Første strøm fra verdens største havmøllepark
Havmølleparken London Array har nu leveret den første strøm. Havmølleparken er opført ved Themsens udmunding omkring 20 km fra kysten ud for Kent og Essex, og projektet har været under opførelse siden marts 2011.
I dag er 151 af de 175 vindmøller installeret, og de sidste havmøller forventes opført inden årets udgang. De 175 vindmøller vil producere nok strøm til at dække mere end 470.000 britiske husstandes elforbrug.
Når parken står helt færdig, vil den dække et areal på 245 km2 og bliver dermed verdens største.
Benj Sykes, Chef for DONG Energy Wind Power i Storbritannien, glæder sig over, at parken nu har leveret den første strøm:
"Med en kapacitet på 630 MW vil London Array-projektet være den første af den næste generation af større havmølleparker, og vi glæder os over, at den første strøm nu er leveret. Evnen til at udvikle store havmølleparker på effektiv vis og udnytte stordriftsfordelene i både opførelses- og driftsfasen er en vigtig del i vores løbende arbejde med at nedbringe cost of energy på havvind," siger han i en pressemeddelelse.
Milepæl for vedvarende energi
Dr. Tony Cocker, administrerende direktør i E.ON UK, betragter havmølleparken som et vigtigt skridt for hele den globale sektor for vedvarende energi:
"Dette er ikke blot en meget vigtig milepæl for London Array-projektet, men også for den globale sektor for vedvarende energi. Vi er overbeviste om, at el fra vedvarende kilder har en afgørende rolle at spille i vores bestræbelser på at levere energi på en bæredygtig, økonomisk og sikker måde, og derfor stiler vi imod at reducere omkostningerne ved havvind med 40% inden 2015," siger han i en pressemeddelelse.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet












