F&P til Cepos: I Danmark er klimatilpasning noget, vi deler

Og især kan det undre, at Cepos foreslår helt at afskaffe stormflodsordningen – den fælles statslige ordning, der holder hånden under de borgere, der får smadret bolig, værdier og levebrød, når stormfloden rammer.

“Folk bestemmer selv, hvor de vil bo”, lyder et argument fra Cepos. “Jeg håber, folk vil forebygge og sørge for at tegne en forsikring”.

Stormflod kan ikke privatiseres

Lad mig allerførst gøre det helt klart:

Man kan ikke forsikre sig mod stormflod. Netop fordi, det rammer så skævt, at præmien for nogle boligejere ganske enkelt ville blive for høj. Det er derfor, vi i Danmark har en solidarisk ordning, hvor alle betaler ind til en fælles pulje.

Cepos mener dog, at noget klimasikring bedst lader sig gøre i nære fællesskaber som grundejerforeninger og kommunale fællesskaber. Den grundtanke er jo fornuftig. Det kan bare ikke stå alene.

Vi er også enige med CEPOS i, at statens rolle skal være at kortlægge, hvor der er behov for klimasikring og så i øvrigt sørge for ikke at spænde ben med ulogisk lovgivning og begrænsende regler.

Men helt at fjerne staten fra finansiering af den fælles klimasikring? Så undervurderer man ganske enkelt, hvor stor opgaven er.

Klimasikring er mere end den enkelte matrikel

Som hus- eller virksomhedsejer kan man kun forebygge til et vist niveau. Sikring af for eksempel kloaknet, å-løb og hævet grundvandsspejl kan man intet stille op imod som privat husejer. Det er en fælles opgave.

For også de fælles værdier som offentlige bygninger og infrastruktur bliver beskyttet ved klimasikring og -tilpasning. Oversvømmelser kender ikke forskel på dit, mit og fælles. De æder alt. Også af selve Danmark.

Derfor handler mange klimasikringsprojekter om langt mere end den enkelte husejer – de skal beskytte fælles værdier og store områder af vores land fra at forsvinde.

Forsikrings- og pensionsbranchen taler på den anden side ikke for, at alt økonomisk ansvar for klimasikring og forsikring mod stormflod skal lægges på staten og fællesskabet. Slet ikke.

Solidaritet og ansvar skal gå hånd i hånd

Forsikrings- og pensionsbranchen har tidligere spillet ud med blandt andet et forslag til, hvordan vi ændrer stormflodsordningen, så flere tager ansvar for egen bolig.

Vi mener for eksempel, at nybyggede huse langs sårbare kyster ikke bør være sikret gennem stormflodsordningen – når man kender risikoen på byggetidspunktet, er det også rimeligt nok, at man bærer den selv.

Og vi har foreslået, at eksisterende ejendomme med høj risiko tæt på kysten betaler væsentlig mere til ordningen end ejendomme inde i landet. Vi har også foreslået, at lade husejere med havudsigt betale en afgift, der følger den offentlige ejendomsværdi: højere værdi – højere afgift.

For selvfølgelig bør der være et økonomisk incitament til, at private boligejere forebygger klimaskader på egen matrikel. Men at afskaffe stormflodsordningen eller skrive den statslige finansiering helt ud af ligningen – det vil efterlade danskerne uden et helt nødvendigt og godt sikkerhedsnet.

Nu forlyder det, at regeringens økonomiske plan er på trapperne, og vi håber, at klimasikring får en fremtrædende plads, så vi for alvor kan komme i gang med at forebygge klimaskader i stedet for at udbedre dem. Det er sund økonomisk fornuft.

Danmark er et lille, fladt land med mange øer og lang kystlinje, og alle vi danskere har gavn af og brug for kystsikring og klimatilpasning. Ikke blot for at kunne bo trygt i vores huse og arbejde i vores virksomheder. Men også for at kunne tage toget, køre på vejene og sende vores børn i skole uden at frygte ødelæggende oversvømmelser.

Vi har brug for at sikre os mod fremtidens klima, og det skal vi gøre både hver for sig og i fællesskab. Vi har ikke råd til at lade være.