Overblik: Her er forsvarsaftalen

Et milliardløft af Forsvaret, en folkeafstemning om et EU-forbehold og et farvel til russisk gas.
Det er nogle af elementerne i en ny aftale, som regeringen sammen med Venstre, Konservative, Radikale Venstre og SF søndag har indgået.
Aftalen har fået det mundrette navn "Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik". Du kan dykke ned i indholdet her.
En styrkelse af Forsvaret til håndtering af Ruslandskrisen
Der vil afsættes en generel reserve på 3,5 milliarder kroner årligt i 2022 og 2023. Det skal gå til "aktuelle økonomiske ubalancer i Forsvaret, forhøjet beredskab, afledte indsatser, styrket diplomati, og en humanitær indsats".
Nato-mål skal indfries
Inden udgangen af 2033 Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed "varigt" udgøre to procent af bruttonationalproduktet inden udgangen af 2033.
Den aftale på et Nato-topmøde i Wales i 2014, som målet om de to procent stammer fra, rummer også et mål om, at en given andel af forsvarsbudgettet skal gå til investeringer i nyt materiel. Aftalepartierne er enige om, at begge mål skal opfyldes.
Afskaffelse af forsvarsforbeholdet
Onsdag 1. juni 2022 afholdes en folkeafstemning om at afskaffe forsvarsforbeholdet.
Det betyder blandt andet, at Danmark ikke deltager i militære EU-missioner og i udvikling og anskaffelse af militær kapacitet i EU-regi.
Aftalepartierne anbefaler at ja til at afskaffe forbeholdet.
Uafhængighed af russisk gas
Der skal iværksættes initiativer, der yderligere udfaser gas, så Danmark bliver uafhængig af russisk gas.
Derudover skal der i 2022 undersøges, hvad mulighederne er for blandt andet midlertidigt at øge gasindvinding i Nordsøen og øge anvendelse af biogas.
Konkrete tiltag skal hurtigst muligt drøftes med afsæt i et kommende energi- og forsyningsudspil.
Finansiering
Danmark skal i en periode køre med underskud på den strukturelle saldo for at kunne øge forsvarsudgifterne til to procent af bruttonationalproduktet.
Aftalepartierne er enige om at revidere budgetloven med henblik på at øge grænsen for det strukturelle underskud i budgetloven til en procent af bruttonationalproduktet.
Omtalte personer
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling















