Giv fjernvarmeværkerne lov og lyst til at eje lokale vindmøller

Professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet
Vi bygger mange vindmøller i disse år.
Og det er godt. Det er rigtig godt.
Vindmøller er en helt afgørende energikilde i vores grønne omstilling til 100 procent vedvarende energi i år 2050.
Her og nu er målsætningen at øge vindmøllernes andel til 50 procent af elforsyningen i 2020. Og det er det helt rigtige at gøre.
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til bakar@altinget.dk
Ros til Folketingets politikere, som er gået sammen om denne ambitiøse målsætning, og som har sat handling bag ordene.
Men udbygningen med vind er ikke uden udfordringer.
Vores forslag er at give fjernvarmeværkerne fritagelse for hele eller dele af afgifterne på varmepumper mod, at de investerer i et stykke af en lokal landvindmølle svarende til varmepumpens årlige elforbrug.
Henrik Lund
Professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet
PSO-afgiften større end forventet
For elforbrugerne (og politikerne) er udfordringen, at udbygningen i de første år koster penge, som betales over den såkaldte PSO-afgift. Og regningen er blevet større end forventet.
Vindkraft til havs koster mange penge, og priserne på el-markedet er lave lige for tiden. Det er vigtigt at huske, at efter nogle år bortfalder PSO-tilskuddet, og vindmøllerne afregner til markedsprisen. Men indtil da skal regningen betales.
For el- og fjernvarmesektoren er udfordringen, at i takt med at vindandelen øges, mindskes produktionen på kraft- og kraft/varme-værkerne.
Når vindmøllerne skal producere mere, skal kraftværkerne producere mindre. Det betyder dårligere økonomi for elværkerne og mindre billig kraftvarme til varmeforbrugerne.
Kraft/varme-værkerne har fået en yderligere udfordring. Alt fossil brændsel skal være ude af el- og varmesektoren i 2035. Og det er lige om lidt, når vi snakker kraftværksinvesteringer. De naturgasfyrede værker kan allerede mærke skoen trykke. Naturgaspriserne er høje og elpriserne lave.
Derfor er sektoren på jagt efter alternativer. Nogle bygger solvarme. Og det er godt. Det har vi brug for både nu og på lang sigt.
Andre - og det er rigtig mange - overvejer biomasse. Ofte i form af importeret træ. Og det er både godt og skidt. Vi skal naturligvis bruge det biogas, halm, affald og træ, vi har til rådighed i Danmark. Men på langt sigt er der ikke biomasse nok til dette formål. Og bruger vi for meget, kan det få alvorlige miljøkonsekvenser.
Politikerne skal styrke incitamentet
Hvad der derimod er brug for er store varmepumper på fjernvarmeværkerne som supplement til kraftvarmen og de andre varmekilder.
I tal ser regnestykket således ud: Ofte sælger vi vindstrøm til 10-15 øre/kWh. Samtidig bruger vi olie og gas til opvarmning til mellem 30 og 60 øre/kWh. Regnes varmepumpers effektivitet med, vil vi oven i købet kunne spare olie og gas for 60-120 øre/kWh eller mere.
Problemet lige nu er bare, at den biomasse-løsning, vi ikke har brug for på langt sigt, er billigere end den vindkraft-/varmepumpe-løsning, vi har brug for nu såvel som på sigt. Det skyldes ene og alene afgifterne, og det bør politikerne lave om på. Hellere i dag end i morgen.
Hvor biomassen går fri, beskattes varmepumperne i en sådan grad, at det ofte ikke kan betale sig at bygge dem.
Vores forslag er at give fjernvarmeværkerne fritagelse for hele eller dele af afgifterne på varmepumper mod, at de investerer i et stykke af en lokal landvindmølle svarende til varmepumpens årlige elforbrug.
Det vil fremme lysten til lokale vindmøller til lands, som er billigere end dem til havs. Og det vil skabe en lokal varmepumpekunde, som vil betale en højere pris for vindmøllestrømmen end udlandet. Begge dele sparer PSO.
Og hvad, der er allervigtigst, er, at vi kommer i gang med den løsning, vi ved, vi får brug for på langt sigt.
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Aktivist, landmand og eksiljyde skal sælge Enhedslistens grønne erkendelse
- Under svinevalget gik Alternativet tilbage. Nu ønsker Rosenkilde sig et "tydeligere, modigere og mere insisterende" parti
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Danmarks klimaindsats i stor tilbagegang det seneste år, viser ny fremskrivning









