om at tilbyde ESCO-løsninger, hvor en privat aktør gratis foretager en energibesparende investering, men til gengæld modtager den løbende besparelse på el-regningen. 

En forudsætning for succes er, at arbejdskraften har de kompetencer, som en storstilet grøn omstilling kræver. Derfor skal disse initiativer suppleres med tiltag, der styrker målrettet efteruddannelse af ledige, adgang til sporskifte og faglig opdatering. En anden forudsætning er, at der etableres hensigtsmæssige offentlige-private samarbejder, så tiltagene får en skala og en styrke, der kan give den markante reduktion af CO2-udledningen herhjemme.

Den offentlige ”indkøbsmuskel”
Vi når kun i mål med den grønne omstilling, hvis den offentlige sektor også påtager sig sit ansvar. Både i forhold til at sikre de rigtige rammevilkår – som nævnt ovenfor - og at udfylde rollen som en betydningsfuld sektor. Det vil sige i højere grad måler CO2-aftryk i sine bygninger og stiller større krav til energieffektivitet og klimavenlige løsninger ved større offentlige anlægsprojekter.

Staten skal bruge sin ”indkøbsmuskel” ved, at Staten og Kommunernes Indkøbsservice fastlægger en indkøbspolitik, som bedre understøtter grøn omstilling gennem klimavenlige indkøb. Et andet forslag er at sætte kollektiv transport i offentligt udbud, så der kan ske en større elektrificering via offentlige-private projekter.