
Foto: Stringer/AFP/Ritzau Scanpix
Allerede da klimatopmødet COP27 åbnede søndag morgen i Sharm el Sheik, blev det klart for enhver, at de kommende dages klimamøder og -forhandlinger bliver svære.
Selv dagsordenen til de forhandlinger, der har en afgørende betydning for klodens fremtid, var svær at enes om. Åbningen måtte udskydes en time, førend deltagerne endelig nikkede til formuleringen af et helt særligt punkt til dagsordenen.
Punktet handler om de klimarelaterede katastrofer og de tab og skader, som flere og flere mennesker – særligt i udviklingslandene – oplever. Et aktuelt eksempel er mennesker i Pakistan og Nigeria, der har set deres hjem og livsgrundlag blive skyllet væk af store oversvømmelser. Oversvømmelser, som er relateret til klimaforandringerne.
Udviklingslandene oplever det stærkt frustrerende og voldsomt uretfærdigt, at de rige lande, der udleder flest drivhusgasser, undsiger sig ansvaret for de konsekvenser, som rammer udviklingslandene hårdest.
Udviklingslandene vil derfor have en drøftelse, som forpligter parterne til at tage beslutninger om at hjælpe samfund, der oplever tab og skader. Modsat vil de rige lande og specielt USA alene drøfte udfordringerne, men ikke på mødet tage konkrete beslutninger om penge til tab og skader.
Derfor er diskussionen om hjælp til de lande og mennesker, der bliver ramt af klimarelaterede katastrofer, svær og kontroversiel.
Danmark er som det eneste af verdens rige lande gået ind i debatten om tab og skader med en pose penge. 100 millioner danske kroner på årets finanslov skal bruges til at hjælpe samfund, som er ramt af klimarelaterede katastrofer. Det er et flot og et diplomatisk træk, da velvilje og penge skaber en god mulighed for en mere konstruktiv dialog med udviklingslandene.
Men med den politiske situation i Danmark, hvor vi venter på en ny regering, er det begrænset, hvor meget de danske diplomater kan engagere sig i debatten.
Støtten skal øges til de udviklingslande, der er hårdest ramt af konsekvenserne af klimakatastrofer. Og der skal drastiske initiativer til for at skrue op for den grønne omstilling i både rige og fattige lande.
Mattias Söderberg
Chefrådgiver, Folkekirkens Nødhjælp
Det er stadig usikkert, om en dansk minister overhovedet kommer til at deltage i klimatopmødet, og derfor også usikkert, om Danmark kan bruge den gode relation med udviklingslandene til noget på dette års møde.
Gode relationer bliver der ellers stærkt brug for. Forhandlingerne i de kommende to uger bliver svære, og ud over de forskellige klimapositioner, risikerer geopolitik om Ukraine, fødevaresikkerhed, inflation og energi også at spille en rolle.
Trods tilstedeværelsen af de øvrige vigtige temaer ved COP27 håber jeg, at klimaforhandlingerne kan levere resultater. Mennesker i udviklingslande oplever oversvømmelser, tørke og ekstrem varme og kan ikke vente. Vi skal handle, og det skal være nu.
Støtten skal øges til de udviklingslande, der er hårdest ramt af konsekvenserne af klimakatastrofer. Og der skal drastiske initiativer til for at skrue op for den grønne omstilling i både rige og fattige lande.
Der er meget på spil, og det er nu, at FN-samarbejdet skal stå sin prøve.
Artiklen var skrevet af
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Aktivist, landmand og eksiljyde skal sælge Enhedslistens grønne erkendelse
- Under svinevalget gik Alternativet tilbage. Nu ønsker Rosenkilde sig et "tydeligere, modigere og mere insisterende" parti
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Danmarks klimaindsats i stor tilbagegang det seneste år, viser ny fremskrivning











