Grøn energi bliver et dyrt bekendtskab
Jeg får jo den mistanke, at Lars Aagaard er i færd med at positionere sig i miljødebatten forud for et valg.
Per Dalgaard
Dansk Folkepartis klima- og energiordfører
Af Per Dalgaard (DF)
Klima- og energiordfører
Direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard, påstår, at satsning på vindkraft og biobrændsel både gavner dansk økonomi og miljøet. Men sandheden er, at netop vindkraft og biobrændsel er tikkende bomber under dansk økonomi.
Hvis man smider de grønne briller og økonomiske skyklapper og lader den energipolitiske fornuft styre, må man opstille en række forudsætninger for fremtidens varme og el-produktion. Og forudsætningerne skal have rod i danskernes forsyningssikkerhed.
Det er et faktum, at den billigste måde at producere el på, er med kulfyrede kraftvarmeværker, der jo også kan producere varme. Det kan vindmøller ikke. Derfor skal man ifølge Lars Aagaard producere varme på biobrændsel, der er flere gange dyrere end kul.
Hvis man satser på, at el og varmeproduktion skal udføres via vindmøller og biobrændselsværker, er det imidlertid ikke kun økonomien, der løber af sporet. Det gør forsyningssikkerheden også.
Som bekendt fungerer møller som vinden blæser. Og man kan endnu ikke lagre el fra vindmøller, så der bliver tale om en troværdig forsyningssikkerhed. Med hensyn til biobrændsel, er leverancerne hverken nu eller i fremtiden sikre. Det betyder, at priserne kan stige yderligere.
Derimod kan vi købe kul hos stabile leverandører til lave priser.
Der bliver derfor under alle omstændigheder brug for backup til el fra vindmøller og varme fra biobrændsel fra kulfyrede værker.
Læg dertil, at danske kulfyrede kraftvarmeværker er de mest energieffektive og rene i verden.
Jeg får jo den mistanke, at Lars Aagaard er i færd med at positionere sig i miljødebatten forud for et valg. Hvis Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten kommer til magten vil disse partier iføre sig ovennævnte grønne briller og økonomiske skyklapper. Og så bliver det meget dyrt at tænde lys og varme op hjemme hos familien Danmark.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt

Mette Thiesen spørger Ane Halsboe-JørgensenSkal det fortsat være muligt at anvende benzin- og dieselbiler?Besvaret
Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet












