Forskere: Sådan giver vi klimaborgertinget bedre rammer

Det danske klimaborgerting mødes igen denne weekend efter en velfortjent pause på fem måneder.

Siden april, hvor klimaborgertinget afleverede sin første rapport, har mere end 40 af de oprindelige 99 medlemmer sagt, at de gerne vil forsætte arbejdet. Samtidig har flere kommuner og regioner – blandt andet Aarhus Kommune og Region Hovedstaden – annonceret deres egne planer om at lave lokale klimaborgerting. Alligevel har flere af Folketingets partier udtrykt skepsis over idéen om at gøre klimaborgertinget permanent.

Tidsånden står i klimaborgertingets tegn, så nu virker som et afgørende tidspunkt at gøre status og kigge fremad i forhold til demokrati og borgerinddragelse i den grønne omstilling.

Borgerinddragelse i den grønne omstilling er nødvendig

I forskningsprojektet ”Democratic Innovations in a Green Transition” har vi fulgt klimaborgertingets arbejde på tæt hold. Vi har observeret alle borgertingets møder og interviewet flere af borgertingsmedlemmerne. Vi har fulgt debatten og erfaringerne fra både ind- og udland nøje.

Nogle af klimaborgertingets medlemmer taler ligefrem om, at de er blevet ambassadører for den grønne omstilling, og at de bedre kan forstå, hvorfor det er nødvendigt at skabe forandringer nu.

Lars Tønder, Ingrid Brandt Jensen og Frederik Langkjær
Forskningsleder og professor, Københavns Universitet; ph.d.-studerende, Københavns Universitet og projektleder, Teknologirådet

Vores undersøgelser peger på en række positive effekter ved klimaborgertinget og lignende deliberative processer.

Mest tydeligt er det, at klimaborgertingets medlemmer ikke alene har fået mere viden om klimaforandringerne, men også oplever en mere nuanceret forståelse af løsningsmuligheder. Dette understreger klimaborgertingets evne til at bygge bro mellem bekymring for klimakrisen og muligheder for pragmatisk, men også progressiv klimahandling.

Derudover har vi også kunnet observere en større grad af medejerskab i policy-udvikling samt et større engagement i den grønne omstilling. Nogle af klimaborgertingets medlemmer taler ligefrem om, at de er blevet ambassadører for den grønne omstilling, og at de bedre kan forstå, hvorfor det er nødvendigt at skabe forandringer nu. Det er én af grundene til, at klimaborgertinget selv anbefaler at gøre klimaborgertinget permanent.

Disse effekter tydeliggør nødvendigheden af borgerinddragelse i den grønne omstilling.

Uklar rollefordeling mellem borgere og politikere

Samtidig er det dog også klart, at klimaborgertinget kunne have en endnu større gennemslagskraft, hvis det blev koblet tydeligere til den offentlige forvaltning og politikernes arbejde - både nationalt og lokalt.

Afkoblingen var tydeligst, da kun tre af Folketingets partier mødte op til klimaborgertingets første afrapportering tilbage i april. Dette er siden blevet bedre. Alligevel er rollefordelingen mellem klimaborgerting og det politiske system uklar for borgerne såvel som politikerne.

Samtidig er det også bemærkelsesværdigt, at det danske klimaborgerting er underfinansieret. En aktindsigt fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet viser, at der oprindeligt blev afsat 150.000 kroner til etablering af klimaborgertingets første fase. Da man besluttede, at klimaborgertinget skulle være online på grund af COVID-19, blev beløbet hævet en smule for at kompensere for tiden brugt på omlægningen.

Fem gode råd til fremtidens klimaborgerting

Alt andet lige har den smalle økonomiske ramme haft en effekt på etablering af klimaborgertinget og dens mulighed for at præge debatten og beslutningsprocessen. Til sammenligning har intet andet nationalt klimaborgerting i Europa kostet under syv millioner kroner!

For at drage bedre nytte af potentialerne ved brugen af klimaborgerting anbefaler vi derfor fem konkrete tiltag, som kan styrke borgerinddragelsen i den grønne omstilling:

• Det nationale klimaborgerting gøres permanent for at udnytte de positive effekter forbundet med borgernes engagement.
• Der etableres en klar forbindelse mellem klimaborgerting og det politiske system, herunder tydelig opgavebeskrivelse, rollefordeling og opfølgningsmekanisme.
• Regioner og kommuner etablerer egne klimaborgerting, der supplerer arbejdet på lokalt og nationalt plan.
• Klimaborgerting – både det nationale og de lokale – gives bedre økonomiske rammer.
• Klimaborgerting afholdes enten som fysiske møder eller som en kombination af fysiske og online møder.