"Fjernvarme er fremtiden"

Den danske varmeforsyning kan om 20 år være dækket af grøn energi gennem fjernvarmenetværk.
Varmeforsyningen skal omstilles fra olie og naturgas til grønt produceret fjernvarme såsom biomasse, vindenergi og geotermisk varme.
Sådan lyder konklusionen i en ny rapport, der er udarbejdet af Aalborg Universitet, Rambøll og Dansk Fjernvarme.
Og Danmark har alt at vinde, mener Henrik Lund, professor ved Aalborg Universitet og en af forfatterne bag rapporten Varmeplan Danmark 2010.
En omstilling til fjernvarme vil ikke blot gavne miljøet og klimaet, men også skabe omkring 7000 nye arbejdspladser. Omstillingen kræver dog, at staten er villig til at investere 70 milliarder i projektet over en 10-årig periode, konkluderes det i rapporten.
Varmeplan Danmark 2010 er en udbygning af den tidligere varmeplan fra 2008. Planen fra 2008 fremlagde, at Danmark havde meget at vinde ved at satse på fjernvarme. Varmeplan Danmark 2010 følger op på konklusionen fra 2008 med en konkret udbygningsplan for, hvordan målet kan nås indenfor 10 år.
Lykke Friis roser planen
Klima- og energiminister Lykke Friis deltog i onsdagens præsentation af Varmeplan 2010. I sin tale lagde ministeren vægt på Danmark som foregangsland inden for brugen af vedvarende energi i varmeforsyningen.
Hun roste branchen for at udarbejde en plan til at løse nogle af de energipolitiske spørgsmål, som Danmark står over for.
"Varmeplan Danmark 2010 skal ses som input til klimakommissionens plan og hjælpe med til at få energikabalen til at gå op," sagde ministeren og understregede dermed klimakommissionens målsætning om på langt sigt at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændstoffer.
Det realiserer ikke sig selv
Den fortsatte udvikling i rentabel fjernvarme kræver dog flere midler til forskning i fjernvarmeløsninger.
Et område, der ifølge professor Henrik Lund er underprioriteret. Samtidig kræver planen en samlet indsats fra staten og kommunerne, der involverer både land- og byområder.
Lykke Friis er villig til at se på øgede forskningsmidler i fællesskab med Videnskabsministeriet.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Aktivist, landmand og eksiljyde skal sælge Enhedslistens grønne erkendelse
- Under svinevalget gik Alternativet tilbage. Nu ønsker Rosenkilde sig et "tydeligere, modigere og mere insisterende" parti
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Danmarks klimaindsats i stor tilbagegang det seneste år, viser ny fremskrivning










